H.N. Clausen
Henrik Nicolai Clausen (1793-1877) var en dansk teolog og politiker, søn af H.G. Clausen, bror til Emil Theodor Clausen, far til Johannes Clausen.
H.N. Clausen | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 22. april 1793 Maribo, Danmark |
Død | 28. marts 1877 (83 år) København, Danmark |
Far | H.G. Clausen |
Søskende | Emil Theodor Clausen |
Barn | Johannes Clausen |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Københavns Universitet |
Beskæftigelse | Teolog, universitetsunderviser, politiker |
Arbejdsgiver | Københavns Universitet |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Teologisk kandidat i 1813 og professor ved Københavns Universitet 1822-1874. Clausen udsendte i 1825 Catholicismens og Protestantismens Kirkeforfatning, Lære og Ritus, hvorefter Grundtvig skrev pamfletten Kirkens Gienmæle. H.N. Clausen anlagde – og vandt – en injuriesag, hvad der medførte at Grundtvig blev sat under politicensur.
H.N. Clausen var rationalist, men forsøgte at forene Schleiermachers følelsesbetonede trosbegreb med en kritisk holdning til den kirkelige tradition.
I 1848 var Clausen med til at fremsætte et forslag til en konstitutionel fællesforfatning for Danmark og Slesvig og indtrådte samme år i Novemberministeriet som minister uden portefølje.
En gade i Aarhus' banegårdskvarter blev i 1887 opkaldt efter H.N. Clausen.
Politikeren
redigérH.N. Clausen var medlem af Østifternes Stænderforsamling i Roskilde i 1840-1848. Han var præsident for stænderforsamlingen 1842-1846.[1]
I 1848 lykkedes det ham ikke at blive valgt som Præstøkredsens repræsentant i Den grundlovgivende rigsforsamling, men han blev udpeget som kongevalgt medlem af forsamlingen. Han blev valgt som vicepræsident for Rigsforsamlingen.[1]
Fra november 1848 til juni 1851 var han minister uden portefølje i Moltkes anden regering.[1]
I 1849-1853 var han folketingsmand for Helsingørkredsen. Han var kortvarigt medlem af Landstinget i juni 1853-august 1854. Derefter var han fast medlem af Landstinget fra december 1854 til 1863.[1]
Han sad i Rigsrådet fra dets oprettelse i 1855 og til dets nedlæggelse i 1866. Han var medlem af Rigsrådets Landsting 1864-1866.[1]
Clausen var modstander både af enevælden og af den almindelige valgret. Han var tilhænger af danskhed, skandinavisme og forfatningsfrihed.
Referencer
redigér- ^ a b c d e Emil Elberling; Victor Elberling (1949), Rigsdagens medlemmer gennem hundrede aar 1848-1948, vol. I, København, s. 107
Eksterne henvisninger
redigér- H.N. Clausen i Den Store Danske på Lex.dk
- H.N. Clausen i Dansk Biografisk Leksikons 3. udgave (1979-84)
- H.N. Clausen på gravsted.dk
Foregående: Erich Christian Werlauff |
Rektor for Københavns Universitet 1837 - 1838 |
Efterfølgende: Johannes Ephraim Larsen |
Foregående: Hans Christian Ørsted |
Rektor for Københavns Universitet 1851 - 1853 |
Efterfølgende: Johannes Ephraim Larsen |
Foregående: Carl Emil Scharling |
Rektor for Københavns Universitet 1862 - 1863 |
Efterfølgende: Johan Nicolai Madvig |
Foregående: Johan Nicolai Madvig |
Rektor for Københavns Universitet 1864 - 1865 |
Efterfølgende: Frederik Terkel Julius Gram |
Foregående: Andreas Buntzen |
Rektor for Københavns Universitet 1869 - 1870 |
Efterfølgende: Johan Nicolai Madvig |
Spire Denne biografi om en dansker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |