Hjælp:Formatering med opmærkningskoder

(Omdirigeret fra Hjælp:TeX markup)

Videnskabelige symboler og formler på Wikipedia skrives bedst ved hjælp af opmærkningskoderne <math>...</math> og <chem>...</chem>. I det følgende er den vigtigste syntaks gennemgået.

Som forlæg er brugt https://www.mediawiki.org/wiki/Extension:Math/Help:Formula#Basics.

Se også Wikipedia:Videnskabelig notation for information om korrekt videnskabelig notation og formatering.

Eksempler på elementære udtryk og formlerRediger

Wikipedia kode Resultat
<math>\alpha</math>  
<math>\sqrt{81} = 9</math>  
<math> f(x) = x^2 + 3\cdot x</math>  
<math>\sqrt{1-e^2}</math>  
<math>\Omega_\text{cirkel} = \frac {2 \cdot \pi }{P}</math>  
<math>x_{1,2} = \frac {-b \pm \sqrt{d} }{2 \cdot a}</math>  
<math>\exist \, \alpha \in\mathbb{R} \text{ : } \varphi(x)=\alpha</math>  
<math>\int_0^\infty e^{-x^2}\textrm{d}x=\frac{\sqrt{\pi}}{2}</math>  
<chem>H2SO4</chem>  
<chem>NaCl + AgNO3 -> NaNO3 + AgCl(v)</chem>  

Græske bogstaverRediger

Klassiske græske bogstaver
Bogstav <math>...</math> syntaks Resultat
Alfa <math>\alpha </math>, <math>\Alpha </math>  ,  
Beta <math>\beta </math>, <math>\Beta </math>  ,  
Gamma <math>\gamma </math>, <math>\Gamma </math>  ,  
Delta <math>\delta </math>, <math>\Delta </math>  ,  
Epsilon <math>\varepsilon </math>, <math>\Epsilon </math>  ,  
Zeta <math>\zeta </math>, <math>\Zeta </math>  ,  
Eta <math>\eta </math>, <math>\Eta </math>  ,  
Theta <math>\theta </math>, <math>\Theta </math>  ,  
Iota <math>\iota </math>, <math>\Iota </math>  ,  
Kappa <math>\kappa </math>, <math>\Kappa </math>  ,  
Lambda <math>\lambda </math>, <math>\Lambda </math>  ,  
My <math>\mu </math>, <math>\Mu </math>  ,  
Ny <math>\nu </math>, <math>\Nu </math>  ,  
Xi <math>\xi </math>, <math>\Xi </math>  ,  
Omikron <math>\omicron </math>, <math>\Omicron </math>  ,  
Pi <math>\pi </math>, <math>\Pi </math>  ,  
Rho <math>\rho </math>, <math>\Rho </math>  ,  
Sigma <math>\sigma </math>, <math>\Sigma </math>  ,  
Tau <math>\tau </math>, <math>\Tau </math>  ,  
Ypsilon <math>\upsilon </math>, <math>\Upsilon </math>  ,  
Phi <math>\varphi </math>, <math>\Phi </math>  ,  
Chi <math>\chi </math>, <math>\Chi </math>  ,  
Psi <math>\psi </math>, <math>\Psi </math>  ,  
Omega <math>\omega </math>, <math>\Omega </math>  ,  
Varianter
Bogstav <math>...</math> syntaks Resultat
Epsilon, variant <math>\epsilon </math>  
Theta, variant <math>\vartheta </math>  
Kappa, variant <math>\varkappa </math>  
Pi, variant <math>\varpi </math>  
Rho, variant <math>\varrho </math>  
Sigma, variant <math>\varsigma </math>  
Phi, variant <math>\phi </math>  

Hebræiske bogstaverRediger

Kun de fire første bruges matematisk
Bogstaver <math>...</math> syntaks Resultat
Alef, beth, gimel, daleth <math>\aleph, \beth, \gimel, \daleth </math>  

