Holodomor
Holodomor (ukrainsk: Голодомор, "udryddelse med sult" eller "sult-udryddelse",[1] stammer fra 'морити голодом', "sulte til døden"[2][3][4]) var en hungerkatastrofe i de østlige egne af USSR (den ukrainske socialistiske sovjetrepublik) samt sydvestlige egne af RSFSR (den russiske socialistiske føderale sovjet republik) i 1932 og 1933, hvor ca. 4 mio. mennesker omkom. Hungerkatastrofen kaldes også "Den ukrainske terror-hungersnød" og "Hungers-folkemordet i Ukraine". Disse navne for katastrofen kan dog opfattes som misvisende, da katastrofen berørte alle de sydvestlige egne i Sovjetunionen og strakte sig over fire forskellige tidligere sovjetrepublikker. De områder der var hårdest ramt er de nuværende Kharkiv, Donetsk, Luhansk, Voronezh, Belgorod, Rostov-ved-Don og Krasnodar.
Foto fra Kharkiv i 1933 (af Alexander Wienerberger).
Hvor mange der i virkeligheden omkom er usikkert og omdiskuteret, men i den nyere forskning varierer tallet mellem 2,4 og 7,5 mio. mennesker.[5]
Hungersnød eller folkedrabRediger
Forskerne er ikke enige om, hvilken betydning hhv. de naturlige faktorer, den fejlslagne kollektivisering og politiske beslutninger havde for hungerkatastrofen.
Sikkert er det, at på trods af fejlslagen høst i både 1932 og 1933, beslaglagde de sovjettiske myndigheder en øget mængde korn fra landsbyerne. Sovjetborgere der modsatte sig myndighedernes krav, nægtede at udlevere korn eller gemte mad, blev sendt i koncentrationslejr, og mange, herunder kvinder og børn, døde af sult.
Siden 2006 har hungersnøden i bl.a. Ukraine og en række andre tidligere sovjetrepublikker, deriblandt den Russiske Føderation, Hviderusland og Georgien, været betraget som et folkemord. De fleste opfatter dog hungersnøden som en kombineret konsekvens af den fejlslagne industrialisering af landbruget, dårlige høstudbytter samt den sovjetiske ledelses ønske om at knuse kulakkerne, dvs. de selvstændige bønder, som samfundsklasse, fordi de havde modsat sig kollektiviseringen.[6]
Debatten i Ukraine om holodomorRediger
En af de mest fremtrædende fortalere for at holodomor var et "stalinistisk folkemord" er USA samt Ukraines tidligere præsident nationaldemokraten Viktor Jusjtjenko. Den 28. november 2006 vedtog Verkhovna Rada (ukraines parlament), på Viktor Jusjtjenkos forslag, at betragte sultkatastrofen som et "folkedrab". Viktor Jusjtjenko har udtalt, at det var hensigten at udrydde det ukrainske folk. Ved samme lejlighed erklærede han i en tale til den amerikanske kongres, at Holodomor "tog 20 millioner ukrainske liv".[7] Imidlertid går de nyeste opgørelser af dødsfald fra 2,2[8] millioner til 2,4 millioner.[9]
Viktor Jusjtjenkos tale er blevet kritiseret af blandt andet historikerne Timothy Snyder og Stephen G. Wheatcroft. Snyder skrev: "Præsident Viktor Jusjtjenko gør sit land en alvorlig bjørnetjeneste ved at hævde ti millioner dødsfald, således at overdrive antallet af ukrainere dræbt med en faktor tre, men det er rigtigt, at hungersnøden i Ukraine i 1932-1933 dræbte omkring tre millioner mennesker".[10] I en e-mail til Postmedia News, skrev Wheatcroft: "Jeg finder det beklageligt, at Stephen Harper og andre førende vestlige politikere fortsætter med at anvende sådanne overdrevne tal for den ukrainske hungersnøds dødelighed", og "Der er absolut intet grundlag for at acceptere et tal på 10 millioner ukrainere døde som følge af hungersnød i 1932-1933".[11]
Lande der anser Holodomor som folkedrabRediger
Ligesom langt de fleste lande i FN afviser Danmark, Norge, Sverige, Tyskland og Rusland at hungerkatastrofen var et stalinistisk folkedrab.
Imidlertid fastholder et lille mindretal på 29 lande ud af FNs 193 medlemslande, herunder USA, betegnelsen "folkedrab".
.svg){kind=small}
.svg){kind=small}
.svg){kind=small}
.svg){kind=small}
KilderRediger
- ^ Jones, Adam (2010). Genocide: A Comprehensive Introduction. Taylor & Francis. s. 194. ISBN 9780415486187.
- ^ Andrea Graziosi, "Les Famines Soviétiques de 1931–1933 et le Holodomor Ukrainien.", Cahiers du monde russe et soviétique, 46/3, p. 457
- ^ Nicolas Werth, "La grande famine ukrainienne de 1932–1933" in Nicolas Werth, La terreur et le désarroi: Staline et son système, Paris, 2007, p. 132. ISBN 2262024626
- ^ Graziosi, Andrea (2005). LES FAMINES SOVIÉTIQUES DE 1931–1933 ET LE HOLODOMOR UKRAINIEN. Cahier du Monde Russe. s. 464.
- ^ David R. Marples. Heroes and Villains: Creating National History in Contemporary Ukraine. p.50
- ^ Bent Jensen Gulag og Glemsel, kap. 6 og 7
- ^ Ukrainian President Yushchenko Yushchenko's Address before Joint Session of U.S. Congress (engelsk), hentet 2014-03-09
- ^ Jacques Vallin, France Meslé, Serguei Adamets and Serhii Pyrozhkov: Ukrainian Population Losses during the Crises of the 1930s and 1940s (engelsk) Jacques Vallin opgiver i sin bog dødstallet til omkring 2.2 millioner.
- ^ Timothy Snyder: Bloodlands: Europe Between Hitler and Stalin(engelsk)
Snyder opgiver i sin bog dødstallet til omkring 2,4 millioner. - ^ Timothy Snyder: Holocaust: The ignored reality Arkiveret 11. april 2010 hos Wayback Machine Eurozine, 25. juni 2009, hentet 2014-03-09 (engelsk)
- ^ Stephen G. Wheatcroft: A Note on Demographic Data as an Indicator of the Tragedy of the Soviet Village, 1931-33 (engelsk), hentet 2014-03-09
- Denne artikel er delvist baseret på «Holodomor» fra Tysk Wikipedia, det 20. Februar 2011.
Eksterne henvisningerRediger
- Holodomor.org (Ukrainsk) (Engelsk)
- Findings of the Commission on the Ukraine Famine, U.S. Commission on the Ukraine Famine, Report to Congress. Adopted by the Commission, 19. april, 1988 (Engelsk) Arkiveret 4. juni 2011 hos Wayback Machine
- Joint declaration at the United Nations in connection with 70th anniversary of the Great Famine in Ukraine 1932-1933 (engelsk), hentet 201-03-10.
FN-erklæringen fik støtte fra 25 af FNs 193 medlemsstater, her under USA og Ukraine.
