Harald Drewsen
Harald Drewsen (født 21. maj 1836 i København, død 3. september 1878 på Frederiksberg) var en dansk historicistisk arkitekt. Han var søn af konferensråd Adolph Drewsen og bror til Viggo Drewsen.
Harald Drewsen | |
---|---|
Født | 21. maj 1836 ![]() København, Danmark ![]() |
Død | 3. september 1878 (42 år) ![]() Frederiksberg, Danmark ![]() |
Gravsted | Garnisons Kirkegård ![]() |
Far | Adolph Drewsen ![]() |
Søskende | Viggo Drewsen ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Det Kongelige Danske Kunstakademi (1854-1867) ![]() |
Beskæftigelse | Arkitekt ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Drewsen gennemgik Kunstakademiet, fik afgangsbevis 1866, blev senere bygningsinspektør for Frederiksberg by og Sogn og døde 1878. 1869 var han på studierejse i Italien og Grækenland understøttet af Akademiet. I 1874 ægtede han Ingeborg Lind (1841-1924), datter af justitsråd, kontorchef C.B.W. Lind og Louise, født Collin.
Blandt hans arbejder kan foruden restaureringen af Slagelse Kirke nævnes: den Hambroske Bade- og Vaskeanstalt i Pilestræde, kommuneskolen på Niels Ebbesens Vej, kapellet på Fasanvejens Kirkegård, stiftsforvalterboligen på Vallø, prof. Andreas Aagesens villa (Ryesgade 46) samt flere villaer i Rosenvænget. Drewsen yndede at anvende murstensmotiver, som han behandlede med megen smag og dygtighed.
Han er begravet på Garnisons Kirkegård.
Værker
redigér- Villa til A.L. Drewsen, A.L. Drewsens Vej 2, Rosenvænget, Østerbro, København (1862)
- Restaurering af Sankt Mikkels Kirke, Slagelse (1873-76)
- Villa, Rosenvængets Hovedvej 6, Rosenvænget, Østerbro (1875)
- Hambros Badeanstalt i Pilestræde ved Trinitatis Kirke, København (1876-77)
- Kommuneskole på Niels Ebbesens Vej 10, Frederiksberg (1876-77, ombygget)
- Søndre Kapel på Fasanvejens Kirkegård, Frederiksberg (1877-78)
- Professor Andreas Aagesens villa, (Ryesgade 46, København (nedrevet)
- Ny stiftsforvalterbolig, Vallø Slot
Tegninger:
- Bl.a. S. Pietro Martire i Verona (akvarel, 1869, Samlingen af Arkitekturtegninger, Danmarks Kunstbibliotek)
Kilder
redigér- Drewsen, Harald i Dansk Biografisk Leksikon (1. udgave, bind 4, 1890), forfattet af Erik Schiødte
- Philip Weilbach, Nyt dansk Kunstnerlexikon.