Henning Ulrich von Lützow

Henning Ulrich von Lützow (født 7. september 1649 på Amtshuset i Lutter am Barenberg, død 8. oktober 1722) var en dansk stiftamtmand, gehejmeråd og hofmarskal, far til Christian Frederik og Charles Æmilius von Lützow.

Henning Ulrich von Lützow
Født 7. september 1649 Rediger på Wikidata
Burg Lutter, Niedersachsen, Tyskland, Lutter am Barenberge, Niedersachsen, Tyskland Rediger på Wikidata
Død 8. oktober 1722 (73 år) Rediger på Wikidata
Børn Charles Æmilius von Lützow,
Christian Frederik von Lützow Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Universiteit Leiden (1673) Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Page Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Han var søn af Henning von Lützow til Hülseburg, Eickhoif og Backendorf i Mecklenburg og Clara Magdalene von der Asseburg. Efter at være opdraget i den ridderlige skole i Walkenried ved Nordhausen blev han 1663 page hos Frederik III, på hvis bekostning han 1669-70 rejste i udlandet og studerede i Leiden; ved kongens død blev han hjemkaldt og gjorde tjeneste som page til 1673, da han atter rejste i udlandet til 1675, i hvilket år han blev udnævnt til forskærer, hvorpå han 1679 blev kammerjunker.

5. maj 1681 blev Lützow gift med dronning Charlotte Amalies hofdame Eleonore Cathrine von Schagen (født 1650), datter af Otto von Schagen til Elsfleth i Oldenberg. Samme år blev han hofmarskal hos prins Frederik og udnævntes 1691 til stiftsbefalingsmand over Lolland-Falster samt amtmand i Nykøbing Amt, hvor han ejede Søholt, Ulriksdal og Sædingegård. 1692 døde Lützows hustru, hvorpå han 18. april 1693 atter giftede sig, med Anna Magdalene von Hardenberg (født 1672). Efter at han 1699 var blevet udnævnt til etatsråd og Hvid Ridder og 1706 til gehejmeråd, døde han 8. oktober 1722, hans hustru 1730 (begravet 25. december).

Kilder redigér

Efterfulgte:
Marcus Gøye
Stiftamtmand over Lolland-Falsters Stift
29. december 1691 - 18. oktober 1722
Efterfulgtes af:
Georg Ernst von Reichau
Efterfulgte:
Marcus Gøye
Amtmand over Nykøbing Amt
29. december 1691 - 18. oktober 1722
Efterfulgtes af:
Hans Landorph


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Når en omskrivning af teksten til et mere nutidigt sprog og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen. Dette angives som fx:
{{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=https://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}}
og herefter indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.