Åbn hovedmenuen

Hvalarter

Wikimedia liste

Dette er en liste over hvalarter. Disse arter samles traditionelt i ordenen hvaler (Cetacea), men palæontologiske og molekylærgenetiske resultater fra de senere år understøtter entydigt at hvalerne er en undergruppe af de parrettåede hovdyr[1]. Listen indeholder mere end 80 nulevende arter, inklusiv flere nyligt beskrevne, og inddelt i de to undergrupper tandhvaler (Odontoceti) og bardehvaler (Mysticeti). Den kinesiste floddelfin (baiji) er også medtaget, selv om den formentlig er uddød mellem 2005 og 2010.

Hvaler
Springende øresvin
Springende øresvin
Videnskabelig klassifikation
Rige Animalia (Dyr)
Række Chordata (Rygstrengsdyr)
Underrække Vertebrata (Hvirveldyr)
Klasse Mammalia (Pattedyr)
Orden Cetartiodactyla
Infraorden Cetacea
Brisson, 1762
Hjælp til læsning af taksobokse

Hvaler er havpattedyr karakteriseret ved en aflang, strømlinet krop, paddellignende forlemmer og ingen synlige baglemmer (de rudimentære bækkenknogler findes inde i kroppen). Halen er fladtrykt til en finne, der er hovedkilden til fremdrift.

Undergruppe Mysticeti: BardehvalerRediger

  Uddybende artikel: Bardehvaler

Bardehvalerne (Mysticeti), er den ene af de to undergrupper (parvoorden) af Cetacea. Bardehvaler er karakteriseret ved ikke at have tænder og i stedet have bardeplader til at filtrere føde fra vandet. Desuden kan de kendes på at have et dobbelt blåsthul, hvor tandhvalerne kun har et enkelt, Nulevende bardehvalarter har kun tænder i den embryonale fase. Fossile bardehvaler havde tænder før barderne udvikledes.

Familie Balaenidae: RethvalerRediger

  Uddybende artikel: Rethvaler

Balaenidae er en familie af hvaler, der indeholder to slægter og 4 arter. Almindeligvis kaldes gruppen rethvaler, idet hvalfangerne betragtede dem som de rette hvaler at fange da de svømmer langsomt og ikke synker til bunds når de er harpunerede. Navnet kan dog være forvirrende, eftersom tre af arterne kaldes rethvaler (nordlig rethval, sydlig rethval og stillehavsrethval), mens den sidste blot kaldes grønlandshval. Alle rethvalerne har følgende karakteristika: en glat bug uden længdegående furer; en særpræget hovedform med stærkt opadbuet underkæbe, underlæber der omslutter siderne og fronten af snuden; lange smalle, elastiske bardeplader (op til 9 gange længere end brede) med fine bardepladehorn; sammensmeltningen af alle halshvirvler og andre skeletkarakteristika; en langsom svømmehastighed.[2]

Slægt Balaena Linnaeus, 1758 - 1 art
Dansk navn Videnskabeligt navn Status Population Udbredelse Størrelse Billede
Grønlandshval Balaena mysticetus
Linnaeus, 1758
Ikke truet (LC) 8.000-9.200    
60 ton
 
Slægt Eubalaena Gray, 1864 - 3 arter
Dansk navn Videnskabeligt navn Status Population Udbredelse Størrelse Billede
Nordkaper Eubalaena glacialis
Müller, 1776
Truet (EN) 300    
40-80 ton
 
Stillehavskaper eller stillehavsrethval Eubalaena japonica
Lacépède, 1818
Truet (EN) 200    
60-80 ton
 
Sydkaper eller Sydlig rethval Eubalaena australis
Desmoulins, 1822
Ikke truet (LC) 7.000    
40-80 ton
 

Familie Balaenopteridae: FinhvalerRediger

  Uddybende artikel: Balaenopteridae

Finhvaler er den største gruppe af bardehvaler med ni arter i to slægter. De inkluderer de største dyr, der nogensinde har levet, blåhvalerne, som kan blive op til 150 ton, to andre, der sagtens kan blive over 50 ton, og den mindste i gruppen, vågehvalen, bliver endda op til 9 ton.