SkriftsnitRediger

Emne <math>...</math> syntaks Resultat
Fed skrift (boldface) \mathbf {abcxyzABCXYZ123}  
Skråskrift (italics) \mathit {abcxyzABCXYZ123}  
Dobbeltstreg (blackboard) \mathbb {abcxyzABCXYZ123}  
Roman \mathrm {abcxyzABCXYZ123}  
Sans serif \mathsf {abcxyzABCXYZ123}  
Kaligrafi \mathcal {abcxyzABCXYZ123}  
Fraktur \mathfrak {abcxyzABCXYZ123}  
Formindskede typer {\scriptstyle\text{abcxyzABCXYZ123}}  
Blandede skriftsnit
Skråskrift
Opret skrift
Blanding

xyz\ x\ y\ z
\text{xyz x y z}
\text{Hvis }n\text{ er ulige...}

 
 
 
Farvet tekst {\color{Blue}x^2}+{\color{Orange}2\cdot x}-{\color{LimeGreen}1}  

Foruddefinerede farverRediger

Nedenstående farvenavne er foruddefinerede:

               
               
               
               
               
Emne <math>...</math> syntaks Resultat
Kodeeksempel til brug ved farver i formler {\color{Green} p}^2 + 2 \cdot {\color{Green} p} \cdot {\color{Red} q} + {\color{Red} q}^2 = ({\color{NavyBlue} p + q})^2  
Kodeeksempel med brug af selvdefineret farve \definecolor{orange}{RGB}{255,165,100}\color{orange}\mathrm e^{\mathrm i \cdot \pi}\color{Black} + 1 = 0  

Nummerering og bokseRediger

Har en artikel mange ligninger, fx i en udledning, kan den blive uoverskuelig. Ved at nummere ligninger er det nemmere at refere til dem i teksten. Hvis en ligning er central for artiklens emne, kan den fremhæves med en boks.

Wikipedia kode Resultat
{{NumBlk|:|<math>c^2=a^2+b^2</math>|{{EquationRef|1}}}}

 

 

 

 

 

(1)

{{Equation box 1

|title=
|indent=:
|equation=<math>c^2=a^2+b^2</math>
|cellpadding = 6
|border = 1
|border colour = black
|background colour=white}}

 

{{Equation box 1

|title=
|indent=:
|equation={{NumBlk|:|<math>c^2=a^2+b^2</math>|{{EquationRef|1}}}}
|cellpadding = 6
|border = 1
|border colour = black
|background colour=white}}

 

 

 

 

 

(1)

Matematiske formlerRediger

Regneoperationer og formateringstegnRediger

Emne <math>...</math> syntaks Resultat
Brøker \frac {a}{b} \textstyle \frac {a}{b}  
Regneoperationer
Fortegn
(U)ligheder
+, -, \cdot, /, \times
\pm, \mp
=, \neq, \equiv, \not\equiv, \approx, \sim, \propto
\ll, \gg, \le, \ge, \leqq, \geqq
 
 
 
 
Rodsymboler \surd, \sqrt{42}, \sqrt[n]{x}, \sqrt{ \frac {a}{b}}, \sqrt[3]{ \frac {x^3+y^3}{2}}  
Modulus aritmetik s_k \equiv 0 \pmod{m}, a\,\bmod\,b, \mid, \nmid, \gcd(m, n), \operatorname{lcm}(m, n), \operatorname{SFD}(m, n), \operatorname{MFM}(m, n)  
 
 
Mellemrum, bredt a \qquad b \qquad c \qquad d  
Mellemrum, stort a \quad b \quad c \quad d  
Mellemrum, øget a\; b\; c\; d\; e\; f\; g\ \ {}^{238}_{\; 92} \mathrm U  
Mellemrum, standard a\ b\ c\ d\ e\ f\ g\ \ {}^{238}_{\ 92} \mathrm U  
Mellemrum, smalt a\, b\, c\, d\, e\, f\, g\ \ {}^{238}_{\, 92} \mathrm U  
Mellemrum, intet abc defg  
Mellemrum, negativt a\! b\! c\! d\! e\! f\! g\ \ {}^{238}_{\! 92} \mathrm U  

