Åbn hovedmenuen

Hammersmith & City line

Hammersmith & City line er en del af London Underground, farvet en laksefarvet nuance af lyserød (salmon pink) på netværkskortet. Den forbinder Hammersmith i vest med Barking i øst ved at køre gennem den nordlige del af det centrale London. Den var tidligere en del af Metropolitan line, og omfatter den ældste underjordiske jernbane i verden, strækningen mellem Paddington og Farringdon, der åbnede d. 10. januar 1863. Den oprindelige Hammersmith & City line åbnede 13. juni 1864, på trods af selve Hammersmith station flyttede til en anden lokalitet i 1868.

Hammersmith & City
H&c line roundel.svg
S7 Stock at West Ham, July 2013.jpg
Overblik
Type Under overfladen
System London Underground
Antal stationer 29
Passagertal 114,6 millioner (2011-12)[a][1]
Farve på kort Laksefarvet/lyserød
Website tfl.gov.uk
Drift
Åbnet Infrastruktur åbnet i etaper mellem 1863 og 1902, vist som en separat bane på netværkskortet fr 1990.
Depot(er) Hammersmith[2]
Rullende materiel S7-materiel (7 vogne pr. togsæt)
Teknisk
Strækningslængde 25,5 km[3]
Sporvidde 1435 mm
Transport for Londons jernbaner
London Underground
Bakerloo
Central
Circle
District
Hammersmith & City
Jubilee
Metropolitan
Northern
Piccadilly
Victoria
Waterloo & City
Andre baner
Docklands Light Railway
Tramlink
Overground
TfL Rail

Siden december 2009 er ruten mellem Hammersmith og Edgware Road også blevet betjent af Circle line-tog, hvorved der ikke længere er nogen stationer, der udelukkende betjenes af Hammersmith & City line.

Hammersmith & City line er i øjeblikket den syvende mest benyttede af de 10 baner, set på passagertal. Ud af de 29 stationer banen betjener, er 10 Hammersmith & City line-perroner helt eller delvist underjordiske, alle i cut-and-cover-tunneller, mens perronerne på Paddington, Edgware Road, Farringdon, Barbican og Whitechapel ligger i afgravninger eller i banegårdshal, men under gadeniveau. Mellem Hammersmith og et punkt mellem Ladbroke Grove og Westbourne Park Stationer er banen en højbane, bygget på murstensviadukter.

HistorieRediger

Metropolitan Railway (1863-1933)Rediger

Hammersmith and City Railway (H&CR) åbnede i 1864, som en 5 km lang højbane, i høj grad bygget på murstensbuer og broer mellem Hammersmith og Westbourne Park, der blev betjent af både Metropolitan Railway og Great Western Railway. Strækningen mellem Paddington og Farringdon, verdens første underjordiske jernbane, var åbnet det forgående år, i 1863.[4] Aldgate blev nået i 1876, og banen blev elektrificeret i 1906.[5] Banen blev trafikeret med fælles materiel indtil Metropolitan Railway blev en del af London Underground i 1934, og banen blev en gren på Metropolitan line.

London Transport (1933–88)Rediger

District line var overbelastet øst for Whitechapel på banen til Barking, så fra 1936 blev nogle Metropolitan Hammersmith & City line-tog forlænget til Barking,[6] forlænget fra East London line. I to år fra 1939 blev 8-vognstogene på Uxbridge-banen forlænget fra Aldgate, men dette skabte driftsproblemer, og fra 1941 var Barking igen betjent af Hammersmith & City-tog.[7] I november 1939 ophørte de gennemkørende tog til East London line via St Mary's-kurven.[6]

