Grindsted Station
Grindsted Station er en nedlagt dansk jernbanestation i Grindsted. I løbet af kun 5 år blev den et af Danmarks største jernbaneknudepunkter med baner i 6 retninger.
Grindsted Station | |||
---|---|---|---|
Overblik | |||
Land | Danmark | ||
Kommune | Billund Kommune | ||
Jernbane | Diagonalbanen, Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane, Vejle-Vandel-Grindsted Jernbane, Varde-Grindsted Jernbane | ||
Arkitekt | Heinrich Wenck |
Strækninger
redigér- Privatbanen Vejle-Vandel Jernbane (VVJ), der var indviet 10. september 1897, blev 21. maj 1914 forlænget til Grindsted og skiftede navn til Vejle-Vandel-Grindsted Jernbane (VVGJ).
- Diagonalbanens etape Bramming-Grindsted blev indviet 1. december 1916.
- Privatbanen Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane (TKVJ) blev indviet 25. august 1917.
- Diagonalbanen blev forlænget med etapen Grindsted-Brande 1. december 1917.
- Privatbanen Varde-Grindsted Jernbane (VaGJ) blev indviet 13. april 1919.
Diagonalbanens sidste etape Brande-Funder blev indviet 1. oktober 1920. Dermed kom der tog til Grindsted, som kørte hele vejen mellem Randers og Esbjerg.
Nedlæggelser
redigérVandelbanen blev nedlagt 31. marts 1957. Troldhedebanen fulgte efter 31. marts 1968, og Varde-Grindsted blev som den sidste af privatbanerne nedlagt 31. marts 1972.
På Diagonalbanen blev persontrafikken indstillet 23. maj 1971. Godstrafikken Grindsted-Filskov fortsatte til 1977. På strækningen Bramming-Grindsted, hvor skinnerne ligger der endnu, kørte det sidste godstog 3. juni 2012 inden banen blev spærret for trafik dagen efter. Veterantog Vest under Dansk Jernbane-Klub, som havde kørt veterantog på strækningen, kørte afskedstur 31. maj 2012.[1]
Noter
redigér- ^ Jernbanen 2012 nr. 3, s. 30f.