AfgrænsereRediger

Emne <math>...</math> syntaks Resultat
Stor parentes \left ( \frac{1}{2} \right )
\left ( \frac{a}{b} \right )^2
 
Lille parentes \left ( \tfrac{1}{2} \right )
\left ( \tfrac{a}{b} \right )^2
 
Skarp parentes \left [ \frac{a}{b} \right ]
\left \lbrack \frac{a}{b} \right \rbrack
 
Tuborg-parentes \left \{ \frac{a}{b} \right \}
\left \lbrace \frac{a}{b} \right \rbrace
 
Vinkel-parentes \left \langle \frac{a}{b} \right \rangle  
Normtegn \left | \frac{a}{b} \right |
\left \Vert \frac{c}{d} \right \Vert
 
Gulv og loft \left \lfloor \frac{a}{b} \right \rfloor
\left \lceil \frac{c}{d} \right \rceil
 
Skråstreger \left / \frac{a}{b} \right \backslash  
Pil op og ned \left \uparrow \frac{a}{b} \right \downarrow
\left \Uparrow \frac{a}{b} \right \Downarrow
\left \updownarrow \frac{a}{b} \right \Updownarrow
 
Blanding \left \langle \psi \right | \quad \left \langle \psi \right | \chi \rangle  
Udeladelse \left \{ \frac{A}{B} \right \} \to X
\left . \frac{A}{B} \right \} \to X
 
Store
begrænsere
\big( \Big( \bigg( \Bigg( \dots \Bigg] \bigg] \Big] \big]  
\big\{ \Big\{ \bigg\{ \Bigg\{ \dots \Bigg\rangle \bigg\rangle \Big\rangle \big\rangle  
\big| \Big| \bigg| \Bigg| \dots \Bigg\| \bigg\| \Big\| \big\|  
\big\lfloor \Big\lfloor \bigg\lfloor \Bigg\lfloor \dots \Bigg\rceil \bigg\rceil \Big\rceil \big\rceil  
\big\uparrow \Big\uparrow \bigg\uparrow \Bigg\uparrow \dots \Bigg\Downarrow \bigg\Downarrow \Big\Downarrow \big\Downarrow  
\big\updownarrow \Big\updownarrow \bigg\updownarrow \Bigg\updownarrow \dots \Bigg\Updownarrow \bigg\Updownarrow \Big\Updownarrow \big\Updownarrow  
\big / \Big / \bigg / \Bigg / \dots \Bigg\backslash \bigg\backslash \Big\backslash \big\backslash  

Mængder og logikRediger

Emne <math>...</math> syntaks Resultat
Talmængder
Naturlige tal, hele tal, rationale tal, reelle tal, komplekse tal, kvaternioner
\mathbb{N}, \mathbb{Z}, \mathbb{Z}_+, \mathbb{Z}_-, \mathbb{Q}, \mathbb{Q}_+, \mathbb{Q}_-,\mathbb{R}, \mathbb{R}_+, \mathbb{R}_-, \mathbb{C}, \mathbb{H}  
Mængdesymboler, uendelig [ ], \{ \}, |, \empty, \varnothing, \in, \not\in, \ni, \not\ni, \infty  
Kombination af ovenstående z \in \mathbb{C} \setminus \{ \tfrac{\pi}{2} + p \cdot \pi \, | \, p \in \mathbb{Z} \}  
Mængdeoperationer: Fællsesmængde, foreningsmængde, mængdedifferens, produktmængde, komplementærmængde \cap, \bigcap, \cup, \bigcup, \setminus, \times, \complement  
Inklusionstegn \subset, \supset, \subseteqq, \nsubseteqq, \supseteqq, \nsupseteqq  
Logiksymboler \forall, \exists, \nexists, \or, \and, \neg, \bot, \top  
Implikationer \Rightarrow, \nRightarrow, \Leftarrow, \nLeftarrow, \Leftrightarrow, \nLeftrightarrow, \Uparrow, \Downarrow, \Updownarrow  

