HMS Caledonia (1862)

Panserskibet HMS Caledonia var planlagt som et traditionelt, træbygget linjeskib med dampmaskineri. Skibet blev påbegyndt i 1860 på et tidspunkt, hvor man i både i Frankrig og Storbritannien allerede var begyndt at bygge panserskibe, men hvor deres overlegenhed i forhold til linjeskibene endnu ikke var almindelig anerkendt. I maj 1861 stod det imidlertid klart for den britiske flådeledelse, at man var ved at blive overhalet af det franske byggeprogram, og derfor blev der truffet beslutning om at færdigbygge skibet som panserskib. Navnet Caledonia er en gammel romersk betegnelse for det nuværende Skotland, og skibet var det tredje af fem i Royal Navy med dette navn.

  Caledonia
HMS Caledonia
HMS Caledonia
Klasse
Type Panserskib
Klasse Prince Consort-klassen
Søsterskibe Prince Consort, Ocean
Historie
Værft Woolwich flådeværft
Påbegyndt 1860
Søsat 24. oktober 1862
Taget i brug Juli 1865
Udgået Solgt 1886
Skæbne Ophugget
Tekniske data
Deplacement 6.832 t
Længde 83,2 m
Bredde 17,8 m
Dybgang 7,3 m
Fremdrift Maskineri: 3.750 HK, otte kedler, én skrue.
Sejl: Barkrigget.
1866: Fuldrigget
Fart 12,9 knob
Rækkevidde (550 t kul)
Panser 114 mm (max) sidepanser af jern
Besætning 605
Artilleri 10 styk 17,8 cm bagladere
8 styk 100 pund forladere
16 styk 68 pund forladere
1867:
4 styk 20,3 cm forladere
20 styk 17,8 cm forladere

Tjeneste redigér

Caledonia kom ved afleveringen i 1865 til Middelhavsflåden, men vendte allerede tilbage til England året efter og var i Kanalflåden 1866-67. Efter omarmeringen i 1867 kom Caledonia igen til Middelhavet og gjorde tjeneste dér indtil 1872. Var derefter vagtskib på Forth-floden 1872-75. Lå i reserve 1875-86 og blev derpå solgt til ophugning.

Litteratur redigér

  • Roger Chesneau and Eugene M. Kolesnik, ed., Conway's All The Worlds Fighting Ships, 1860-1905, (Conway Maritime Press, London, 1979), ISBN 0-85177-133-5
  • Oscar Parkes. British Battleships, 4. udgave 1973, ISBN 0-85422-002-X