H.N. Clausen

dansk teolog og politiker (1793-1877)

Henrik Nicolai Clausen (1793-1877) var en dansk teolog og politiker, søn af H.G. Clausen, bror til Emil Theodor Clausen, far til Johannes Clausen.

H.N. Clausen
Personlig information
Født22. april 1793 Rediger på Wikidata
Maribo, Danmark Rediger på Wikidata
Død28. marts 1877 (83 år) Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
FarH.G. Clausen Rediger på Wikidata
SøskendeEmil Theodor Clausen Rediger på Wikidata
BarnJohannes Clausen Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedKøbenhavns Universitet Rediger på Wikidata
BeskæftigelseTeolog, universitetsunderviser, politiker Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverKøbenhavns Universitet Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Teologisk kandidat i 1813 og professor ved Københavns Universitet 1822-1874. Clausen udsendte i 1825 Catholicismens og Protestantismens Kirkeforfatning, Lære og Ritus, hvorefter Grundtvig skrev pamfletten Kirkens Gienmæle. H.N. Clausen anlagde – og vandt – en injuriesag, hvad der medførte at Grundtvig blev sat under politicensur.

H.N. Clausen var rationalist, men forsøgte at forene Schleiermachers følelsesbetonede trosbegreb med en kritisk holdning til den kirkelige tradition.

I 1848 var Clausen med til at fremsætte et forslag til en konstitutionel fællesforfatning for Danmark og Slesvig og indtrådte samme år i Novemberministeriet som minister uden portefølje.

En gade i Aarhus' banegårdskvarter blev i 1887 opkaldt efter H.N. Clausen.

Politikeren

redigér

H.N. Clausen var medlem af Østifternes Stænderforsamling i Roskilde i 1840-1848. Han var præsident for stænderforsamlingen 1842-1846.[1]

I 1848 lykkedes det ham ikke at blive valgt som Præstøkredsens repræsentant i Den grundlovgivende rigsforsamling, men han blev udpeget som kongevalgt medlem af forsamlingen. Han blev valgt som vicepræsident for Rigsforsamlingen.[1]

Fra november 1848 til juni 1851 var han minister uden portefølje i Moltkes anden regering.[1]

I 1849-1853 var han folketingsmand for Helsingørkredsen. Han var kortvarigt medlem af Landstinget i juni 1853-august 1854. Derefter var han fast medlem af Landstinget fra december 1854 til 1863.[1]

Han sad i Rigsrådet fra dets oprettelse i 1855 og til dets nedlæggelse i 1866. Han var medlem af Rigsrådets Landsting 1864-1866.[1]

Clausen var modstander både af enevælden og af den almindelige valgret. Han var tilhænger af danskhed, skandinavisme og forfatningsfrihed.

Referencer

redigér
  1. ^ a b c d e Emil Elberling; Victor Elberling (1949), Rigsdagens medlemmer gennem hundrede aar 1848-1948, vol. I, København, s. 107

Eksterne henvisninger

redigér
Foregående:
Erich Christian Werlauff
Rektor for
Københavns Universitet

1837 - 1838
Efterfølgende:
Johannes Ephraim Larsen
Foregående:
Hans Christian Ørsted
Rektor for
Københavns Universitet

1851 - 1853
Efterfølgende:
Johannes Ephraim Larsen
Foregående:
Carl Emil Scharling
Rektor for
Københavns Universitet

1862 - 1863
Efterfølgende:
Johan Nicolai Madvig
Foregående:
Johan Nicolai Madvig
Rektor for
Københavns Universitet

1864 - 1865
Efterfølgende:
Frederik Terkel Julius Gram
Foregående:
Andreas Buntzen
Rektor for
Københavns Universitet

1869 - 1870
Efterfølgende:
Johan Nicolai Madvig


Spire
Denne biografi om en dansker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.