Gudenå

jysk flod
(Omdirigeret fra Gudenåen)

Gudenå også kaldet Gudenåen er en å[2] beliggende i Østjylland, der med sine 149 kilometer er Danmarks længste vandløb.[1][3]

Gudenå
Gudenåen.jpg
Gudenåen ved Kongensbro.
Overblik
Land Danmark
Løber igennem Vejle, Hedensted, Horsens, Skanderborg, Silkeborg, Viborg, Favrskov, Randers og Norddjurs
Geografi
Udspring
- sted
Tinnet Krat
- højde
72 m.o.h.
55°54′07″N 09°24′03″Ø / 55.90194°N 9.40083°Ø / 55.90194; 9.40083 (udspring)
Udmunding
- sted
Randers Fjord
- højde
0 m.o.h.
56°27′23″N 10°01′34″Ø / 56.45639°N 10.02611°Ø / 56.45639; 10.02611
Fysiske kendetegn
Længde 149 km
Højdeforskel 72 m
Middelvandføring 32,4 /s
Afvandingsareal 2.638[1] km²
Gudena00121.gif
Gudenåens afvandingsområde i Jylland
Oversigtskort
Gudenå er placeret i Danmark
Udspring
Udspring
Udmunding
Udmunding
Gudenås udspring og udmunding

GeografiRediger

 
Gudenåens udspring i Tinnet Krat.

Gudenåen har sit udspring i Tinnet Krat nordvest for Tørring i Vejle Kommune, 72 meter over havet (55°54′07″N 09°24′03″Ø / 55.90194°N 9.40083°Ø / 55.90194; 9.40083) og udmunder i bunden af Randers Fjord, som traditionelt regnes for at starte ved Randersbro (56°27′23″N 10°01′34″Ø / 56.45639°N 10.02611°Ø / 56.45639; 10.02611). Men undertiden regnes stykket fra Randersbro østpå til sammenløbet med Grund Fjord ved Uggelhuse som en del af Gudenåen,[4] hvorfor åen nogle steder angives at have en længde på 160 km[5]

Undervejs løber åen gennem byerne Tørring, Ry, Silkeborg, Bjerringbro, Ulstrup, Langå og Randers.

Opland og vandføringRediger

Gudenåen og dens tilløb afvander tilsammen et areal på cirka 2.643 km² eller lidt mindre end Fyn, og har en middelvandføring på 32.400 liter pr. sekund[1] og er dermed målt på vandmængde lidt mindre end Danmarks mest vandrige å, Skjern Å.

Tilløb og søerRediger

 
Gudenåen set mod nord. Billedet er taget på trækstien, tæt ved Sminge Sø.
 
Det nybyggede stryg efter opstemningen ved den tidligere Silkeborg Papirfabrik. Stryget hjælper fisk til at vandre uhindret op og ned ad åen.
 
Kammerslusen i Silkeborg.
 
Gudenåen ved Resenbro, set mod syd.

Følgende åer og søer indgår i Gudenå-systemet – startende ved udspringet:

HistorieRediger

  Uddybende artikel: Pramfarten på Gudenåen

Den øverste del af Gudenåen har tidligere haft flere forskellige navne. Det allerøverste, bækagtige forløb har heddet Hammermølleå, lidt længere nede hed åen Stovgårdså, Træden Å, Bredvadå og Vorvadså. Fra og med udløbet fra Mossø hed den Sønderå eller blot Den Store Å. Det var først på strækningen neden for Silkeborg, at flodløbet bar navnet Gudenå, som betyder, "den til guderne indviede". I Snorri Sturlusons Heimskringla bruges betegnelsen Godnarfjördr om Randers Fjord, og i Øm Klosters Krønike fra begyndelsen af 1200-tallet hedder den Guthnesse.[6]

Helt tilbage fra oldtiden har Gudenåen været én af Jyllands hovedveje. Det vidner de mange bopladser i området om, og på trods af mange fald og forhindringer, har det nok været lettere at transportere ting ad vandvejen, end gennem et vildnis helt uden eller med elendige veje.

Man har i gamle retsprotokoller fundet vidnesbyrd om pramfart i 1400-tallet. Kong Christoffer af Bayern (1418-48) bekendtgjorde, at "trækkarle havde lov til at slæbe pramme op langs åen med tov".

I 1799 blev der udarbejdet en plan, der indebar regulering af ålegårdene og anlæggelsen af en handelsplads ved Silkeborg, men planen strandede på modstand fra lodsejerne langs åen, ikke mindst fra Ans Kro, der frygtede konkurrencen om købmandshandlen, som de stort set havde eneret på.

I den første del af 1800-tallet anlagde man den første træksti langs åen.

Efterhånden blev pramfolkene dygtigere, og der blev anlagt tørvefabrikker og teglværker langs floden, som udviklede sig til egnens hovedtrafikåre for både varer og passagerer.