Finhvaler har deres navn efter et norsk ord, der betyder "furehval": alle medlemmer af familien har en række bugfurer på langs af kroppen, der løber fra under munden tilbage til navlen (undtagen sejhvalen som har kortere furer). Disse furer menes at tillade munden at udvides enormt under fødeindtag. Derudover har finhvalerne alle en rygfinne, en bred, let kurvet snude og korte barder.[2]

Underfamilie Balaenopterinae - 1 slægt, 8 arter
Slægt Balaenoptera - 8 arter
Dansk navn Videnskabeligt navn Status Population Udbredelse Størrelse Billede
Blåhval Balaenoptera musculus
Linnaeus, 1758
Truet (EN) 5.000-12.000    
100-120 ton
 
Finhval Balaenoptera physalus
Linnaeus, 1758
Truet (EN) 64.000    
45-75 ton
 
Sejhval Balaenoptera borealis
Lesson, 1828
Truet (EN) 57.000    
20-25 ton
 
Brydeshval Balaenoptera brydei
Olsen, 1913
Ukendt (DD) 90-10.000    
16-18,5 ton
 
Edens hval Balaenoptera edeni
Anderson, 1879
Ukendt Ukendt 12 ton
Vågehval Balaenoptera acutorostrata
Lacépède, 1804
Ikke truet (LC) Ukendt    
9 ton
 
Antarktisk vågehval Balaenoptera bonaerensis
Burmeister, 1867
Ukendt (DD) Ukendt    
9 ton
 
Omuras hval Balaenoptera omurai
Wada et al., 2003
Ukendt (DD) Ukendt
Underfamilie Megapterinae - 1 slægt, 1 art
Slægt Megaptera Gray, 1846 - 1 art
Dansk navn Videnskabeligt navn Status Population Udbredelse Størrelse Billede
Pukkelhval Megaptera novaeangliae
Borowski, 1781
Ikke truet (LC) >60.000[3]    
25-30 ton
 

Familie Eschrichtiidae: GråhvalerRediger

Gråhvalerne befinder sig i en familie for sig selv, eftersom de er tilstrækkeligt forskellige fra rethvalerne og finhvalerne. Gråhvalerne er de eneste bardehvaler, der lever af bunddyr, idet de filtrerer små organismer fra mudderet i lavvandede farvande. De har en drægtighedsperiode på over et år, hvilket er usædvanligt for bardehvaler.[2]

Slægt Eschrichtius - 1 art
Dansk navn Videnskabeligt navn Status Population Udbredelse Størrelse Billede
Gråhval Eschrichtius robustus
Lilljeborg, 1861
Ikke truet (LC) 26.000    
14-35 ton
 

Familie Neobalaenidae: DværgrethvalerRediger

Dværgrethvaler har flere træk til fælles med rethvalerne, bl.a. den opadbuede underkæbe, men i modsætning til de store rethvaler har dværgrethvalen en rygfinne.[2] Dværgrethvalerne er imidlertid ikke nært beslægtet med hverken rethvaler eller finhvaler, men hører til i sin helt egen familie, Cetotheriidae.[4]

Genus Caperea Gray, 1864 - 1 species
Dansk navn Videnskabeligt navn Status Population Udbredelse Størrelse Billede
Dværgrethval Caperea marginata
Gray, 1846
Ukendt (DD) Ukendt    
3-3,5 ton

Undergruppe Odontoceti: tandhvalerRediger

  Uddybende artikel: Odontoceti

Tandhvalerne (Odontoceti) kendetegnes som navnet antyder ved at have tænder, selvom næbhvalerne kun har 2 stk i undermunden, og det er kun hannerne. Tandhvalerne har dog aldrig barder og har i modsætning til bardehvaler kun et blåsthul. Tandhvaler er aktive jægere, som ernærer sig ved fisk, blæksprutter og i nogle tilfælde andre havpattedyr. Et unikt træk ved tandhvaler er deres biosonar. Ved hjælp af biosonaren kan tandhvaler navigere og fange bytte selv i totalt mørke.