FunktionerRediger

Emne <math>...</math> syntaks Resultat
Trigonometriske funktioner \sin (x), \cos (x), \tan (x), \cot (x), \sec (x), \csc (x)  
Arcusfunktioner \arcsin (x), \arccos (x), \arctan (x)  
Eksponential- og logaritmefunktioner \exp (x) = e^x, \exp_a (x) = a^x, 10^x, \ln (x), \log (x), \log_{10} (x)  
Funktioner som "math" ikke kender \operatorname{cis}\,(x)  
Hyperbolske funktioner \sinh (x), \cosh (x), \tanh (x), \coth (x)  
Areafunktioner \operatorname{arsinh}\,(x), \operatorname{arcosh}\,(x), \operatorname{artanh}\,(x), \operatorname{arcoth}\,(x)  
Minimum, maximum, infimum, supremum \min M, \max M, \min(x,y), \max(x,y), \inf M, \sup M  
Signum, norm, argument \sgn (x), \left\vert x \right\vert, \lVert z \rVert, \arg (z)  
Binomialkoefficienter \binom{n}{k}, \tbinom{n}{k}  

Geometri og vektorerRediger

Emne <math>...</math> syntaks Resultat
Geometriske symboler \parallel, \nparallel, \perp, \angle, \sphericalangle, \measuredangle, 45^\circ, \Box, \blacksquare, \bigcirc, \triangle, \blacktriangle, \blacktriangledown, \blacktriangleleft, \blacktriangleright  
Vektorer vec{a}, \hat{a}, \hat{\vec{a}}, \widehat{a}, \bar{a}, \bar{abc}, \overline{a}, \overline{ABC}, \overrightarrow{AB}, \widehat{\overrightarrow{AB}}, \overleftarrow{CD}, \widehat{ABC}, \parallel, \nparallel, \perp  

Differential- og integralregningRediger

Emne <math>...</math> syntaks Resultat
Differentialer \text{d}t, \partial t, \nabla\psi  
Differentialkvotienter \text{d} y/ \text{d} x, {\text{d} y\over\text{d} x}, \textstyle {\text{d} y\over\text{d} x}, {\partial^2\over\partial x_1\partial x_2}y  
Afledede \prime, \backprime, f^\prime, f', f'', f^{(3)}, \dot y, \ddot y  
Ubestemte integraler \int \cos(x) \, \text{d}x = \sin(x) + K, \iint\limits_D \, \text{d}x\,\text{d}y, \iiint\limits_E \, \text{d}x\,\text{d}y \,\text{d}z  

 

Bestemte integraler
Sidestil
\int\limits_{1}^{3}\frac{\text{e}^3}{x^2}\, \text{d}x, \int_{1}^{3}\frac{\text{e}^3}{x^2}\, \text{d}x  
Bestemte integraler
Linjestil
\textstyle \int\limits_{-N}^{N} \text{e}^x\, \text{d}x, \textstyle \int_{-N}^{N} \text{e}^x\, \text{d}x  

