Husk lige tandbørsten

Husk lige tandbørsten er titlen på et dansk tv-show, der blev sendt på DR1 i 1995-96 og igen fra 2012 efter 17 års pause. Programmet er en dansk udgave af det engelske tv-show Don't Forget Your Toothbrush, der havde Chris Evans som vært. Den danske udgave havde i 1995-1996 Casper Christensen og Anette Toftgaard i front og havde cirka 1,5 millioner seere hver fredag, det blev sendt.

Overskriften på anmeldelsen i Ekstra bladet var "Bunden er nået".[kilde mangler]

Programmet blev genoplivet i 2012 med Christian Fuhlendorff som vært.

Overordnet ide redigér

Showet blev indspillet live og havde to centrale elementer: Præsentationen af en stjerne samt en publikumskonkurrence om en rejse. Et spændingsmoment omkring rejsen var, at den enten kunne gå til et eksotisk rejsemål eller et knap så eksotisk mål i form af en dansk provinsby. De to muligheder blev opstillet med bogstavrim, så rejsemålene en aften f.eks. kunne være Nepal eller Nibe.

Stjernen gav undervejs et par numre og deltog i en quiz mod en af sine fans blandt publikum.

Præmiekonkurrencer redigér

Undervejs i programmet blev en eller flere blandt publikum udvalgt til at deltage i et mindre spil. Her var der så mulighed for oftest at vinde en masse penge, men sommetider var det også muligt at vinde noget, som havde personlig interesse – f.eks. en tur til en teaterforestilling i London eller shopping i Paris.

For at vinde en af præmierne skulle man være med i skøre konkurrencer – ofte var nogle af deltagerens personlige genstande bragt med ind i studiet. Engang var der f.eks. en mand, som skulle identificere sin fugl, som blev præsenteret sammen med tre identiske fugle.

Hjælp redigér

I nogle udsendelser var der hjælp til nogen der havde problemer, der var f.eks. en kvinde der aldrig havde fløjet, der blev sendt op i fly.

SuperFan quiz redigér

I løbet af programmet var der en SuperFan quiz, hvor fanen og stjernen hver havde taget en gave med, hvis den anden vandt. Quizzen gik ud på, at Casper Christensen i løbet af 2 minutter stillede deltagerne spørgsmål om stjernen, og vinderen blev nu den af fanen og stjernen, der vidste mest om stjernen.

Spræng publikum i luften redigér

Efter at superstjernen havde givet sit sidste nummer, skulle han/hun "sprænge" publikum i luften. Når en person blandt publikum således blev sprængt i luften, kom der en masse røg som signal til, at han/hun fik et kvalifikationsspørgsmål, der ved rigtigt svar gav adgang til den afgørende spil om rejsen i form af Tænd tequilaen. Den udvalgte fik en partner med til denne konkurrence

Tænd tequilaen redigér

De to deltagere fik i alt ni spørgsmål. Fik de fem rigtige var de på vej til et ophold på Hotel D’Angleterre efterfulgt af superrejsen, mens de ved fem forkerte gik til næste skridt. Her blev der ringet op til en seer, der sad foran tv, der nu fik et spørgsmål. Hvis seeren svarede rigtigt, var seeren på vej til superrejsen, men hvis seeren svarede forkert, vandt parret i studiet alligevel superrejsen.

Ekstra shows redigér

i 2004 blev der optaget 6 nye udsendelser, og udsendt sammen med udvalgte tidligere udsendelser

Sted redigér

Husk lige tandbørsten blev i 1995-96 optaget ind på selve Københavns Lufthavns område, i en gammel hangar der står i udkanten af lufthavnen.

2012 redigér

Efter 17 års pause var "Husk lige tandbørsten" tilbage i ny version i efteråret 2012. Casper Christensen var igen med, men denne gang bag kameraet, i det at det var hans produktionsselskab, Douglas Entertainment, der stod for at producere de i alt otte programmer.[1] Den nye vært var Christian Fuhlendorff,[2] og ved hans side stod Christina Bjørn som medværtinde. Det blev kun til denne ene sæson.

Referencer redigér

  1. ^ "tvtid.dk – 'Husk lige tandbørsten' vender tilbage – nyt om tv". Arkiveret fra originalen 12. februar 2021. Hentet 31. maj 2012.
  2. ^ "Zulu-stjerne bliver ny vært". tvtid.dk. 28. juni 2012. Arkiveret fra originalen 10. marts 2016. Hentet 28. juni 2012.
 Spire
Denne artikel om et tv-program er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.