Åbn hovedmenuen
Ambox scales.svgDenne artikels neutralitet er omstridt
Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken.

Harald Landt Momberg (27. april 1896 i Odense13. januar 1975 i København) var dansk journalist og forfatter.

Harald Landt Mombergs ry som digter hviler i høj grad på én bog, digtsamlingen Parole.

Indholdsfortegnelse

Liv og værkRediger

Momberg tog realeksamen fra Mulernes Legatskole i 1910 og giftede sig i 1916 med Mary Vilhelmine Petersen.

Efter at være kommet til København, blev han i 1922 en del af den unge udbrydergruppe fra Studentersamfundet, Det Ny Studenter Samfund, der havde stærkt venstreorienterede, delvist kommunistiske synspunkter og holdninger.

De udgav pamfletter og arrangerede forskellige offentlige happenings og her mødte han bl.a. den jævnaldrende Rud Broby, der var involveret i politiske arbejde. Broby havde skrevet en digtsamling med titlen Blod under indtryk af eftervirkningerne af 1. verdenskrig.

Momberg skrev artikler til det kommunistiske ugeblad Arbejderbladet og havde også en digtsamling i skrivebordsskuffen, skrevet samtdig med Brobys, i 1918-1919, Parole. 33 expressionistiske digte. Han havde så vidt vides kontakt med den futuristiske bannerfører, italieneren F.T. Marinetti.

Sent på året 1922 udgav Det Ny Studenter Samfund så begge digtsamlinger, primitivt trykt og hæftet, og havde det unge samfund udbrud ikke vakt særlig opmærksomhed før, gjorde de det nu.

Begge samlinger havde næsten identiske undertitler, men Broby's blev næsten på dagen for udgivelsen fulgt op af en pornografianklage fra myndighederne og deraf følgende international interesse. Mombergs derimod blev kun mødt med tavshed i offentligheden og modtog meget nedsættende æstetiske vurderinger fra de hjemlige toneangivende litterære cirkler.

Blod og ParoleRediger

Hvor samlingen Blod i krasse vendinger afmaler et billede af civilisationen på afgrundens rand, og viser det forløjede borgerlige samfund med mord, prostitution og fornedrelse med et tydeligt sigte, der gør den til et stykke grel tendensdigtning, udmønter Parole tidens opbruds- og krisestemning i et opgør med og revolution af det sprog vi betjener os af:

alle mennesker går på gaden
alle mennesker går på gaden
alle mennesker går på gaden
alle mennesker går på gaden
tandsæbe

(...)

Bemærk bolle-å'erne! Blod er uforsonligt-kynisk-brutal i sin tone, hvor Parole er mere venligt-ironisk-følsom.

I Parole sker også en egentlig dekonstruktion af syntaksen, der var helt uhørt på dette tidspunkt i Danmark, men senere blev et grundlæggende træk ved meget modernistisk digtning:

EmbryoRediger

m
mb
emb
o
yo
r
br
mbr
embr
yo
embryo

Det mærkes tydeligt, at begge samlinger er i god samklang med internationale modernistiske bevægelser, måske særlig i Parole:

FirkantRediger

Suprematistisk digt

en
to
tre
fire

og både Momberg og Broby fik da også, som nogle af de eneste danskere, optaget digte i det førende tyske (og europæiske) tidsskrift, Der Sturm, hvilket viser i hvor høj grad, deres indsats som digtere skal ses på en større baggrund end den hjemlige, danske andedam.

Momberg havde ganske vist også forsøgt at få optaget digte i det vigtige danske tidsskrift Klingen, men fik et ophidset svar fra redaktøren Otto Gelsted, der kaldte forsøgene for 'sindssyge'.

EfterlivRediger

Ingen af samlingerne blev vurderet fair af samtiden ud fra deres kunstneriske værd, må vi sige i dag. Blod var ikke et angreb mod anstændigheden, men et angreb på velanstændigheden, der lukkede samfundets øjne for verdens barske realiteter. Parole var et forsøg på at give en ny verden et nyt sprog, at starte forfra.

Ingen af samlingerne solgte dog nævneværdige eksemplarer dengang, Blod blev beslaglagt og Parole glemt dagen efter. Momberg gik tilbage til skrivebordet og koncentrerede sig om karrieren som journalist, mens Broby's karriere er en velkendt historie.

Parole havde derefter en tyst skæbne i de følgende mange år. Hverken den eller forfatteren Momberg blev nævnt i nogen litterære sammenhænge.

Men i 1968 arbejdede digteren og kritikeren Poul Borum på en antologi med digte fra 1900-1940, og her dukkede Parole frem fra mørket. Borum blev øjeblikkelig begejstret, og kontaktede den ældre herre, der boede på Christianshavn og nu var journalist ved Berlingske Tidende.

Det viste sig, at Momberg var fortsat med at skrive, men efter den nedslående oplevelse i 1922 ikke havde publiceret mere. Borum fik samlet det meste materiale, og i 1969 udkom Parole for anden gang, efter 47 år, i bogen Rose, Tid og Evighed.

Denne indeholdt også andre stykker, der ikke før havde været trykt, bl.a. forskellige prosafragmenter, der viser sammenhæng med f.eks. T. S. Eliots The Wasteland.

Borum anbefalede Momberg med ordene: Her er en ny, god digter... og Momberg nåede da også i levende live at se sin ære som digter genoprettet. Hans værk(er) har siden figureret i de fleste oversigter over litterære kvantespring i dansk digtning.

VærkerRediger

  • Parole : 33 expressionistiske digte, Det Ny Studentersamfunds Forlag, 1922.
  • Solen går ned : Tre dramatiske digte, Det Ny Studentersamfunds Forlag, 1922.
  • Rose, Tid og Evighed, Poesi og prosa 1919-1969, Rhodos, 1969. (2. udgave)
  • Parole : 33 expressionistiske digte, Politisk revy, 1998 (3. udgave)

Desuden:

  • Mennesket Sigmund Freud, Forlaget Idag, 1962

Om Harald Landt Momberg som journalist:

  • Journalisten og avisen : 21 journalister fortæller om deres arbejde, Carit Andersen, 1954

Eksterne henvisningerRediger