Formatering af ligningerRediger

Emne <math>...</math> syntaks Resultat
Tuborg-funktion (3) f(x) = \begin{cases} 1 & -1 \le x < 0 \\ \frac{1}{2} & x = 0 \\ 1 - x^2 & \text{ellers} \end{cases}  
Tuborg-funktion (2) f(n) = \begin{cases} \frac{n}{2}, & \text{hvis }n\text{ er lige} \\ 3n+1 & \text{hvis }n\text{ er ulige} \end{cases}  
Tuborg-funktion (vandret) f(n) =\underbrace{\tfrac{n}{2}}_{\text{A}}+\underbrace{3n}_{\text{B}}  
Opstilling \begin{align} u & = \tfrac{1}{\sqrt{2}}(x+y) \qquad & x &= \tfrac{1}{\sqrt{2}}(u+v) \\ v & = \tfrac{1}{\sqrt{2}}(x-y) \qquad & y &= \tfrac{1}{\sqrt{2}}(u-v) \end{align}  
Opstilling \begin{align} f(x) & = (a + b)^2 \\ & = a^2 + 2 \cdot a \cdot b + b^2 \\ \end{align}  
Opstilling \begin{alignat}{2} f(x) & = (a - b)^2 \\ & = a^2 - 2 \cdot a \cdot b + b^2 \\ \end{alignat}  
Højrejusteret opstilling \begin{array}{lcl} f(x) & = & exprA & = & longexprB & = & exprC\\ & = & exD & = & exprE & = & exprF \\ & = & expressionG & = & exprH \end{array}  
Venstrejusteret opstilling \begin{array}{lcr} f(x) & = & exprA & = & longexprB & = & exprC\\ & = & exD & = & exprE & = & exprF \\ & = & expressionG & = & exprH \end{array}  
Definitioner justeret med "=" \begin{align} \frac{\text {d}}{\text {d} x}\sinh x &= \cosh x \\ \frac{\text {d}}{\text {d} x}\cosh x &= \sinh x \\ \frac{\text {d}}{\text {d} x}\tanh x &= 1 - \tanh^2 x = \operatorname{sech}^2 x = \frac{1}{\cosh^2 x} \\ \frac{\text {d}}{\text {d} x}\operatorname{arsinh} x &= \frac{1}{\sqrt{x^2+1}} \\ \frac{\text {d}}{\text {d} x}\operatorname{arcosh} x &= \frac{1}{\sqrt{x^2 - 1}} && x > 1 \\ \frac{\text {d}}{\text {d} x}\operatorname{artanh} x &= \frac{1}{1-x^2} && |x| < 1 \\ \end{align}  
Definitioner justeret med array \begin{array}{lcl} \frac{\text {d}}{\text {d} x}\sinh x & = & \cosh x \\ \frac{\text {d}}{\text {d} x}\cosh x & = & \sinh x \\ \frac{\text {d}}{\text {d} x}\tanh x & = & 1 - \tanh^2 x = \operatorname{sech}^2 x = \frac{1}{\cosh^2 x} \\ \frac{\text {d}}{\text {d} x}\operatorname{arsinh} x & = & \frac{1}{\sqrt{x^2+1}} \\ \frac{\text {d}}{\text {d} x}\operatorname{arcosh} x & = & \frac{1}{\sqrt{x^2 - 1}} & & x > 1 \\ \frac{\text {d}}{\text {d} x}\operatorname{artanh} x & = & \frac{1}{1-x^2} & & |x| < 1 \\ \end{array}  
Tekst Kode  

MatricerRediger

Emne <math>...</math> syntaks Resultat
Matrix-opstilling \begin{matrix} x & y \\ z & u \end{matrix} ,

\begin{matrix} a & b & c\\ d & e & f \end{matrix}

 ,

 

Matricer og determinanter \begin{Bmatrix} x & y \\ z & u \end{Bmatrix}, \begin{pmatrix} x & y \\ z & u \end{pmatrix}, \begin{vmatrix} x & y \\ z & u \end{vmatrix}, \begin{Vmatrix} x & y \\ z & u \end{Vmatrix}  
Små matricer, matricer af dimension 2 og 3 \bigl( \begin{smallmatrix} a&b\\ c&d \end{smallmatrix} \bigr), \begin{Bmatrix} a_{11} & a_{12} \\ a_{21} & a_{22} \end{Bmatrix}, \begin{Bmatrix} a_{11} & a_{12} & a_{13} \\ a_{21} & a_{22} & a_{23} \\ a_{31} & a_{32} & a_{33} \end{Bmatrix}  
Stor matrix \begin{Bmatrix} 1 & \cdots & 0 \\ \vdots & \ddots & \vdots \\ 0 & \cdots & 1 \end{Bmatrix}, \begin{Bmatrix} a_{11} & a_{12} & \cdots & a_{1n} \\ a_{21} & a_{22} & \cdots & a_{2n} \\ \vdots & \vdots & \ddots & \vdots \\ a_{n1} & a_{n2} & \cdots & a_{nn} \end{Bmatrix}  
Stor matrix A = \begin{pmatrix} a_{11} & a_{12} & \ldots & a_{1n} \\ a_{21} & a_{22} & \ldots & a_{2n} \\ \vdots & \vdots & \ddots & \vdots \\ a_{m1} & a_{m2} & \ldots & a_{mn} \end{pmatrix}.  
Invers Hilbert-matrix H_4^{-1}\ =\ \begin{pmatrix} 16 & -120 & 240 & -140 \\ -120 & 1200 & -2700 & 1680 \\ 240 & -2700 & 6480 & -4200 \\ -140 & 1680 & -4200 & 2800 \end{pmatrix}  
Tabel \begin{array}{|c|c||c|} a & b & S \\ \hline 0&0&1\\ 0&1&1\\ 1&0&1\\ 1&1&0\\ \end{array}  