Familie Physeteridae: KaskelotterRediger

Kaskelothvalen er umiskendelig blandt hvaler. Det er den største af tandhvalerne, på størrelse med de store bardehvaler. Den er bl.a. kendetegnenet ved et meget stort, firkantet hoved, der udgør omtrent ⅓ af krobslængden. Blåsthullet sidder i forenden af hovedet og peger skråt forud og til venstre. Underkæben er smal og når ikke helt frem til forenden af hovedet. Der er ingen tænder i overkæben. Kaskelotter lever på dybt vand, ofte i forbindelse med kontinentalsoklen og lever af dybhavsblæksprutter.

Slægt Physeter – 1 art
Dansk navn Videnskabeligt navn Status Population Udbredelse Størrelse Billede
Kaskelot el.Kaskelothval Physeter macrocephalus
Linnaeus, 1758
Sårbar (VU) 200.000–2.000.000[5]    
25–50 ton

Familie Kogiidae: DværgkaskelotterRediger

Dværgkaskelotterne er langt mindre end kaskelotten, men har store anatomiske ligheder med denne, bl.a. anatomien af de lydproducerende strukturer i hovedet. Dværgkaskelotter er små og uanseelige, der sjældent ses. De lever på stor dybde og lever af dybhavsblæksputter.

Slægt Kogia – 2 arter
Dansk navn Videnskabeligt navn Status Population Udbredelse Størrelse Billede
Lille dværgkaskelot Kogia sima
Owen, 1866
ukendt (DD) Ukendt    
250 kg
Almindelig dværgkaskelot Kogia breviceps
Blainville, 1838
ukendt (DD) Ukendt    
400 kg
 

Familie Ziphiidae: NæbhvalerRediger

  Uddybende artikel: Ziphiidae

Næbhvalerne udgør en af de største familier af tandhvaler men er samtidig en af de dårligst kendte grupper af store pattedyr. Flere arter er først beskrevet i de seneste årtier og det er sandsynligt at flere arter vil blive beskrevet i de følgende år. Næbhvalerne, med undtagelse af den mangetandede næbhval, har ikke funktionelle tænder, i al fald ikke til fødesøgning. Kun hannerne har to stødtænder i undermunden, der sandsynligvis bruges til kampe mellem rivaliserende hanner. Næbhvaler lever på store dybder i forbindelse med undervandsbjerge og dybhavskløfter. De lever af dybhavsblæksprutter, som de fanger ved at suge dem ind i munden ved hjælp af et kraftigt undertryk lavet af tungen.

Underfamilie Ziphiinae – 2 slægter, 2 arter
Slægt Tasmacetus – 1 art
Dansk navn Videnskabeligt navn Status Bestand Udbredelse Størrelse Billede
Mangetandet næbhval el. Tasmansk næbhval Tasmacetus shepherdi
Oliver, 1937
Ukendt (DD) Ukendt    
2-2.5 ton
Slægt Ziphius – 1 art
Dansk navn Videnskabeligt navn Status Bestand Udbredelse Størrelse Billede
Småhovedet hval Ziphius cavirostris
G. Cuvier, 1823
Ikke truet(LC) Ukendt    
2–3 ton
 
Underfamilie Beradiinae – 1 slægt, 2 arter
Slægt Berardius – 2 arter
Dansk navn Videnskabeligt navn Status Bestand Udbredelse Størrelse Billede
Arnoux næbhval Berardius arnuxii
Duvernoy, 1851
Ukendt (DD) Ukendt    
8 ton
Bairds næbhval Berardius bairdii
Stejneger, 1883
Ukendt (DD) Ukendt    
12 ton
Underfamilie Hyperoodontinae – 3 slægter, 17 arter
Slægt Indopacetus – 1 art
Dansk navn Videnskabeligt navn Status Bestand Udbredelse Størrelse Billede
Longmans næbhval Indopacetus pacificus
Longman, 1926
Ukendt (DD) Ukendt    
3,5-4 ton
Slægt Hyperoodon – 2 arter
Dansk navn Videnskabeligt navn Status Bestand Udbredelse Størrelse Billede
Døgling Hyperoodon ampullatus
Forster, 1770
Ikke truet (LC) ~10,000    
7 ton
 
