Hald (Randers Kommune)

lille by nordøst for Randers

Hald er en by i Østjylland med 348 indbyggere (2024)[1], beliggende 6 km nordøst for Spentrup, 21 km syd for Hadsund og 13 km nordøst for Randers. Byen hører til Randers Kommune og ligger i Region Midtjylland.

Hald
Forsamlingshuset Hald Station
Haldvej med det gamle mejeri
Haldvej med det gamle mejeri
Overblik
Land Danmark
RegionRegion Midtjylland
KommuneRanders Kommune
SognHald Sogn
Postnr.8983 Gjerlev J
Demografi
Hald by348[1] (2024)
Kommunen99.974[1] (2024)
 - Areal800,14 km²
Andet
TidszoneUTC +1
Højde m.o.h.ca. 100 m
Hjemmesidewww.randers.dk
Oversigtskort
Hald ligger i Midtjylland
Hald
Hald
Halds beliggenhed 56°33′16″N 10°6′25″Ø / 56.55444°N 10.10694°Ø / 56.55444; 10.10694

For alternative betydninger, se Hald. (Se også artikler, som begynder med Hald)

Hald hører til Hald Sogn. Hald Kirke ligger i den sydvestlige ende af byen. Hald er højt beliggende med udsigt til Randers Fjord, Kattegat og glimt af Mariager Fjord. Hald Møllevej når op i 103 m o.h.

Faciliteter

redigér

Hald Forsamlingshus blev bygget i 1889 og udvidet i 1952. Det kan rumme 140 personer, heraf 110 i den store sal, som har scene, og 30 i den lille sal. Huset har service til 100 personer.[2]

Hald-Kærby Centralskole blev indviet i 1961. Den havde 0.-7. klasse og ca. 100 elever, da den blev lukket i starten af 2010'erne. Skolen benyttes nu af CSV Randers (Center for Specialundervisning for Voksne).[3] Børnene blev flyttet til Korshøjskolen i Harridslev og i 2015 til Grønhøjskolen i Øster Tørslev.

Den lokale idrætsforening Hald IF blev i 1965 lagt sammen med naboklubben Gjerlev-Enslev IF og omdøbt til Boldklubben 65. Hald har dog sin egen gymnastikforening.

Historie

redigér

I 1870 blev der oprettet en sparekasse i Hald.[4]

Jernbanen

redigér

Hald fik stationRanders-Hadsund Jernbane (1883-1969). Stationen blev anlagt på bar mark 2 km nordvest for kirkelandsbyen. Den var krydsningsstation med to perronspor og et læssespor.[5] Stationsbygningen er bevaret på Kærbyvej 29.

Kendte personer fra Hald

redigér

Johan Exner (1897-1981) var sognepræst i Hald-Kærby pastorat 1923-64, fra 1931 provst. Han begyndte i 1937 at rejse rundt i landet for at overtale lodsejere tæt op ad de gamle kirker til frivillige fredninger, så synligheden af kirkerne og udsynet fra dem blev sikret. Især i 1950'erne blev der indgået mange aftaler, så der nu findes ca. 1.100 af disse "Provst Exner-fredninger".

Johan Exner, der er begravet på Hald Kirkegård, blev far til to kunstnerisk begavede sønner, begge født og opvokset i Hald:

Johan Exner var logivært for modstandsbevægelsen, som Johannes Exner også kom med i. De blev i 1945 arresteret af Gestapo.

Det menes, at slægten Hall, der bl.a. tæller konseilspræsident Carl Christian Hall, stammer fra Hald.[6]

Eksterne kilder/henvisninger

redigér