Åbn hovedmenuen
Tekstsiden af guldskiven
Korssiden af guldskiven

Haraldsguldet eller Curmsundisken (på engelsk: Curmsun Disc) er benævnelser for en konkav guldskive eller guldplakette på 25,23 gram og 4,5 cm i diameter. Kong Harald (og hans far) nævnes på skivens tekst.[1]

HistorieRediger

Guldskiven blev fundet i en middelalderlig krypt i Wiejkowo i det nordlige Polen i 1841. Der var andre guldsager i fundet, men man troede tilsyneladende at Haraldsguldet var af bronze, og derfor blev den ikke omsmeltet, men for en tid opbevaret i en æske med knapper og pynt.

FremstillingRediger

Skiven er tydeligvis støbt og ikke præget. Det er derfor sandsynligt, at den kun er fremstillet i et eksemplar.

Tolkning og dateringRediger

Forskere har læst teksten på guldskivens tekstside som: "+ARALD CVRMSVN +REX AD TANER+SCON+JVMN+CIV ALDIN+". (i standardtekst (latin med flere andre sproglige indslag) vil dette være: Arald Curmsun, rex ad taner, Scon, Iumn, civ Aldin). Oversat kan dette tolkes som: "Harald Gormsen konge over danerne, Skåne, Jomsborg, staden [eller bispesædet] Aldinburg" (Oldenburg i Holsten). Til forståelse af teksten og tolkningen ved vi, at Harald ikke som sådan herskede over Aldinburg, byen var derimod hovedby for den slaviske stamme vagrierne og dermed en af de vigtigste byer i obotritternes stammeforbund (Haralds ene hustru Tove kom herfra). Teksten skal derfor nok snarest forstås sådan, at den nævnte Jumne/Jomsborg var beliggende indenfor Bispedømmet Oldenburgs stift.[kilde mangler]

På korssiden er afbildet en ottekant, omgivende et latinsk kors, omgivet af fire prikker.[2]

Ifølge den svenske arkæolog Sven Rosborn kunne Haraldsguldet være blevet fremstillet af en frankisk håndværker i forbindelse med Haralds begravelse. Ifølge en anden teori fremført i tidsskriftet Siden Saxo af den danske arkivar Steffen Harpsøe kunne skiven være fremstillet af lokale præster i området omkring Jomsborg og Wiejkowo omkring 1050 - 1125.[3]

Det er blevet bemærket, at guldskiven ligner de byzantinske guldplaketter, der anvendtes til diplomatiske gaver. En teori går ud på, at den kunne være fremstillet på foranledning af den tysk-romerske kejserinde Theofano, der i 980'erne regerede det tyske rige på vegne af sin umyndige søn Otto III, som en diplomatisk gestus til støtte for Haralds legitimitet.[4] Theofano var byzantinsk prinsesse og altså græsksproget og bekendt med regeringsmetoder i Konstantinopel.

ReferencerRediger

  1. ^ Zyśk, Daniel Polish Press Agency, Science and Scholarship, 2014
  2. ^ Rosborn, S. (2014) A unique object from Harald Bluetooth´s time? Malmö: Pilemedia, pp. 4-5
  3. ^ Harpsøe, S. (2015), Haraldsguldet – en mystisk guldskive fra fortiden, Siden Saxo No. 4 - 2015, Odense: Syddansk Universitetsforlag, ISSN 0109-6028, pp. 25-27
  4. ^ Pontus Weman Tell: "The Curmsun Disc - Harald Bluetooth´s Golden Seal?"

Se ogsåRediger