Hans Magnus Melin

svensk præst
(Omdirigeret fra H.M. Melin)

Hans Magnus Melin (født 14. september 1805 i Vemmerlöf Sogn i Skåne, død 17. november 1877 i Lund) var en svensk teolog.

Hans Magnus Melin

Personlig information
Født 14. september 1805 Rediger på Wikidata
Östra Vemmerlövs församling, Sverige Rediger på Wikidata
Død 17. november 1877 (72 år) Rediger på Wikidata
Lunds domkyrkoförsamling, Sverige Rediger på Wikidata
Dødsårsag Enterocolitis Rediger på Wikidata
Far Johan Ulrik Melin Rediger på Wikidata
Ægtefælle Helena Jacobina Hellstenius (fra 1845) Rediger på Wikidata
Barn Frans Melin Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Lunds Universitet (fra 1822) Rediger på Wikidata
Medlem af Kungliga Vetenskapsakademien (fra 1859),
Svenska Akademien (fra 1866) Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Teolog, præst Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Lunds Universitet Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Kungliga priset (1865),
Svenska Akademiens stora pris (1853),
Letterstedtska priset för översättningar (1864) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

1822 kom han som student til Universitetet i Lund og beskæftigede sig her både med klassisk filologi og botanik; ved den berømte magisterpromotion 1829, hvor Tegnér laurbærkronede Oehlenschläger, var han magister primus, men i de følgende år vendte han sig fra de græske sprogstudier mere og mere til teologien; 1834 blev han udnævnt til docent i bibelsk eksegese og 1838 præsteviet.

Navnkundig blev han ved sine Föreläsningar öfver Jesu lefverne (holdt i efterårssemestret 1841, udgivne i 4 bind 1842—51; 3. oplag i 2 bind, 1872), som var rettede mod D.F. StraussLeben Jesu, og bidrog meget til, at den tyske forskers anskuelser ikke fik nogen synderlig udbredelse i Sverige. 1841—42 redigerede han sammen med E.G. Bring "Theologisk quartalskrift".

1844 udnævntes han til teologisk adjunkt ved universitetet, 1847 opnåede han professoratet i praktisk teologi, som han dog straks ombyttede med en lærestol i bibelsk eksegese, og 1865 blev han første teologiske professor og domprovst; 1866 indvalgtes han som medlem af det svenske Akademi. Fra 1861 havde han sæde i bibelkommissionen.

Større betydning end hans arbejde her fik den bibeloversættelse med forklarende noter, som han selv udgav: Den heliga skrift, i beriktigad öfversättning och med förklarande anmärkningar (1858—65; nyt forkortet oplag 1875—78; senere flere billige folkeudgaver). En frugt af hans filologiske lærdom var Hand-Lexikon öfver grekiska språket (2 bind 1845—53); endelig har han også udgivet en oversættelse af 2. del af Goethes Faust (1872).

Kilder redigér