Eksempler på matematiske formlerRediger

 

 

 

Fysiske symbolerRediger

Emne <math>...</math> syntaks Resultat
Reduceret Planck-konstant, liter-symbol, reciprok ohm \hbar • \ell • \mho  
Nuklider og ioner {}_1^1\hbox{H} • {}_1^2\hbox{D} • {}_1^3\hbox{T} • {}_{\,\,92}^{235}\hbox{U}  

Eksempler på fysiske formlerRediger

Formatering af fysiske reaktionsligninger sker i simple tilfælde lettest med formateringskoden <chem>...</chem> evt. i kombination med <math>...</math>.

Emne <math>...</math> og/eller <chem>...</chem> syntaks Resultat
Radioaktivitet <chem>^{227}_{90}Th+</chem>  
<chem>^{238}_{92}U -> ^{234}_{90}Th + ^{4}_{2}He</chem>  
<math>{}^{238}_{\ 92} \mathrm U \to {}^{234}_{\ 90} \mathrm{Th} + \;{}^4_2\mathrm{He} </math>  
<chem>^{146}_{62}Sm -> ^{142}_{60}Nd + ^{4}_{2}He + 2{,}529 MeV</chem>  
<chem>^{198}_{79}Au -> ^{198}_{80}Hg</chem><math>\, + \mathrm{e}^{-}+ \overline{\nu}_e </math>   
<math>{}^{198}_{\ 79} \mathrm {Au} \to {}^{198}_{\ 80} \mathrm {Hg} + \mathrm{e}^{-}+ \overline{\nu}_e </math>  
<math>{}^{40}_{19} \mathrm {K} \to {}^{40}_{18} \mathrm {Ar} + \mathrm{e}^{+} + \nu_e </math>  
<math>{}^{A}_{Z} \mathrm {X} \to {}^{A-4}_{Z-2} \mathrm {Y} + {}^{4}_{2} \mathrm {He} + \Delta E </math>  
<math>{}^{A}_{Z} \mathrm {X} \to {}^{A}_{Z+1} \mathrm {Y} + \mathrm{e}^{-} \mathrm + \overline{\nu}_e</math>  
<math>\hbox{n}\to\hbox{p}+\hbox{e}^-+\overline{\nu}_{\mathrm{e}}</math>  
<math>{}^1_0\hbox{n}\;\to\;{}^1_1\hbox{p}\;+\;_{-}{}^0_{1}\hbox{e}\;+\;\bar{\nu}_e </math><nowiki>  
<math>{}^{137}\mathrm{Ba}^{*} \rightarrow {}^{137}\mathrm{Ba} + \gamma</math>  
<math>{}^{14}_{\ 6}\mathrm{C} \rightarrow {}^{14}_{\ 7}\mathrm{N} + {}^{\ 0}_{-1}\mathrm{e} + \bar{\nu}_\mathrm{e} </math>  
<math>{}^1_1\hbox{p}\;\to\;{}^1_0\hbox{n}\;+\;_{+}{}^0_{1}\hbox{e}\;+\;\nu_e </math>  
<math>{}^{22}_{11}\mathrm{Na} \rightarrow {}^{22}_{10}\mathrm{Ne} + {}^{\ 0}_{+1}\mathrm{e} + \nu_\mathrm{e}</math>  
Kernereaktioner <math>{}^1_0\hbox{n}\;\to\;{}^1_1\hbox{p}\;+\;_{-}{}^0_{1}\hbox{e}\;+\;\bar{\nu}_e </math>  
<math>{}^{14}_{\ 6}\mathrm{C} \rightarrow {}^{14}_{\ 7}\mathrm{N} + {}^{\ 0}_{-1}\mathrm{e} + \bar{\nu}_\mathrm{e} </math>  
<math>{}^1_1\hbox{p}\;\to\;{}^1_0\hbox{n}\;+\;_{+}{}^0_{1}\hbox{e}\;+\;\nu_e </math>  
<math>{}^{22}_{11}\mathrm{Na} \rightarrow {}^{22}_{10}\mathrm{Ne} + {}^{\ 0}_{+1}\mathrm{e} + \nu_\mathrm{e} </math>  
<math>{}^{238}_{\ 92} \mathrm U \to {}^{234}_{\ 90} \mathrm{Th} + \;{}^4_2\mathrm{He}</math>  

