Åbn hovedmenuen

Harro Harring

dansk/tysk maler og digter

Harro Poul Kasimir Harring (28. september 1798 på Ibenhof ved Husum i Nordfrisland21. maj 1870 i Saint HelierJersey) var en dansk-nordfrisisk maler og revolutionær. Hans opposition mod aristokratiet drev Harring på kryds og tværs gennem hele verden.

Harro Harring

Portrait of Harro Harring by Stelzner.jpg

Personlig information
Født 28. august 1798Rediger på Wikidata
VobbenbølRediger på Wikidata
Død 15. maj 1870 (71 år)Rediger på Wikidata
Saint HelierRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Elev af C.W. EckersbergRediger på Wikidata
Beskæftigelse Kunstmaler, journalist, skribent, digterRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Harro Harring er født i 1798 i Vobbenbøl nær Husum. I 1810 døde faderen og familiens gård blev sat på tvangauktion. Han og moderen flyttede til Hatsted. I 1817 påbegyndte han et studium på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København for at lære slagmaleri. Han fortsatte sine studier i Dresden, hvor han mødte den senere Christian 8., der understøttede ham i en årrække. Han kom også i kontakt med en række danske kunstner som Herman Wilhelm Bissen.

Efterhånden kom han i kontakt med de europæiske frihedsbevægelser og i 1821 drog han til Grækenland for at slutte sig til det græske oprør mod tyrkerne. I stedet for maleriet begyndte han nu at skrive. Hans politiske virksomhed førte han blandt andet til Tyskland, Polen, London, Rio de Janeiro og New York. I London mødte han Karl Marx, der titulerede ham som frihe­dens vildledte ridder. I München skrev han teaterstykker og herefter var han dra­maturg i Wien. I 1832 deltog han på det tyske folkemøde i Hambach. I 1840 sejlede han til Brasilien, hvor han malede og dokumenterede slavernes liv på plantagerne. 1843 rejste han til New York, hvor han stiftede et skandinavisk selskab.

I juli 1848 deltog han på det nordfrisiske folkemøde i Bredsted, hvor han krævede en panskandinavisk stat, i hvilken et republikansk Nordfrisland ville eksistere autonomt. Han citeres for at udråbe Fra Nord­kap til Ejdersted: Et folk, en ånd, et mål. Til slut drog han sit sværd og råbte ud over forsamlingen Vi vil være frie som vore forfædre! Hellere død end slave!

Men hans ide om en nordfrisisk republik fandt ingen opbakning hverken på tysk eller dansk side. Både dansksindede og tysksindede så mistænksom på den revolutionære nordfriser. Han anerkendte Dannevirke som dansk-tysk grænse ud fra en historisk synsvinkel, men var også modstander af det konstitutionelle monarki. Skuffet forlod Harring et år senere Sønderjylland. Han boede også en tid i Humanismens Hus i Oslo. Sine sidste år tilbragte han på kanaløen Jersey, hvor han begik selvmord i 1870. Ved sit selvmord var han udvist af næsten hvert europæisk land på grund af sin politiske virksomhed.

KilderRediger

  • Aage Heinberg, Fantaster, Skandinavisk Bogforlag, 1950.

Eksterne henvisningerRediger