Med anlæggelsen af Silkeborg Papirfabrik og oprettelsen af en handelsplads nåede pramfarten sin storhedstid. I 1842 var der oprettet en å-bestyrelse, der nåede frem til en aftale mellem lodsejerne og pramfolkene, og som opkrævede en afgift af prammene til vedligehold af ruten. I 1851-52 opnåede man en bevilling på finansloven til uddybning af åen og anlæggelsen af en ordentlig trækvej. Denne trækvej er i dag udlagt som gangsti med offentlig adgang. Langs gangstien er det et rigt plante- og [[dyr]eliv.

VandkraftRediger

I tidens løb har vandkraften været udnyttet flere steder langs Gudenåen. Danmarks største vandkraftværk, Tangeværket, har siden indvielsen i 1921 og frem til nu produceret elektricitet ved at udnytte kraften i Gudenåen. Kraftværket ligger ved Tange Sø, Danmarks største vandkraftsø, der er fremkommet ved opdæmning af åen.

Vandkraftværket blev anlagt på det stræk, hvor åen havde sit allerstørste fald. Dermed gik nogle af laksens vigtige gydepladser i Gudenåen tabt. Samtidig spærrede kraftværket for laksens vandringer til og fra gydepladserne længere oppe i Gudenå-systemet. Gudenåen havde tidligere en legendarisk stor bestand af laks. Men få år efter, at vandkraftværket var indviet i 1921, var åens laksebestand udryddet.

NaturgenopretningRediger

 
Døde Å og Klosterkær efter omlægning

16. april 2020 fik åen mulighed for at finde sit naturlige løb oven for Klostermølle, da en spærring nedenfor Sukkertoppen, hvis historie går tilbage til klostertiden i 1100-tallet, blev fjernet. Hensigten med det store naturgenopretningsprojekt er at genskabe det store ferskvandsdelta Klosterkær ved Mossø, at få vand i den tidligere Døde Å, og give bedre vilkår for fiskenes vandringer. Projektet har været undervej i 4 år og ledes af Horsens Kommune, og ventes at koste 8,43 millioner kroner, som betales af staten og EU. Det er en del af opfyldelsen af EU's vandrammedirektiv, der fordrer at der skal være fri passage for dyr og planter i alle vandløb.[7]

 
Kjællinghøl-broen og kanopladsen samme sted.
 
Gudenåen ved Randers set mod vest, fra den gamle jernbanebro, med den nye i baggrunden.

SejladsRediger

Al ikke-erhvervsmæssig sejlads på Gudenåen og alle søerne i Gudenåsystemet, er reguleret med Lov om ikke-erhvervsmæssig sejlads og anden færdsel på Gudenåen med sidevandløb og søer fra Tørring til Randers. På Gudenåen er der i henhold hertil på nogle strækninger mulighed for sejlads med kanoer, kajakker og mindre motorbåde. På strækningen mellem Tørring og Klostermølle må man sejle om sommeren, og alle fartøjer skal registreres, mens der er fri sejlads fra Klostermølle til Randers[8]. Nærmere udspringet er der for smalt til sejlads. Dels er det besværligt at sejle dér, og dels er det gjort ulovligt for at beskytte bredderne.

Hjuldamperen Hjejlen sejler fra Silkeborg Havn til Himmelbjerget i Julsø.

KilderRediger

  1. ^ a b c Afstrømningsforhold i danske vandløb (PDF), Faglig rapport fra DMU, nr. 340, Danmarks Miljøundersøgelser, 2000, s. 16. 
  2. ^ https://vejr.tv2.dk/2020-02-25-nej-oversvoemmede-aaer-er-ikke-floder
  3. ^ Nielsen, K., Stjernholm, M., Østergaard Olsen, B., Müller-Wohlfeil, D.-I., Madsen, I.-L., Kjeldgaard, A., Groom, G., Hansen, H.S., Rolev, A.M., Her- mansen, B., Skov-Petersen, H., Kvist Johannesen, V., Hvidberg, M., Egholm Jensen, J., Bacher, V. & Larsen, H.: Arealinformationssystemet. Danmarks Miljøundersøgelser. 2000.
  4. ^ Se under Randers Fjord.
  5. ^ Se f.eks. Bjarne Harboe (oktober 1999), "Handel og pramfart i Midtjylland i 1800-tallet" (PDF), Fortid og nutid, Dansk Historisk Fællesråd, 1999 (3), s. 171. .
  6. ^ Carsten Kristensen (8. juni 2007), "Tinnet Krat", Naturviden, Specialegruppen naturformidling på Den frie Lærerskole, hentet 5. januar 2020. 
  7. ^ Vandet fik frit løb og 1000 års historie blev skruet tilbage Peter Hald Horsens Folkeblad, 16. april 2020
  8. ^ Se Gudenåkomiteens hjemmeside[1]

Eksterne henvisningerRediger