Humanistisk psykoterapi

Humanistisk psykoterapi er en samlebetegnelse for flere beslægtede tilgange til psykoterapi, der lægger vægt på at fremme det enkelte unikke menneskes udvikling som et frit, selvstændigt og ansvarligt individ. Her lægges holistisk vægt på det hele menneske,som er et menneske, der er i harmoni med sig selv og gør, hvad det vil.

Hovedtræk og teoretisk grundlagRediger

Humanistisk psykoterapi er baseret på humanvidenskabelig psykologi, humanisme og eksistentiel filosofi.

De humanistiske terapier er kendetegnet ved at sætte et fokus på det menneskelige som en modvægt til naturvidenskab, neurovidenskab og naturalisme. Der tages udgangspunkt i det humanistiske menneskesyn, og mennesket opfattes derfor ikke som et dyr men som et helt væsen med frihed og valg. Det er derfor ikke hjernen, generne eller barndommen men derimod personens oplevelser og erfaringer, der er i fokus. Målet er at fremme klientens frihed og vækst. Dermed adskiller den humanistiske psykoterapi sig især fra neuropsykiatri, neuropsykologi, psykoanalyse og adfærdsterapi. De 3 vigtigste skoler inden for humanistisk psykoterapi er:

  1. Personcentreret psykoterapi
  2. Gestaltterapi
  3. Oplevelsesorienteret psykoterapi

Personcentreret psykoterapiRediger

Den humanistiske tilgang blev oprindeligt dels baseret på humanistisk psykologi, der blev betegnet som den tredje vej, fordi den var baseret på et alternativ til både psykoanalysen og adfærdsorienterede tilgange, der var mere naturvidenskabelige. Den første humanistiske tilgang var Carl Rogers's personcentrerede eller klientcentrerede metode, der lagde vægt på, at klienten ikke var betinget af biologiske anlæg og opvækstmiljø men var en person, der havde frihed og valg[1]. Der lagdes vægt på de sunde menneske, der kan vokse, hvilket kunne fremmes gennem terapeutens ubetingede accept.

GestaltterapiRediger

En anden tidlig tilgang var gestaltterapi, der blev grundlagt af Fritz Perls, som lagde vægt på at hjælpe klienter til at afslutte uafsluttede anliggender[2]. Dertil blev blandt andet brugt metoden med stolen, hvor klienten taler til sig selv eller andre i en tom stol. Herigennem får klienten mulighed for at genleve situationer.

Gestaltterapiens hovedtese er, at mennesket er dynamisk foranderligt og altid ansvarlig for sit liv. Det er et selvregulerende væsen, der ved hjælp af sin medfødte evne til opmærksomhed over for sine behov og over for sine vilkår, er skabt til at overleve og folde sig ud i gensidig og meningsfuld kontakt med sine omgivelser. Denne gensidighed påvirker og forandrer både mennesket og omgivelserne uafbrudt, og derfor er også personlighedsdannelsen en proces der foregår hele tiden.

Menneskelivet er en proces over tid, hvilket betyder, at forandring er et vilkår, og at evnen til tilpasning til indre og ydre forandringer er en forudsætning for psykisk og fysisk sundhed. Hvis mennesket af en eller anden grund ikke kan opretholde en gensidig og dynamisk kontakt mellem sig selv og sine omgivelser, bliver tilpasning til de stadige forandringer forhindret. Dette kontaktbrud kan føre til psykiske problemer eller til psykisk sygdom.

Oplevelsesorienteret psykoterapiRediger

Den oplevelsesorienterede psykoterapi (experiential psychotherapy) er nyere og fra 1970’erne og lægger meget vægt på at opleve og udtrykke undertrykte følelser, reaktioner og potentialer med fokus på en ligeværdig relation mellem terapeut og klient, samt en indfølende holdning hos terapeuten. Der lægges vægt på udtryks-orienterede metoder som psykodrama og rollespil, kunst, kreative aktiviteter, dans og musik, der giver mulighed for genoplevelse af følelsesmæssige situationer.

Vigtige navne er Carl Whitaker[3] og Alvin Mahrer[4].

Beslægtede retningerRediger

  • Positiv psykoterapi: En psykoterapeutisk retning, der delvist er baseret på den humanistiske tilgang, men også på kognitiv terapi[5]. Der lægges vægt på at fremme det positive i stedet for blot at fokusere på det negative. Tilgangen er beslægtet med positiv psykologi.
  • Human givens psychotherapy: Tager udgangspunkt i at mennesket må tilfredsstille nogle basale behov[6]
  • Psykosyntese: definerer Selvet som menneskets indre kerne af "ren bevidsthed og vilje". Psykosyntesen forsøger gennem en række psykoterapeutiske og spirituelle teknikker at kontakte og forløse de ubevidste komplekser og fortrængninger, såvel som højere intuitive og kreative potentialer[7].
  • Transaktionsanalyse: Tager udgangspunkt i de roller mennesker opbygger i livet[8]. Undersøgelsen af disse roller kan danne afsæt for forandring[9]
  • Eksistentiel-humanistisk terapi: Humanistisk psykoterapi er på visse punkter beslægtet med den amerikanske eksistentiel-humanistiske terapi[10][11]. Denne findes hos blandt andre Rollo May, James Bugental og Irvin Yalom, men er i forhold til den humanistiske tilgang dog mere eksistentiel og rettet mod konfrontation med eksistentiel angst. De europæiske tilgange til eksistentiel terapi er til gengæld meget filosofiske og har mindre til fælles med humanistisk psykoterapi, som er psykologisk.
  • Fokusering: Humanistisk psykoterapi er på visse punkter også beslægtet med fokusering[12] eller fokuserings-orienteret psykoterapi, der er en mindre psykoterapeutisk retning, som blev udviklet af Eugene Gendlin. Der lægges vægt på fokusering på kropslige fornemmelser.
  • Emotionsfokuseret terapi: Er er en anden mindre psykoterapeutisk retning, der på visse punkter er inspireret af humanistisk psykoterapi. Den har dog et mindre holistisk menneskesyn og bygger også på psykoanalyse. Der lægges vægt på udtryk af undertrykte følelser.
  • Løsningsfokuseret terapi: Dette er en nyere tilgang, som er baseret på den antagelse, at det forværrer problemer at beskæftige sig for meget med deres årsager. Derfor skal man i stedet tage afsæt i klientens oplevelser og rette sig mod at finde en løsning[13].

