Hundepersille (Aethusa cynapium) er en én- eller toårig plante i skærmplante-familien. Det er en 5-200 centimeter høj, meget variabel urt, der nemt kendes på blomsterstandens ensidigt vendte småsvøb. Arten er den eneste i slægten Halvsvøb (Aethusa). Planten er giftig.

Hundepersille
Videnskabelig klassifikation
Rige Plantae (Planter)
Division Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden Apiales (Skærmplante-ordenen)
Familie Apiaceae (Skærmplante-familien)
Slægt Aethusa (Halvsvøb)
Art A. sylvestris
Videnskabeligt artsnavn
Aethusa cynapium
L.
Hjælp til læsning af taksobokse

Beskrivelse redigér

Hundepersille har hule, glatte stængler, der er blåduggede og nedadtil ofte rødlige. Den er meget variabel og kan variere i højde fra 5 til 200 centimeter. Bladene er 2-3 gange fjersnitdelte med trekantet omrids og ægformede afsnit der er dybt fligede. Undersiden af bladene er skinnende blank. De hvide blomster sidder i dobbeltskærme, der har 10-20 stråler. Storsvøb mangler, mens småsvøbet er karakteristisk med 3-4 ensidigt vendte, hængende, lange og smalle svøbblade. Frugten er gullig med næsten kredsrundt omrids og brede ribber.

Udbredelse redigér

Arten er udbredt i Europa, Nordafrika og Vestasien.

I Danmark er Hundepersille almindelig på dyrket jord, i skov og hegn, ved bebyggelse og på affaldspladser. Den blomstrer i juni til september.[1] På stubmarker kan ses en spæd, blot 5-15 centimeter høj, sommer-annuel form.

Kilder og eksterne henvisninger redigér

  1. ^ Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.
 Søsterprojekter med yderligere information: