Åbn hovedmenuen

Hartvig Marcus Frisch (født 17. januar 1893 i Hillerød, død 11. februar 1950 i København) var en dansk socialdemokratisk politiker; undervisningsminister i regeringen Hans Hedtoft I. Han var uddannet klassisk filolog.

Hartvig Frisch
Undervisningsminister
Embedsperiode
13. november 1947 – 11. februar 1950
Foregående Mads R. Hartling
Efterfulgt af Julius Bomholt
Personlige detaljer
Født 17. januar 1893
Hillerød
Død 11. februar 1950 (57 år)
København
Nationalitet Danmark Dansker
Politisk parti Socialdemokratiet
Profession Politiker

Hartvig Frisch var født i Hillerød som søn af skolebestyrer Aage Viggo Frisch og hustru Anna Iversen.

Indholdsfortegnelse

KarriereRediger

Han gennemførte som undervisningsminister retskrivningsreformen i 1948, der blandt andet medførte indførelsen af "å" i stedet for "aa", "ville" og "kunne" for "vilde" og "kunde", og små begyndelsesbogstaver i navneord.

Han efterlod sig en lang række af værker om antikkens samfund, og også samtidshistorie i form af sin analyse fra 30'erne af fascismen i sin bog Pest over Europa fra 1933, hvor han advarede mod den voksende mentalitet af diskriminering af mennesker baseret på race og kulturel baggrund. Mest kendt er han for sin definition af kultur: "Kultur er vaner".

Anden verdenskrigRediger

Allerede i efteråret 1940 måtte Frisch trække sig som socialdemokraternes politiske ordfører, efter at have angrebet de danske nazister fra Folketingets talerstol. Han støttede alligevel regeringens samarbejdspolitik, og deltog ikke i modstandsbevægelsen. I august 1945 deltog han i en radiosendt samtale med Karl Bjarnhof, hvor Frisch kritiserede modstandsbevægelsens optræden lige efter befrielsen, som mindede ham om fascisternes i 1930'ernes Italien, da de kørte rundt og arresterede folk uden hensyn til lov og ret. Bjarnhof spurgte så, hvad han syntes om stikkerdrabene under besættelsen. Frisch svarede: "Hvis jeg havde siddet som medlem af Frihedsrådet på det tidspunkt i efteråret 1943, da man for første gang alvorligt overvejede at ty til mord, og det var jo mord..." "Nej!" udbrød Bjarnhof, men Frisch fortsatte: "Man må sige, at den måde, det foregik på, var det vi på dansk kalder mord. Hvis jeg havde været med ved disse overvejelser, ville jeg absolut have stemt for, at man lod være. Jeg ville have erkendt de farer, som var forbundet med disse hæslige individer, angiverne, men mit argument ville have været, at ved selv at slå ind på den vej, lagde man sig helt åben for en terroraktion fra tyskerne, som var hæmningsløs." – Programmet blev sendt 25.august 1945, kun fire dage før den store mindehøjtidelighed og begravelse af faldne kammerater i Ryvangen, og udløste en af efterkrigstidens voldsomste debatter. For modstandsbevægelsens medlemmer lød det, som om de pludselig med tilbagevirkende kraft blev udpeget som mordere. En højesteretsdommer støttede dem i, at likvideringerne juridisk set kunne opfattes som nødværge. Tre medlemmer af "L-grupperne" aftalte et møde med Frisch, der sagde: "Det er en strid om et ord. Jeg burde måske nok have sagt likvidering. Men det, der foregik, var alligevel noget andet, end når soldater ude på slagmarken bliver dræbt i åben og ærlig kamp." "Vil De dermed betegne vor kamp som uærlig?" "Nej, men ved hæderlig kamp forstår man nu engang åben krig," svarede Frisch. "Betragter De os som mordere?" "Nej," sagde Frisch, "men jeg hævder, at fremgangsmåden var forkert, og kostede altfor meget." [1]

BibliografiRediger

HenvisningerRediger

  1. ^ Peter Øvig Knudsen: Efter drabet (s. 148-50), forlaget Press, Oslo 2003, ISBN 82-7547-119-2

Eksterne henvisningerRediger

 Artiklen om politikeren Hartvig Frisch kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.