Horsens Station
Horsens Station er en dansk jernbanestation i Horsens. Stationen lå oprindeligt ½ km længere inde i byen, hvor Vitus Beringsplads nu ligger, men blev i 1929 flyttet til sin nuværende placering ved Bygholm Å, der måtte omlægges.
Horsens Station | |||
---|---|---|---|
![]() | |||
Overblik | |||
Land | Danmark | ||
Stationstype | Togfølgestation | ||
Adresse |
Andreas Steenberg Plads 8700 Horsens | ||
Kommune | Horsens Kommune | ||
Jernbane | Fredericia-Skanderborg-Århus Jernbane | ||
Nabostationer |
Hedensted Station, Skanderborg Station ![]() | ||
Forkortelse | Hs | ||
Afstand | 57,1 km fra Fredericia | ||
Åbningsdato | 4. oktober 1868 | ||
Takstzone | 10 | ||
Perron(er) | 2 | ||
Perronspor | 3 | ||
Arkitekt |
N.P.C. Holsøe (oprindelig), K.T. Seest | ||
Transport | |||
Operatører | DSB | ||
Togforbindelser | InterCityLyn InterCity Regional |
Med flytningen fik sporet knap så skarpe kurver, og stationen blev udvidet, så der bl.a. blev plads til de to privatbaner til Bryrup og Tørring. De var tidligere smalsporede og havde deres egen privatbanestation, men blev i 1929 ombygget til normalspor, og så kunne de med fordel optages på DSB-stationen. Desuden var Horsens Kommune interesseret i at udbygge byen på det gamle stationsområde og videre ud mod den nye station.
Banen mod syd er igen omlagt i 1970-erne for at forbedre kurveradierne endnu mere.
Den nuværende stationsbygning stammer således fra 1929 og er tegnet af K.T. Seest. Den oprindelige stationsbygning var tegnet af N.P.C. Holsøe og blev taget i brug 4. oktober 1868 samtidig med indvielsen af jernbanestrækningen Fredericia-Århus.
PrivatbanerRediger
Fra Horsens Station udgik tidligere en række nu nedlagte privatbaner:
- Horsens-Juelsminde Jernbane (1884-1957)
- Horsens-Tørring Banen (1891-1929), derefter Horsens Vestbaner (1929-62)
- Horsens-Bryrup Jernbane (1899-1929), derefter Horsens-Bryrup-Silkeborg Jernbane (1929-68)
- Horsens-Odder Jernbane (1904-67)
Horsens HavnebaneRediger
Fra Horsens Station gik den 900 m lange havnebane til Horsens Havn, hvor den havde forbindelse med 2,3 km havnespor. Ved den officielle nedlæggelse i 2005 havde havnesporene og dermed også havnebanen været ude af drift i flere år.[1]
Havnebanens tracé er bevaret, og skinnerne ligger stadig på det meste af strækningen.
NoterRediger
Eksterne kilder/henvisningerRediger
- Horsens Station på dsb.dk
- havnebaner.dk: Horsens
Se ogsåRediger
Horsens
Zone 10
Foregående station | DSB | Efterfølgende station | ||
---|---|---|---|---|
InterCityLyn København - Aalborg |
mod Aalborg Lufthavn
|
|||
InterCity København - Aalborg |
mod Aalborg
|
|||
mod Aarhus H
|
InterCity Aarhus - Hamburg |
mod Hamburg Hbf
|
||
mod Aarhus H
|
Regionaltog Aarhus - Fredericia - Esbjerg |
mod Esbjerg
|