Henri Poincaré
Jules Henri Poincaré (IPA: [pwɛ̃kaʀe]) (født 29. april 1854 i Nancy, død 17. juli 1912 i Paris), var en af Frankrigs største matematikere og fysikere og tillige en videnskabsfilosof. Poincaré beskrives ofte som havende evner i samtlige matematiske discipliner, der eksisterede i hans levetid.
| Henri Poincaré | |
|---|---|
 Fotografisk portræt fra 1887. | |
| Personlig information | |
| Født |
Jules Henri Poincaré  24. april 1854 Nancy, Frankrig |
| Død |
17. juli 1912 (58 år) Paris, Frankrig |
| Dødsårsag |
Emboli |
| Gravsted |
Cimetière du Montparnasse |
| Nationalitet |
 Fransk |
| Bopæl |
 Frankrig |
| Far |
Émile-Léon Poincaré |
| Søskende |
Aline Boutroux |
| Ægtefælle |
Jeanne-Louise Poulain d'Annecy |
| Børn |
Jeanne Poincaré, Léon Poincaré |
| Familie |
Raymond Poincaré (farbrors søn), Lucien Poincaré (farbrors søn), Nicolas Poincaré (oldesøn) |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Lycée Nancy École Polytechnique École des Mines |
| Akademisk vejleder | Charles Hermite |
| Medlem af |
Royal Society of Edinburgh (fra 1895), Royal Society (fra 1894), Académie française (1908-1912), Académie des sciences (fra 1908), Kungliga Vetenskapsakademien med flere |
| Beskæftigelse |
Astronom, universitetsunderviser, videnskabsfilosof, fysiker, matematiker, topolog, polyhistor, forfatter, filosof, ingeniør |
| Forskningsområde | Matematik og Fysik |
| Deltog i |
Første Congrés Solvay |
| Arbejdsgiver |
Paris Universitet, École Polytechnique |
| Arbejdssted |
Corps des Mines Université de Caen Basse-Normandie La Sorbonne Bureau des longitudes |
| Elever |
Dimitrie D. Pompeiu, Louis Bachelier |
| Betydningsfulde elever | Louis Bachelier |
| Kendt for |
Poincaréformodningen Trelegemeproblemet Topologi Speciel relativitetsteori |
| Kendte værker |
Videnskab og Hypotese |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Matteuccimedaljen (1905) |
| Signatur | |
 | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Som matematiker og fysiker bidrog han med grundlæggende resultater i ren og anvendt matematik, matematisk fysik og himmelmekanik. Han formulerede Poincaréformodningen – ét af de mest berømte problemer i matematikken, der først løstes i 2006. I forbindelse med hans forskning af trelegemeproblemet blev Poincaré den første, der opdagede et kaotisk deterministisk system, hvilket blev grundlaget for moderne kaosteori. Han betragtes desuden som en af grundlæggerne af det matematiske område topologi.
Poincaré introducerede det moderne relativitetsprincip, og var den første, der fremlagde Lorentztransformationen i dens moderne symmetriske form. Poincaré opdagede de resterende relativistiske hastighedstransformationer og noterede dem i et brev til Lorentz i 1905. Han opnåede derved perfekt invarians af alle Maxwells ligninger; det sidste skridt i formuleringen af speciel relativitetsteori.
Poincarégruppen, der bruges i fysik og matematik, er opkaldt efter ham.
Referencer redigér
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Eksterne henvisninger redigér
- Poincaré, Jules Henri i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1925)