Haraldsguldet

Haraldsguldet eller Curmsundisken (på engelsk: Curmsun Disc) er en konkav guldskive eller guldplakette på 25,23 g og 4,5 cm i diameter med en inskription på den ene side, der nævner kong Harald Blåtand og hans far.[1]

Tekstsiden af guldskiven
Korssiden af guldskiven

HistorieRediger

Guldskiven blev fundet i 1841 i en middelalderkrypt i Wiejkowo i det nordlige Polen. Der var andre guldsager i fundet, men man troede tilsyneladende at Haraldsguldet var af bronze, og derfor blev den ikke omsmeltet, men opbevaret i en æske med knapper og pynt.

FremstillingRediger

Skiven er tydeligvis støbt og ikke præget. Det er sandsynligt, at den kun er fremstillet i et eksemplar.

Tolkning og dateringRediger

Forskere har læst teksten: "+ARALD CVRMSVN +REX AD TANER+SCON+JVMN+CIV ALDIN+". (i standardtekst: Arald Curmsun, rex ad taner, Scon, Iumn, civ Aldin). Oversat: "Harald Gormsen konge over danerne, Skåne, Jomsborg, staden [eller bispesædet] Aldinburg" (Oldenburg i Holsten). Vi ved, at Harald ikke herskede over Aldinburg; byen var hovedby for den slaviske stamme vagrierne og dermed en af de vigtigste byer i obotritternes stammeforbund. Haralds ene hustru Tove kom herfra. Jumne/Jomsborg hørte til Bispedømmet Oldenburgs stift.[kilde mangler]

På korssiden ses en ottekant omkring et latinsk kors omgivet af fire prikker.[2]

Ifølge den svenske arkæolog Sven Rosborn kunne Haraldsguldet være fremstillet af en frankisk håndværker i forbindelse med Haralds begravelse. Ifølge en anden teori fremført i tidsskriftet Siden Saxo af den danske arkivar Steffen Harpsøe kunne skiven være fremstillet af præster omkring Jomsborg og Wiejkowo 1050 - 1125.[3] Navneformen Arald uden H er dog ikke udelukkende et specielt mellemeuropæisk fænomen, men optræder også på et par danske mønter præget i 1040'erne af møntmesteren Odinkar, der virkede i Odense, Lund og Roskilde.[4]

Guldskiven ligner de byzantinske guldplaketter, der anvendtes som diplomatiske gaver. En teori går ud på, at den kunne være fremstillet på foranledning af den tysk-romerske kejserinde Theofano, der i 980'erne regerede det tyske rige på vegne af sin umyndige søn Otto III, som en diplomatisk gestus til støtte for Haralds legitimitet.[5] Theofano var byzantinsk prinsesse og græsksproget og bekendt med regeringsmetoder i Konstantinopel.

ReferencerRediger

  1. ^ Zyśk, Daniel Polish Press Agency, Science and Scholarship, 2014
  2. ^ Rosborn, S. (2014) "A unique object from Harald Bluetooth's time?", Malmö: Pilemedia, ss. 4-5
  3. ^ Harpsøe, S. (2015), "Haraldsguldet – en mystisk guldskive fra fortiden", Siden Saxo, nr. 4 - 2015, Odense: Syddansk Universitetsforlag, ISSN 0109-6028, ss. 25-27
  4. ^ P. Hauberg: Myntforhold og Udmyntninger i Danmark indtil 1146, København, 1900.
  5. ^ Pontus Weman Tell: "The Curmsun Disc - Harald Bluetooth's Golden Seal?"

Se ogsåRediger