Heinrich von Cotta
Heinrich von Cotta (født 30. oktober 1763 i Klein-Zillbach ved Meiningen, død 25. oktober 1844 i Tharandt[1]) var en tysk forstmand.
| Heinrich von Cotta | |
|---|---|
1833 | |
| Personlig information | |
| Født | Johann Heinrich Cotta  30. oktober 1763 Zillbach, Thüringen, Tyskland |
| Død | 25. oktober 1844 (80 år) Tharandt, Sachsen, Tyskland |
| Barn | Bernhard von Cotta |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Friedrich-Schiller-Universität Jena |
| Beskæftigelse | Universitetsunderviser, skovrider, skovbruger, forfatter |
| Arbejdsgiver | Forstliche Hochschule Tharandt |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Cothenius-medalje (1800), Roter Adlerorden af tredje klasse |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Liv og gerning
redigérHan fik grundlæggende betydning for det tyske skovbrug, idet han hørte til de første, som indførte en ordnet undervisning for skovbrugere, og som gennem planlægningsarbejder satte skovdriften i system, ligesom hans lærebøger i skovdyrkning var højt ansete og meget udbredte. Han studerede ved universitetet i Jena[1], var der efter i 15 år forstander for en skovbrugsskole i Zillbach[1], som han 1811 flyttede til Tharand[1], idet han var blevet ansat som direktør for den sachsiske skovopmåling. I 1816 overtog staten skolen, og Cotta blev direktør både for forstakademiet og for planlægningsvæsenet i Kongeriget Sachsen, hvilke stillinger han beklædte til sin død[1]. Akademiet var meget anset og blev søgt af mange udlændinge, også fra Norden.
Betydning
redigérPå planlægningens område er arealfagværket knyttet til Cotta’s navn, men tillige må man for en stor del tilskrive ham æren for, at det sachsiske statsskovbrug i sammenligning med andre tyske staters var godt ordnet og drevet efter rationelle, økonomiske grundsætninger.
Hans læresætninger fandt mange tilhængere rundt om i Europa, og for planlægningens vedkommende blev de længe fulgt adskillige steder, men mistede med tiden betydning. Cotta skrev adskillige forstfaglige værker.
Forfatterskab
redigér- Anweisung zum Waldbau (1817; 9. oplag 1865; dansk udgave: Anviisning til Skovdyrkningen; 1833)
- Entwurf einer Anweisung zur Waldwerthberechnung (1818; 4. oplag 1849)
- Tafeln zur bestimmung des inhaltes der runden hölzer, der klafterhölzer und des Reisigs (Dresden 1823)
- Anweisung zur Forsteinrichtung und Abschätzung (Dresden 1820)
- Hülfstafeln für forstwirthe und forsttaxatoren (Dresden 1821)
- Die Verbindung des Feldbaues mit dem Waldbau oder die Baum feltwirthschaft (Dresden 1822)
- Grundriss der Forstwissenschaft (1832; 6. oplag 1871)
- Handbuch von Aufgaben und Formeln aus der technischen Geometrie und Stereometrie sovie der ebenen Trigonometrie nach dem metrischen Maasse und Gewichte (1873)