Åbn hovedmenuen
Sangbog fra 1888. Titelbladet med tekst 'Sangbog for den danske folkehøjskole ved Jens Bek og N. Johan Laursen. I kommission hos P. Hauberg & Co. Aarhus Folkeblads bogtrykkeri. 1888'.
Foto: Fra Tøjhusmuseets udstilling.

Højskolesangbogen er den mest udbredte sangbog i Danmark. Den er bredt anerkendt for at medtage de vigtigste sange fra den danske kulturarv. Den er udkommet i nu 18 udgaver og i alt omkring 2,4 millioner eksemplarer for de første 17 udgaver.

BaggrundRediger

I det 19. århundrede blev der i Danmark efterhånden udviklet en tradition for fællessang, når mennesker mødtes. I første omgang foregik fællessangen i de mere velstående kredse, og der var ofte tale om muntre viser, som blev skrevet af akademikere med mange lærde henvisninger til den europæiske kulturs udspring i Grækenland og Romerriget.

Udbredelsen af fællessangen blev i starten af århundredet støttet af nye skolelove i 1814, hvor man inspireret af oplysningstidens idealer fik indført obligatorisk skolegang, så folk i almindelighed kunne læse – herunder også læse tekster til sange. I samme periode blev der også mere fokus på fædrelandet med Nationalromantikken samt de slesvigske krige i midten af århundredet.

N.F.S. Grundtvig var en af de store støtter i folkeoplysningen, og delvist inspireret af Grundtvigs højskoletanker forsøgte man sig med at etablere en højskole i Rødding i 1844, hvilket regnes for Danmarks første (hvis man ikke medregner højskolen i Rendsborg (1841-42)) og flere fulgte snart efter. Dermed kom der for alvor gang i fællessangen, som man stadig holder i hævd i mange kredse i landet. I slutningen af århundredet udgav tre højskoler et udvalg på omkring 700 sange, primært af Grundtvig, som fælles reference for denne fællessang, og fundamentet for den egentlige højskolesangbog var endelig skabt.

Bogens historieRediger

Historien om Højskolesangbogen begynder faktisk som en historie om to forskellige sangbøger, med samme målgruppe. I 1888 udsendes for første gang en sangbog med titlen "Højskolesangbogen" på omslaget. Den mere formelle titel på titelbladet var dog Sangbog for den danske folkehøjskole[fn 1] og den blev udgivet af Jens Bek og N. Johan Laursen.[1][2] Ved fjerde oplag af denne sangbog i 1893 havde initiativtagerne fået forhandlet sig frem til at Foreningen for Højskoler og Landbrugsskoler stod som udgiver af denne sangbog, men samarbejdet ophørte snart,[1][3] og ved Femte oplag i 1894 var det igen initiativtagerne, der stod som udgivere.[4] Bek og Laursens højskolesangbog udkom i 19 udgaver frem til den sidste udgave i 1924. Den første udgave af denne sangbog indholdt 581 sange, hvor sangen "Alt, hvad som fuglevinger fik" stod som den første sang.[4]

Den bog, der i eftertiden har overtaget Bek og Laursens sangbogs navn Højskolesangbogen, blev første gang udsendt i maj 1894 med titlen Sangbog udgivet af Foreningen for højskoler og landbrugsskoler og den indeholdt 506 udvalgte sange. Denne sangbog var redigeret af komponisten og højskolelæreren ved Askov Folkehøjskole Heinrich Nutzhorn m.fl. og blev i perioden med 2 højskolesangbøger længe kendt som "Nutzhorns sangbog".[3]

De første år udkom der jævnligt nye udgaver og oplagene var relativt små. Således nåede man allerede i 1922 10. udgave, og denne og de foregående udgaver var tilsammen udkommet i lidt mere end 120.000 eksemplarer.[kilde mangler]

Fra og med 7. udgave (1913) og til og med 17. udgave (1989) kaldtes sangbogen for Folkehøjskolens sangbog.[3][5]

Det store gennembrud kom med 13. udgave fra 1939, som var den udgave, der blev brugt under 2. verdenskrig i forbindelse med for eksempel de store alsangsstævner. Fædrelandssangene havde funktionen som de almindelige danskeres stille protest mod den tyske besættelse, og derfor udkom denne udgave i 335.700 eksemplarer fordelt på 14 oplag, inden den i 1951 blev afløst af 14. udgave.

Den 15. udgave af sangbogen blev udvidet med sange på tysk, engelsk og fransk som supplement til de danske samt øvrige nordiske sprog, der havde været at finde hidtil. Den 16. udgave fik titlen Folkehøjskolens Sangbog, mens den 18. og seneste udgave har titlen Højskolesangbogen.

I den 17. udgave valgte man at udelade de ikke-nordiske sange, men i den 18. udgave (2006) er der kommet engelsk- og tysksprogede sange med igen, herunder er fem danske sange oversat til engelsk. I den 18. udgave er der 166 sange, der er udskiftet fra den 17. udgave. Fra og med 18. udgave er sangbogens titel alene Højskolesangbogen.

