Hans-Peter Koppe (født 2. februar 1958 i Leipzig) er en tysk tidligere roer og olympisk guldvinder.

Hans-Peter Koppe
Født 2. februar 1958 (66 år) Rediger på Wikidata
Leipzig, Sachsen, Tyskland Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Roer Rediger på Wikidata
Deltog i roning ved sommer-OL 1980 - mændenes otter Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Vaterländischer Verdienstorden in Silber Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Karriere redigér

Koppes første store internationale resultater kom allerede, da han var juniorroer; han blev således juniorverdensmester i otteren i både 1975 og 1976.[1]

I 1980 kom han som senior med i succesfulde østtyske otter, der havde vundet de seneste fire VM-titler. Her roede han sammen med Bernd Krauß, Jens Doberschütz, Ulrich Kons, Jörg Friedrich, Ulrich Karnatz, Uwe Dühring, Bernd Höing og styrmand Klaus-Dieter Ludwig og var med ved OL samme år i Moskva. Efter at have vundet deres indledende heat sikrede de sig guldet med et forspring i finalen på næsten tre sekunder foran Storbritannien på andenpladsen, mens Sovjetunionen fulgte efter på bronzepladsen.[2]

Koppe kom i 1981 med i østtyskernes firer uden styrmand, der dette år vandt VM-bronze. Året efter var han tilbage i otteren, der denne gang vandt VM-sølv, mens han i sin sidste sæson som eliteroer var med i fireren igen, der denne gang blev nummer fire ved VM.[3]

Videre karriere redigér

Koppe har studeret ingeniørvidenskab. Efter den tyske genforening arbejdede han som forsikringsagent og som finanskonsulent i entreprenørbranchen.[1]

OL-medaljer redigér

Referencer redigér

  1. ^ a b Hans-Peter Koppe, olympedia.org, hentet 16. oktober 2023
  2. ^ Eights, Men, olympedia.org, hentet 16. oktober 2023
  3. ^ Hans-Peter Koppe, worldrowing.com, hentet 16. oktober 2023

Eksterne henvisninger redigér