Humanistisk psykoterapi i DanmarkRediger

De humanistiske tilgange har haft en stor udbredelse i Danmark siden 1960’erne og 1970’erne. I Danmark findes blandt andet Carl Rogers forum[14] samt Dansk Selskab for Personcentreret og Oplevelsesorienteret Psykoterapi.

Lisbeth Sommerbeck og Claus Dalton har begge skrevet bøger om den personcentrerede tilgang[15][16].

Hanne Hostrup har været en vigtig repræsentant for gestaltterapi. Hun har udgivet en bog om emnet[17]. På dansk findes desuden Gestaltterapiens metode af Fritz Perls.

Walter Kempler var en amerikansk humanistisk psykoterapeut, der dels arbejdede i Danmark og i 1979 grundlagde Kempler Instituttet i Odense. Walter Kempler skrev både om gestaltterapi og oplevelsesorienteret terapi. Det kom blandt andet til udtryk i bogen Oplevelsesorienteret psykoterapi[18]. Han var især interesseret i humanistisk familieterapi[19].

Se ogsåRediger

LitteraturRediger

  • Brownell, P. (ed.) (2008) Handbook for Theory, Research, and Practice in Gestalt Therapy. Newcastle, UK: Cambridge Scholars Publishing
  • Brownell, P. (2010) Gestalt Therapy: A Guide to Contemporary Practice. New York, NY, US: Springer Publishing
  • Cooper, M., O'Hara, M, Schmid, P., and Wyatt, G. (2007): “The Handbook of person-centered psychotherapy and counseling”. London: Palgrave MacMillan.
  • Dalton, Claus (2008): “Klient-centreret terapi : efter Carl Rogers' metode”. Zen
  • Hansen, Ruth mfl (2017): “Oplevelsesorienteret familieterapi”. Gyldendal
  • Hostrup, Hanne (2009): "Gestaltterapi". Hans Reitzels Forlag. ISBN 9788741227115
  • Walter Kempler (1965) Experiential Family Therapy, International Journal of Group Psychotherapy, 15:1, 57-71
  • Kempler, Walter (1975): “Gestaltterapi og oplevelse”. Forum
  • Kempler, Walter (1978): “Gestaltorienteret familieterapi”. Forum
  • Kempler, Walter (1983): “Oplevelsesorienteret psykoterapi”. Apostrof
  • Levine, T.B-Y. (2011): “Gestalt Therapy: Advances in Theory and Practice”. New York, NY: Routledge.
  • Mahrer, Alvin (1995): “The Complete Guide to Experiential Psychotherapy”. Wiley
  • Mann, D. (2010) Gestalt Therapy: 100 Key Points & Techniques. London & New York: Routledge.
  • Perls, Fritz (1973) The Gestalt Approach & Eye Witness to Therapy. New York, NY: Bantam Books.
  • Perls, Fritz (1969) Ego, Hunger, and Aggression: The Beginning of Gestalt Therapy. New York, NY: Random House. (originally published in 1942, and re-published in 1947)
  • Perls, Frederick S. & Paul Goodman & Ralph F. Hefferline (1997): Grundbog i gestaltterapi. Borgen
  • Perls, F. (2004): “Gestaltterapiens metode”. Munksgaard
  • Perls, Fritz (2011): "Gestalt Therapy: Excitement and Growth in the Human Personality". The Gestalt Journal Press. ISBN 0939266245; ISBN 978-0939266241
  • Rogers, Carl (1951). "Client-Centered Therapy" Cambridge Massachusetts: The Riverside Press.
  • Rogers, Carl: Klient-centreret terapi, kap 2 (1951).
  • Rogers, Carl: De nødvendige og tilstrækkelige betingelser for terapeutisk personlighedsforandring. Dansk oversættelse af tekst fra 1957
  • Rogers, Carl (1980). A Way of Being. Boston: Houghton Mifflin
  • Rogers, Carl (2004): "On Becoming a Person: A Therapist's View of Psychotherapy". Constable. ISBN 1845290577; ISBN 978-1845290573
  • Sommerbeck, Lisbeth (2004): Klientcentreret Terapi i Psykiatrien. Akademisk Forlag
  • Whitaker, C.A. & Bumberry, W.A. (1988). Dancing With the Family: A Symbolic-experiential Approach. New York: Brunner/Mazel.
  • Wilkins, Paul (2015): Person-centred and Experiential Therapies: Contemporary Approaches and Issues in Practice. Sage
  • Woldt, A. & Toman, S. (2005) "Gestalt Therapy: History, Theory and Practice." Thousand Oaks, CA: Sage Publications.

Kilder og henvisningerRediger