Tilsvarende til højskolesangbogen fandtes i Sønderjylland i den tyske tid den blå sangbog.

19. udgave i 2020Rediger

Den kommende 19. udgave af sangbogen planlægges udsendt i november 2020, men forarbejdet er startet længe inden dette tidspunkt.[6] Blandt andet har Højskolesangbogsudvalget, der står for arbejdet med den nye udgave, indbudt en række unge sangskrivere og tekstforfattere til at skrive nye sange, der afspejler nutidens samfundsforhold og udfordringer, som forslag til den kommende udgave. Det vakte stor offentlig opmærksomhed og debat i sommeren 2019, da det blev kendt, at et af de nye forslag var sangen "Ramadan i København" med tekst og musik af Özcan Ajrulovski, Isam Bachiri (kendt som Isam B), Anders Greis og Nana Jacobi, der med sine fem vers beskrev de tidspunkter på døgnet, en muslimsk københavner skal knæle og bede.[7] Bl.a. fandt flere danske politikere det kontroversielt at indskrive en sang med et dansk muslimsk udgangspunkt i Højskolesangbogen.[8] Sangbogsudvalgets formand Jørgen Carlsen udtalte, at sangen havde et godt potentiale, idet den på en meget poetisk måde beskrev det skue, man bl.a. kan iagttage en del steder på Nørrebro, hvor folk under ramadanen er tidligt oppe, fordi de skal sørge for at spise og drikke, inden solen står op.[9] Sangens fire forfattere forklarede tankerne bag sangen i en kronik i Politiken, hvor de sluttede af med at henvise til sangen "Danskerne findes i mange modeller" i den eksisterende 18. udgave af højskolesangbogen.[10]

Sangbogens indholdRediger

Sangbogens 18. udgave indeholder i alt 572 sange og salmer. Den er opdelt i en række afsnit, så man hurtigt kan finde frem til sange, der passer til en given lejlighed. Eksempler herpå:

  • Morgen
  • Aften
  • Tro
  • Liv
  • Frihed og fællesskab
  • Årets gang
    • Tidlig vinter
    • Advent
    • Jul
    • Nytår
    • Vinter
    • Tidligt forår
    • Påske
    • Sent forår
    • Pinse
    • Tidlig sommer
    • Midsommer
    • Højsommer
    • Sensommer
    • Efterår
  • Historien
  • Bibelhistorien

Som noget nyt i 18. udgave er alle sangene forsynet med becifringer som hjælp til en akkompagnatør.

ForfatterneRediger

Gennem årene har de store salmedigtere været rigt repræsenteret i sangbogen, og det gælder stadig. Således er Grundtvig suverænt bedst repræsenteret med hele 86 sange og salmer, selv om udskiftningen i den seneste udgave er gået hårdt ud over netop Grundtvig, der havde 118 sange i 17. udgave. B.S. Ingemann har 23 sange, Thomas Kingo og St. St. Blicher hver 10 sange, mens Jeppe Aakjær er den verdslige digter, der har flest sange i bogen med 18. Andre forfattere med større repræsentation er Jens Rosendal og Benny Andersen med 13 og 11 sange, mens de øvrige forfattere højst har otte med.

Blandt disse digtere finder man Johannes V. Jensen, Frank Jæger, H.C. Andersen, Poul Henningsen, H.A. Brorson og C. Hostrup.

Nogle af de nyeste bidragydere er Kim Larsen, Martin Brygmann, Suzanne Brøgger, Johannes Møllehave og Sebastian.

KomponisterneRediger

En vigtig del af højskolesangene er melodierne, om hvilke der gælder som det vigtigste ifølge Carl Nielsen, at man, første gang man hører en melodi, skal føle, at man altid har kendt den. Samme Carl Nielsen var ud over at være en fremragende komponist af større værker som symfonier og koncerter også en stor komponist af den type melodier, og han er derfor den bedst repræsenterede komponist i bogen med melodi til 36 sange og salmer.

Andre komponister med større repræsentation omfatter Thomas Laub, Oluf Ring, C.E.F. Weyse og Otto Mortensen. Blandt de nyere komponister kan nævnes Erling Lindgren, som er den nulevende komponist, der har flest sange repræsenteret i Højskolesangbogen, samt Benny Andersen, Erik Sommer, Tony Vejslev, Hans Holm og Bjarne Haahr.

Andre produkterRediger

Sanghåndbogen er en bog, der beskriver de enkelte sange i Højskolesangbogen med historie og lignende.

Højskolesangbogens melodibog eller blot Melodibogen indeholder becifrede klaverarrangementer til alle sangene, der er udarbejdet, så de så enkelt som muligt kan fungere i sammenhænge, hvor man måske ikke har de allermest rutinerede akkompagnatører. Becifringerne svarer til selve sangbogens.

I årenes løb har der været udgivet mange plader med sangene fra højskolesangbogen.

FodnoterRediger

  1. ^ Ortografien i denne sangbog brugte ikke store begyndelsesbogstaver i navneord.

KilderRediger

Se ogsåRediger

Ekstern henvisningRediger