Huset Nassau er et tysk fyrstehus, der opstod omkring 1159, da greverne af Laurenburg begyndte at kalde sig grever af Nassau.

Huset Nassaus våbenskjold

Der har været adskillelige sidelinjer, der forgrenede sig ud fra to hovedlinjer: den ottoniske linje og den walramiske linje af Huset Nassau.

Kongerne og de regerende dronninger af Kongeriget Nederlandene efter 1815 nedstammer fra den ottoniske linje. Oranje-Nassau indgår i navnet på det hollandske kongehus.

Storhertugerne og de regerende storhertuinger af Luxembourg efter 1890 nedstammer fra den walramiske linje. Nassau-Weilburg indgår i navnet på det storhertuglige hus.

De første grever af Nassau

redigér
  • Henrik 2. af Nassau kendt som Henrik den rige af Nassau (omkring 1190–omkring 1251) blev greve af Nassau i 1198. Han var gift med den nederlandske Mathilde af Geldern-Zütphen. Deres første søn (Walram 2. af Nassau) grundlagde den walramiske linje af Huset Nassau, mens deres tredje søn (Otto 1. af Laurenburg-Nassau) grundlagde husets ottoniske linje.

Den walramiske linje af Huset Nassau

redigér

Frem til 1866 havde denne linje besiddelser i Tyskland (især i Nassau). I 1890 erhvervede linjen Storhertudømmet Luxembourg.

Et medlem af linjen (Adolf af Nassau) var kortvarigt Tysklands konge.

Den ældre linje Nassau-Weilburg

redigér

Den yngre linje Nassau-Weilburg

redigér

Den ottoniske linje af Huset Nassau

redigér

Denne linje havde besiddelser i Tyskland (især i Nassau), i nutidens Benelux (dvs. datidens Nederlandene) (bl.a. Holland og Frisland) samt i den sydøstlige del af nutidens Frankrig (fyrstendømmet Oranje).

Fra 1815 er deres efterkommere konger og regerende dronninger af Kongeriget Nederlandene.

Efter 1815 i Nederlandene og Luxembourg

redigér

Den hollandske kongerække efter 1815

redigér

I 1815 – 1890 var de nederlandske konger også storhertuger af Luxembourg.

De luxembourgske storhertuger og storhertuginder efter 1890

redigér

I 1815–1890 var de hollandske konger også storhertuger af Luxembourg.