Det fælles Met&GW-materiel på Hammersmith & City line, tilbage fra 1905, blev fra 1937 erstattet med O-materiel, der oprindeligt blev kørt i 4- og 6-vogns opstillinger.[7] Togene var dog udelukkende sammensat af motorvogne, og dette gav et problem med strømforsyningen, så bivogne blev tilføjet fra 1938.[8] I 1968 blev bestilt 35 seks-vogns tog for at erstatte dette materiel. Disse blev udgjort af to enheder med et førerhus i motorvognen i kun den ene ende, og blev normalt kørt som tre par. Disse tog blev betegnet C69-materiel.[9]

Rebranding (1988-)Rediger

Banen har været vist separat på netværkskort siden 1988, selvom den i årene optil som regel også blev drevet som en separat bane, med strækningerne, der ikke blev trafikeret af regulære Metropolitan line-tog (fra Hammersmith til Baker Street og fra Liverpool Street til Barking), som ikke blev vist på de primære kort over Metropolitan line. Denne bane benyttede ogs C-materiel frem for A-materiellet, der blev benyttet på Metropolitan lines hovedstrækning.

Fordi rutens navneskift til Hammersmith & City line er relativ ny, er der mange stationer med flisebeklædning eller emaljekort, der stadig viser, at de betjenes af Metropolitan line, fx Bromley-by-Bow Station, der deles mellem H&C og District line.

Teknisk informationRediger

TogRediger

Alle Hammersmith & City line-tog er i det karakteristiske London Underground-design i red, white og blue og er af den største af de to størrelser tog, der benyttes i netværket. Disse 6-vognstogsæt omfatter C-materiel, der blev introduceret 1969–70, med en yderlig levering i 1978. Banen deler denne vognpark med Circle og District (Wimbledon-Edgware Road-grenen) lines.

LUL har udtalt, at disse 40-årige tog er "i en stigende ringe tilstand",[10] og de erstattes med nyt 7-vogns S7-materiel med air-condition from Bombardier Transportation,[11] med levering planlagt at være fuldendt ved slutningen af 2014. I kombination med nye signaler (se nedenfor), forventes dette at øge rutens kapacitet på op til 65%.[12]

For at kunne håndtere disse længere tog (117 m i forhold til C-materiellets 93 m), bliver stationernes perroner i øjeblikket forlænget.[11]

De første S7-tog begyndte passagerbetjening på Hammersmith & City line den 6. juli 2012, som en shuttleforbindelse mellem Hammersmith og Moorgate.[13]

DepoterRediger

Der er et depot, Hammersmith,kort 30 nær Hammersmith Station. Dette depot kan dog kun håndtere mindre reparationer, og andre arbejder foregår på Neasden Depot. Der er også sidespor på Barking, Farringdon og nær High Street Kensington (kaldet Triangle Sidings), hvor opstablede tog overnatter. Tog opstabledes også på Lillie Bridge Depot.[2]kort 31

SignalerRediger

LUL forventes at indgå kontrakt i 2012 om anlæg af et enkelt signalkontrolcenter for hele netværket under overfladen (Circle, District, Metropolitan og Hammersmith & City lines). Nogle af de eksisterende signaler daterer fra før 2. verdenskrig og er blevet upålidelige, og det er svært at få reservedele. Et nyt system installeres med Automatic Train Operation (ATO), som forventes at være i fuldstændig drift i 2018,[12] hvilket øger kapaciteten i den centrale del fra 27 tog pr. time til 32 tog pr. time.[10]

KortRediger

Der er mellemliggende stationer på banen, hvor tog kan ende. Ved normal drift er disse Edgware Road, Baker Street, King's Cross og Moorgate. Yderligere kan Liverpool Street, Aldgate East, Bromley-by-Bow, West Ham, Plaistow og East Ham blive benyttet.

StationerRediger

Hammersmith & City line
Hammersmith     
Hammersmith depot
Goldhawk Road
Shepherd's Bush (H&C) Første grund (1864-1914)
Shepherd's Bush Market (Shepherd's Bush indtil 2008)
Wood Lane (1908-1959) kaldet White City efter 1947
Central line
Wood Lane åbnet 2008
Latimer Road
Ladbroke Grove
Great Western Main Line
Westbourne Park
Crossrail
Royal Oak
 
 
 
Paddington (Circle, H&C)  
 
Paddington (Circle/District)    
Edgware Road    
Metropolitan line
Baker Street      
Metropolitan line
Great Portland Street
Euston Square ( Euston)
King's Cross St. Pancras        
Thameslink
 
 
 
Farringdon  
Thameslink
Barbican
Moorgate    
 
 
Liverpool Street        
Circle line
 
 
Aldgate (Circle/Metropolitan)
District line
Aldgate East  
East London line (Overground )
 
 
 
 
Whitechapel  
 
East London line (Overground)
 
Stepney Green
Crossrail
Central line
Mile End  
Central line
LTS Line (til London Fenchurch Street)
Bow Road (  Bow Church)
Bromley-by-Bow
West Ham    
Plaistow
Upton Park
East Ham
Gospel Oak to Barking Line
Barking      
District line fortsætter
 
Hammersmith & City line tog på Wood Lane.

sorteret fra vest mod øst

Station Billede Åbnede Yderligerel information
Hammersmith     1. december 1868 Oprindelig station på en anden grund åbnede 13. juni 1864kort 1
Goldhawk Road   1. april 1914 kort 2
Shepherd's Bush Market   1. april 1914 Åbnet som Shepherd's Bush den 13. juni 1864. Navn ændret den 12. oktober 2008. kort 3
Wood Lane     12. oktober 2008 Skift for Central lineWhite City (fysisk separate stationer omtrent 300 m adskilt) kort 4
Latimer Road   16. december 1868 kort 5
Ladbroke Grove   13. juni 1864 Oprindeligt kaldet Notting Hill. Omdøbt til Notting Hill & Ladbroke Grove i 1880. Omdøbt til Ladbroke Grove (North Kensington) den 1. juni 1919. Nuværende navn er fra 1938kort 6
Westbourne Park   1. februar 1866 kort 7
Royal Oak   30. oktober 1871 kort 8
Paddington   (  Tog til Heathrow)   1. december 1913 kort 9
Edgware Road   1. oktober 1863 kort 10
Baker Street   10. januar 1863 kort 11
Great Portland Street   10. januar 1863 Oprindeligt Portland Roadkort 12
Euston Square (  Euston)   1863 Oprindeligt Gower Streetkort 13
King's Cross St Pancras     (  Tog til Gatwick og Luton)   1863 kort 14
Farringdon   (  Tog til Gatwick og Luton)   10. januar 1863 kort 15
Barbican   1865 Åbnet som Aldersgate Street. Omdøbt Aldersgate i 1910. Omdøbt Aldersgate and Barbican i 1923. Nuværende navn er fra 1968kort 16
Moorgate     1865 kort 17
Liverpool Street   (  Tog til Stansted)   12. juli 1875 Åbnet som Bishopsgate. Omdøbt 1. november 1909kort 18
Aldgate East   6. oktober 1884 kort 19
Whitechapel   6. oktober 1884 kort 20
Stepney Green   1902 Metropolitan line-betjening begyndte i 1936kort 21
Mile End   1902 Metropolitan line-betjening begyndte i 1936kort 22
Bow Road   1902 Metropolitan line-betjening begyndte i 1936kort 23
Bromley-by-Bow   1858 Metropolitan line-betjening begyndte i 1936kort 24
West Ham       1. februar 1901 Metropolitan line-betjening begyndte i 1936kort 25
Plaistow   1858 Metropolitan line-betjening begyndte i 1936kort 26
Upton Park   1877 Metropolitan line-betjening begyndte i 1936kort 27
East Ham     1858 Metropolitan line-betjening begyndte i 1936kort 28
Barking       1854 Metropolitan line-betjening begyndte i 1936kort 29

Ændringer i december 2009Rediger

Mellem Hammersmith og Edgware Road blev betjeningen suppleret af Circle line-tog fra 13. december 2009, da ruten blev ændret fra sin tidligere orbitalrute. Dette var for at få færre forsinkelser, da forsinkelser på et Circle line tog (i orbitalruten) ville skabe forsinkelser på alle de efterfølgende tog. LUL hævdede, at med endestation på Edgware Road ville man undgå dette.

Hammersmith & City line fortsætter med at køre som separat enhed med tog til Barking og Plaistow i øst. Der er nu fire minutter mellem togene mellem Hammersmith og Edgware Road, hvor der tidligere var syv minutter,[14] og med ændringen er der nu 12 tog per time i myldretiden på denne strækning, det dobbelte af den tidligere frekvens.

KortRediger

Noter og referencerRediger

NoterRediger

  1. ^ Passagertal for Circle og Hammersmith & City lines samlet

ReferencerRediger

  1. ^ "Performance: LU Performance Data Almanac". Transport for London. 2011–2012. Hentet 17. januar 2013. 
  2. ^ a b "London Underground Key Facts". Transport for London. Hentet 21. maj 2008. 
  3. ^ "Hammersmith & City line: Key Facts". Transport for London. Hentet 28. november 2012. 
  4. ^ Green 1987, s. 5-6.
  5. ^ Green 1987, s. 11.
  6. ^ a b Rose 2007.
  7. ^ a b Horne 2003, s. 65.
  8. ^ Bruce 1983, s. 93.
  9. ^ Bruce 1983, s. 114-115.
  10. ^ a b Waboso, David (December 2010). "Transforming the tube". Modern Railways. London. s. 42–45. 
  11. ^ a b "'S' stock making its mark". Modern Railways. London. December 2010. s. 46. 
  12. ^ a b "Tube upgrade plan timeline" (PDF). Transport for London. Februar 2011.  Tjek datoværdier i |date= (hjælp)
  13. ^ John Bull and George Moore (9. juli 2012). "In Pictures: The S7 Stock In Passenger Service". London Reconnections. Hentet 16. juli 2012. 
  14. ^ "Circle line victory". London Borough of Hammersmith & Fulham. Hentet 2009-05-20. 

BibliografiRediger

  • Bruce, J Graeme (1983). Steam to Silver. A history of London Transport Surface Rolling Stock. Capital Transport. ISBN 0-904711-45-5. 
  • Butt, R. V. J. (1995). The Directory of Railway Stations: details every public and private passenger station, halt, platform and stopping place, past and present (1st udgave). Patrick Stephens Ltd. ISBN 1-85260-508-1. 
  • Green, Oliver (1987). The London Underground: An illustrated history. Ian Allan. ISBN 0-7110-1720-4. 
  • Horne, Mike (2003). The Metropolitan Line. Capital Transport. ISBN 1-85414-275-5. 
  • Horne, Mike (2006). The District Line. Capital Transport. ISBN 1-85414-292-5. 
  • Jackson, Alan (1986). London's Metropolitan Railway. David & Charles. ISBN 0-7153-8839-8. 
  • Leboff, David (1994). London Underground Stations. Ian Allan. ISBN 978-0-7110-2226-3. 
  • Rose, Douglas (December 2007) [1980]. The London Underground: A Diagrammatic History (8th udgave). Capital Transport. ISBN 978-1-85414-315-0. 
  • Wolmar, Christian (2004). The Subterranean Railway: how the London Underground was built and how it changed the city forever. Atlantic. ISBN 1-84354-023-1. 

Yderligere litteraturRediger

  • London Railway Map. Quail Maps. 2001. ISBN 978-1-898319-54-2. 
  • Yonge, John (November 2008) [1994]. Jacobs, Gerald, (red.). 5: Southern & TfL. Railway Track Diagrams (3rd udgave). Bradford on Avon: Trackmaps. ISBN 978-0-9549866-4-3. 

Eksterne henvisningerRediger