Haveribs (Ribes rubrum), også skrevet Have-Ribs, er en op til 2 meter høj busk, der er almindeligt dyrket for sine bær, kaldet ribs. Busken er desuden temmelig almindelig som forvildet i skov og hegn. Veddet lugter syrligt af ribs, så snart saften stiger i foråret. Frugterne indeholder stoffer, der modvirker åreforkalkning[kilde mangler].

Haveribs
Haveribs i blomstring.
Haveribs i blomstring.
Videnskabelig klassifikation
Rige Plantae (Planter)
Division Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden Saxifragales (Stenbræk-ordenen)
Familie Grossulariaceae (Ribs-familien)
Slægt Ribes (Ribs-slægten)
Art R. rubrum
Videnskabeligt artsnavn
Ribes rubrum
L.
Hjælp til læsning af taksobokse
Haveribs

Beskrivelse redigér

Haveribs er en løvfældende busk med en opret til overhængende vækstform. Barken er først gråbrun med striber på langs. Senere bliver den mørkebrun og skaller af i lange strimler. Knopperne er spredte, spidse og mørkebrune med fine hår. Bladene er 3-5 lappede med savtakket rand og hjerteformet afslutning ind mod stilken (sammenlign med vild ribs). Oversiden er mørkegrøn og undersiden er lysere grøn.

Blomsterne sidder i lange klaser, der igen sidder i bundter ved bladhjørnerne på ældre grene (fra 3-4 år). Hver blomst er lille og gulgrøn. Kronbladene er trådagtige, mens bægerbladene er farvede og ligner kronblade. Bærrene er røde (enkelte sorter dog gule eller hvide!). Frøene spirer villigt i Danmark.

Rodnettet ligger højt i jorden med mange, fine rødder. Grene, som rører på jorden, slår rod på én sæson.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 2 x 2 m (20 x 20 cm/år).

Voksested redigér

Ribs gror temmelig almindeligt vildt i Danmark. Her findes den på våd og mineralrig bund (krat og ellesumpe) i let skygge. Ribs formodes at stamme fra Norden, hvor den har været dyrket siden middelalderen. De tidligste fund dateres helt tilbage til jernalderen.

Anvendelse redigér

Det er for frugternes skyld, at man dyrker denne busk. De hedder ribs. Sorterne giver bedst udbytte ved fremmedbestøvning.

Udvalgte sorter redigér

  • Jonkheer van Tets
  • Rolan
  • Rondom
  • Rosetta

Se også redigér


 Søsterprojekter med yderligere information:



Kilder redigér

  • Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 87-02-11219-1.
  • Sten Porse: Plantebeskrivelser, DCJ 2003 (CD-Rom).

Eksterne henvisninger redigér