Åbn hovedmenuen

Helstrup Kirke ligger i Helstrup Sogn i det tidligere Middelsom Herred, Viborg Amt, nu Randers Kommune. Kor og skib er opført i romansk tid af granitkvadre over skråkantsokkel. Norddøren er stadig i brug med rundstavkantede karmsten og retkantet overligger. Syddøren er forsvundet ved omsætning af murværket. Enkelte romanske vinduer ses i murværket. Mod vest er tilføjet et tårn i sengotisk tid, overdelen blev nedrevet i 1700-tallet. Våbenhuset er fra 1873-75, da en større omsætning af murværket blev foretaget.

Helstrup Kirke
Helstrup01.JPG
Helstrup Kirke set fra sydøst
Generelt
Opført Romansk tid
Geografi
Adresse Kirkebakken 2, Helstrup, 8920 Randers NV
Sogn Helstrup Sogn
Pastorat Øster Velling-Helstrup-Grensten Pastorat
Provsti Randers Søndre Provsti
Stift Århus Stift
Kommune Randers Kommune
Eksterne henvisninger
www.grenstensogn.dk
Kirkerummet set mod øst
Døbefont

Kor og skib har fladt bjælkeloft, korbuen er ombygget og udvidet. Altertavlen med maleri er fra midten af 1800-tallet. Prædikestolen er fra 1609.

Den romanske døbefont af granit har løver på kummen og vegetativ udsmykning på den firkantede fod.

Eksterne kilder og henvisningerRediger