Gruppe (periodiske system)

For alternative betydninger, se Gruppe. (Se også artikler, som begynder med Gruppe)

I det periodiske system er en gruppe hver kolonne i systemet. Alle grundstoffer i en gruppe besidder samme antal valenselektroner og har dermed ensartede kemiske egenskaber. Der er i alt 18 grupper, hvoraf otte (grupperne 1, 2 og 13-18) hører under den tidligere benyttede betegnelse hovedgruppe og ti (Gruppen 3-12) i samme nomenklatur kaldtes undergrupper. I undergrupperne forefindes overgangsmetallerne. Oppefra og ned stiger grundstoffernes atomvægt. Elektronegativiteten aftager og den metalliske karakter tager til. Flere grupper sammensluttes i blokke. Grupper med særligt ensartede egenskaber betegnes også som "grundstoffamilier". Dette gælder hovedsageligt alkali- og jordalkalimetallerne såvel som halogenerne.

Sammenhænge på tværs af grupper eller blokke er i tidernes løb blevet opdaget og nogle har fået navn. Dette gælder blandt andet hestens spring.

Gruppernes navne

redigér

Nummereringen af grupperne med arabertal (1 til 18) følger den gældende IUPAC-konvention (International Union of Pure and Applied Chemistry) og skulle løse uoverensstemmelser mellem den gamle IUPAC-konvention og CAS-konventionen. Da grundstofferne i visse grupper udviser særdeles lignende kemiske egenskaber, har de enkelte grupper specielle navne. Andre grupper har navne efter de mest kendte grundstoffer i gruppen.

Den gamle IUPAC-konvention var udledt i Amerika og stammer tilbage fra tiden, hvor systemet kaldtes langperiodiske system; A stod for den venstre og B for den højre side af systemet. Chemical Abstracts Service (CAS) anvendte indtil år 1986 en nummerering for kortperiodiske system. CAS-gruppebetegnelserne bruges stadig visse steder i Europa. A står her for hovedgruppegrundstoffer og B for undergruppegrundstoffer.

IUPAC-konvention Gruppenavn Hovedgruppe/Undergruppe IUPAC (gammel) CAS
Gruppe 1 Alkalimetaller Hovedgruppe IA IA
Gruppe 2 Jordalkalimetaller Hovedgruppe IIA IIA
Gruppe 3 Scandiumgruppe Undergruppe IIIA IIIB
Gruppe 4 Titangruppe Undergruppe IVA IVB
Gruppe 5 Vanadiumgruppe Undergruppe VA VB
Gruppe 6 Kromgruppe Undergruppe VIA VIB
Gruppe 7 Mangangruppe Undergruppe VIIA VIIB
Gruppe 8 Jerngruppe Undergruppe VIIIA VIIIB
Gruppe 9 Kobaltgruppe Undergruppe VIIIA VIIIB
Gruppe 10 Nikkelgruppe Undergruppe VIIIA VIIIB
Gruppe 11 Møntmetallerne Undergruppe IB IB
Gruppe 12 Zinkgruppe Undergruppe IIB IIB
Gruppe 13 Borgruppe / Jordmetaller Hovedgruppe IIIB IIIA
Gruppe 14 Kulstof-silicium-gruppe Hovedgruppe IVB IVA
Gruppe 15 Kvælstof-fosfor-gruppe Hovedgruppe VB VA
Gruppe 16 Chalkogener / Syregruppe Hovedgruppe VIB VIA
Gruppe 17 Halogener Hovedgruppe VIIB VIIA
Gruppe 18 Ædelgasser Hovedgruppe VIIIB VIIIA

Yderligere betragtes også lanthaniderne og actiniderne som gruppe grundet deres usædvanligt ligedanne egenskaber. I disse grupper udfyldes f-orbitalerne, hvilket bevarer det samme antal valenselektroner.

De endnu ikke fremstillede grundstoffer med atomnummer 122 til 153 danner en gruppe af Glenn Seaborg kaldet superactinoider. I disse grundstoffer udfyldes 5g- og 6f-orbitalerne.[1] Alle disse grundstoffer har sandsynligvis meget korte halveringstider.

Referencer

redigér
  1. ^ J. Huheey: Anorganische Chemie, 2. Auflage, 1995