Henrik Koefoed

dansk skuespiller, født 1955
(Omdirigeret fra Henrik Kofoed)

Henrik Koefoed Jensen R.1 (født 25. november 1955 i Kalvehave) er en dansk skuespiller og tegnefilmsdubber. Han lægger stemme til Timon og er desuden kendt som den ene fjerdedel af Ørkenens Sønner.

Henrik Koefoed
Henrik Koefoed i titelrollen i Den politiske kandestøber, 2017.
Personlig information
Fulde navn Henrik Koefoed Jensen
Født 25. november 1955 (68 år)
KalvehaveSydsjælland
Nationalitet Danmark
Beskæftigelse skuespiller og tegnefilmsdubber
Roller Yassirfir Dosirfem i Ørkenens Sønner

Opvækst og uddannelse redigér

Koefoed er født og opvokset i KalvehaveSydsjælland. Hans forældre drev Hotel Færgegaarden i Kalvehave.[1] Han gik i Kalvehave Skole. I en alder af 8 år kom Koefoed med i drengegarden Prins Jørgens Garde i Vordingborg, hvor han i første omgang forsøgte at spille trommer. Da de fandt ud af, at han kunne læse noder, begyndte han i stedet til at spille fløjte. Han lærte at marchere og eksercits. Efter nogle år kom han i musikkorpset, hvor han lærte at spille althorn og senere trækbasun. I 1972 var han blevet 16 år og var for stor til drengegarden og stoppede derfor.[1] Koefoed opnåede realeksamen fra Stensved Centralskole.[2]

Han ville oprindeligt have spillet trækbasun i et symfoniorkester, så han studerede tromboneNordjysk Musikkonservatorium, hvor han var i to år. Herefter skulle han til optagelsesprøve ved hovedskolen, men da han glemte at øve sig, kom han ikke videre.[1][3] Han blev i stedet uddannet fra Statens Teaterskole, hvor han blev færdig i 1980. Hans første rolle var i Annie Get Your GunAalborg Teater som statist.[1]

Karriere redigér

 
Henrik Koefoed

Han har optrådt på en række teatre; mest på Det Kongelige Teater, hvor han i flere omgange har været en del af teatrets faste ensemble. Her har han medvirket i Én tjener og to herrer, Don Ranudo, Nero, Der var engang, Den vægelsindede, Onkel Vanja, Farvel Thomas og Regnormenes liv.

I de sidste mange år er han kendt for sin tilknytning til det lumre firkløver Ørkenens Sønner. Han spiller sammen med Niels Olsen, Søren Pilmark og Asger Reher. Hans rolle hedder Yassirfir Dosirfem, som er logens dyreven. Henrik Koefoed er musikalsk indpisker under indstudering af sangene, og samtidigt arrangør af flere af gruppens korarrangementer.

I TV har han bl.a. medvirket i serierne Mor er major, TAXA, Edderkoppen, Rejseholdet, Nikolaj og Julie og Krøniken.

Han har haft roller i tv-julekalenderne Nissebanden i Grønland, Jul i Juleland, Hallo det er jul, Krummernes Jul, Julestjerner, og Tinka og Sjælens Spejl

Han har også medvirket i kortfilmen Gråvejr.

Koefoed er endvidere tilknyttet lydbogsforlaget Momo - Skuespillernes Lydbogsværksted, hvor han har indlæst flere lydbøger.

I 2016 vandt han sammen med Søren Pilmark 1 mio. kr. i tv-quizzen Hvem vil være millionær?. Kofoed donerede sin gevinst til Lukashuset for terminalt syge børn.[4]

Hæder redigér

 
Henrik Koefoeds Oase i Østermarie.

Koefoed blev gjort til Ridder af Dannebrog den 3. december 1999. I 2009, igen på Ludvig Holbergs fødselsdag, blev han slået til Ridder af 1. grad af Dannebrog.[1]

I 2017 blev han gjort til æreskunstner i Østermarie og fik Henrik Koefoeds Oase opkaldt efter sig.[5] Den ligger 20 m fra Dagli'Brugsen.

I 2019 modtog han Årets Dirch ved Revyernes Revy.[6]

Filmografi redigér

Film redigér

År Titel Rolle Noter
Ukendt Hos Mickey Raptus von And, Timon, Skralde, Tvilling Di & Dum
Ukendt Prinsen og Tiggerdrengen, Søvnigdalens Legende Mickey/Prins

Fortæller

Ukendt Den utrolige historie om den kæmpestore pære Borgmester JB
1979 Rend mig i traditionerne David Dechel
1983 De uanstændige Thomas' stemme
1985 Når engle elsker engel
1988 Ved vejen Bentsen
1988 Rødtotterne og Tyrannos Skolelærer
1992 Snøvsen Rottens stemme
1992 Krummerne 2 - Stakkels Krumme Politimand
1994 Krummerne 3 - Fars gode idé Politimand 2
1994 Løvernes Konge Timon Og live-action filmen fra 2019
1994 Snøvsen ta'r springet Kanien Kurts' stemme
1994 Aladdin (tv-serie) Genie - Ånden
1994 Aristocats
1995 Timon & Pumba Timon
1996 Aladdin og de fyrretyve røvere Genie
1996 Løvernes Konge 2: Simbas stolthed Timon
1997 Lady og Vagabonden Permand
1998 Olsen-bandens sidste stik Holm-Hansen
1998 Alice i Eventyrland
1998-2003 Der var engang... Tvilling Di & Dum
2001 Lady og Vagabonden 2: Vaks på Eventyr Permand
2001 Shrek De tre små grise, De Tre blinde mus
Ukendt Mickey’s Magiske Jul: Sneet inde hos Mickey
2004 Løvernes Konge 3: Hakuna Matata Timon
2004 Brødre Bartender
2004 De Frygtløse: The Muuhvie Willie Brødrene
Ukendt Mickey, Anders, Fedtmule, De tre musketerer Bjørnebanden
2004 Shrek 2 De tre små grise, De tre blinde mus
2006 Far til fire - i stor stil Landpostbud
2007 Shrek Den Tredje De Tre små grise, De Tre Blinde mus
2007 The Simpsons Movie Comic Book Guy[kilde mangler]
2008 Rejsen Til Saturn Læge, Rumvæsenforsker[7]

Tv-serier redigér

År Titel Rolle
Ukendt Looney Tunes Daffy And
Ukendt Chuggington Dunbar & gamle futpeter
1984 Anthonsen N/A
1985 Mor er major N/A
1989 Nissebanden i Grønland Hansen
1993 Tintin Professor Tournesol[8]
1993 Jul i Juleland Albert Arvidsen – bagersvend
1994 Riget scanningslæge
1995 Hallo det er jul Redaktør Jokumsen
1996 Animaniacs Yakko Warner
1996 Krummernes jul Politimand
1997 TAXA Leif, lottovinder
1997 Rap Sjak Raptus von And
1999 Finn'sk fjernsyn Forskellige roller
2000 Edderkoppen Pedersen
2000-2004 Rejseholdet Politimester Hansen
2002-2003 Nikolaj og Julie Henning, episode 12
2004-2007 Krøniken N/A
2006 Absalons hemmelighed Korleder
2009-2010 Lærkevej N/A
2012 Julestjerner Personalechefen
2013-2019 Badehotellet
(Sæson 5, afsnit "Hugormen")
Uffe Emil Vamming
2014 1864 N/A
2022 Tinka og Sjælens Spejl Nissetegneren

Revyer redigér

Referencer redigér

Eksterne henvisninger redigér