Kemiske formlerRediger

Emne <chem>...</chem> syntaks Resultat
Tekst med formler Hvis <chem>H3O+</chem> aftager, så må <chem>CH3CO2H</chem> vokse og <chem>CH3CO2-</chem> må aftage.

Bemærk, at et minustegn i koden skal skrives som en bindestreg (der er let tilgængelig på tastaturet)...

Hvis   aftager, så må   vokse og   må aftage.

... men vises som et minustegn (hvilket er korrekt).

Formler og reaktioner

<chem>(NH4)2S</chem>
<chem>CO3^{2-}(aq)</chem>
<chem>KCr(SO4)2*12H2O</chem>
<chem>C6H5-CHO</chem>
<chem>A-B=C#D</chem>
<chem>Fe^{II}Fe^{III}2O4</chem>
<chem>[Fe(\eta^5-C5H5)2]</chem>
<chem>HA + B -> A + HB</chem>
<chem>NaCl + AgNO3 -> NaNO3 + AgCl(v)</chem>
<chem>Mg + 2H2O -> Mg(OH)2 + H2 (^)</chem>
<chem>Pb(NO3)2 + 2KI -> PbI2(v) + 2KNO3</chem>
<chem>\underset{syre}{HA} + \underset{base}{B} <=> \underset{korresponderende\ base}{A^-} + \underset{korresponderende\ syre}{HB+}</chem>
<chem>CaSO4.1/2H2O + 1\!1/2 H2O -> CaSO4.2H2O</chem>
<chem>{C_\mathit{x} \, H_\mathit{y}} + \mathit{z} \, O2 -> {\mathit{x}CO2} + \frac{\mathit{y}}{2}H2O</chem>
<chem>^{227}_{90}Th+</chem>
<chem>^{238}_{92}U -> ^{234}_{90}Th + ^{4}_{2}He</chem>

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Ligninger med kemiske formler <math chem>K=\frac {\{\ce{CH3CO2-}\}\{\ce{H3O+}\}} \ce{\{CH3CO2H\}}</math> <math> \Delta_\mathrm{r}G_{T,p}=\sum_{i=1}^k \mu_i^\ominus \cdot \nu_i + R \cdot T \cdot \ln \frac{\{\mathrm{S}\}^\sigma \cdot \{\mathrm{T}\}^\tau} {\{\mathrm{A}\}^\alpha \cdot \{\mathrm{B}\}^\beta} </math>  

 

Generel reaktionsligning <chem> \alpha_1 R1{} +\alpha_2 R2{} +...+\alpha_{\mathit i} R_{\mathit i}{} +...\rightarrow \nu_1 P1{} + \nu_2 P2{} +...+\nu_{\mathit j} P_{\mathit j}{} +...</chem>  
<math>\alpha_1 \rm{R}_1 +\alpha_2 \rm{R}_2 +...+\alpha_i \rm{R}_i +...\rightarrow \nu_1 \rm{P}_1 + \nu_2 \rm{P}_2 +...+\nu_j \rm{P}_j +...</math>  


Eksempler på kemiske formlerRediger

 
 .
 .