Humleridderne var et dansk hiphopband, der blev dannet i 1987 i TårnbyAmager og bestod af Dan Holmfjord, Jimmi Sommer og Daniel Herfort-Bruun. Gruppen fik succes i midt-halvfemserne i kølvandet på den bølge af dansk rapmusik, som bl.a. MC Einar, Rockers By Choice og Østkyst Hustlers havde stået i spidsen for, og deres første album var da også delvist produceret af Chief 1 fra RBC.

Humleridderne
OprindelseDanmark Tårnby, Danmark
GenreHiphop
Aktive år1987 - nu (kun sporadiske optrædender siden 2004)
PladeselskabSony Music Entertainment
MedlemmerDan Holmfjord
Jimmi Sommer
Daniel Herfort-Bruun

I 1996 bidrog de med "Røvervisen" på Åh Abe-CD'en Hej Frede 1996. De blev hurtigt en af Danmarks mest succesrige rapgrupper og fik tilmed prisen som "Årets nye danske navn" ved Danish Music Awards i 1997 for deres første album, Jeg Gi'r En Omgang Hvis Du Gi'r To!!, som bl.a. indeholdt hittet "Malerhjerne". Det solgte næsten 100.000 eksemplarer.[1] Senere i 1997 udsendte gruppen sit andet album, En Genial Gaveidé, som indeholdt den samfundskritiske "Brobygningshysteri" om Øresundsbroen samt "Operation Blå Storm" – Humleriddernes modtræk til tidens Smølfe-udgivelser.

I 2003 udsendte gruppen sit foreløbigt sidste album, Supersky, som ikke kunne følge op på tidligere tiders salgssucces og kun fik to ud af seks stjerner i musikmagasinet GAFFA.[2] Året efter gik Humleridderne stille og roligt på standby. Dan og Jimmi fortsatte deres malergerning, som var blevet sat på standby i gruppens hektiske år, og Daniel Herfort-Bruun gik i lære som revisor og helligede sig familielivet.

Humleridderne spillede "Malerhjerne" på BøgescenenSkanderborg Festivalen i 2009 som en del af Smukkoncerten Vol. II. De har også optrådt med MC Einar og Østkyst Hustlers i 2010.

Diskografi

redigér

Referencer

redigér
  1. ^ Humleridderne. Discogs. Hentet 20/11-2014
  2. ^ Humleridderne Supersky Arkiveret 18. december 2014 hos Wayback Machine. GAFFA. Hentet 20/11-2014

Eksterne henvisninger

redigér
 Spire
Denne artikel om en dansk musikgruppe er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.