Sydlig døgling Hyperoodon planifrons
Flower, 1882
Ikke truet (LC) >500,000    
6 ton
Slægt Mesoplodon Gervais, 1850 – 14 arter
Dansk navn Videnskabeligt navn Status Bestand Udbredelse Størrelse Billede
Almindelig Næbhval Mesoplodon bidens
Sowerby, 1804
Sårbar (VU) Ukendt    
1-1.3 ton
 
Andrews næbhval Mesoplodon bowdoini
Gervais, 1850
Ukendt (DD) Ukendt    
1 ton
Bahamondes næbhval Mesoplodon bahamondi
Gray, 1874
Ukendt (DD) Ukendt  
1.2nbsp;ton
Blainvilles næbhval Mesoplodon densirostris
Blainville, 1817
Ukendt (DD) Ukendt      
Gervais' næbhval Mesoplodon europaeus
Gervais, 1855
Ukendt (DD) Ukendt    
1.2 ton
Ginkgotandet næbhval Mesoplodon ginkgodens
Nishiwaki & Kamiya, 1958
Ukendt (DD) Ukendt    
1.5 ton
Grays næbhval Mesoplodon grayi
von Haast, 1876
Ukendt (DD) Ukendt    
1.5 ton
Hectors næbhval Mesoplodon hectori
Gray, 1871
Ukendt (DD) Ukendt    
1 ton
 
Hubbs næbhval Mesoplodon carlhubbsi
Sowerby, 1963
Ukendt (DD) Ukendt    
1.4 ton
Perrins næbhval Mesoplodon perrini
Dalebout, Mead, Baker, Baker, & van Helding, 2002
Ukendt (DD) Ukendt  
1.3–1.5 ton
Lille næbhval Mesoplodon peruvianus
Reyes, Mead, and Van Waerebeek, 1991
Ukendt (DD) Ukendt    
800 kg
Stejnegers næbhval Mesoplodon stejnegeri
True, 1885
Ukendt (DD) Ukendt    
1.5 ton
Layards næbhval Mesoplodon layardii
Gray, 1865
Ukendt (DD) Ukendt    
2 ton
Trues næbhval Mesoplodon mirus
True, 1913
Ukendt (DD) Ukendt    
1.4 ton

Familie Monodontidae: NarhvalerRediger

  Uddybende artikel: Monodontidae

Monodontidae består af to usædvanlige og umiskendelige hvaler fra Arktis: narhval og hvidhval. Narhval-hannerne er unikke på grund af deres lange stødtand og hvidhvaler er de eneste helt hvide hvaler. Begge arter mangler en rygfinne og har i stedet en hård bindevævsliste på ryggen. Fraværet af rygfinnen er sandsynligvis en tilpasning til at svømme i isfyldt farvande. Nakkehvirvlerne er ikke eller kun delvist sammenvoksede, i modsætning til andre tandhvaler, hvilket gør hovedet meget bevægeligt i forhold til kroppen.

Slægt Monodon – 1 art
Dansk navn Videnskabeligt navn Status Bestand Udbredelse Størrelse Billede
Narhval Monodon monoceros
Linnaeus, 1758
Næsten truet(NT) 25,000[6]    
900-1,500 kg
 
Slægt Delphinapterus – 1 art
Dansk navn Videnskabeligt navn Status Bestand Udbredelse Størrelse Billede
Hvidhval Delphinapterus leucas
Pallas, 1776
Sårbar (VU) 100,000[7]    
1.5 ton
 

Familie Phocoenidae: MarsvinRediger

  Uddybende artikel: Phocoenidae

Marsvin er blandt de mindste tandhvaler. De er adskilt fra delfiner, bl.a. ved deres tænder, der er spatelformede hvorimod delfinernes er spidse. Marsvin afviger også fra delfinerne ved detaljer i de ydproducerende strukturer i hovedet. De 6 arter opdeles i 3 slægter, der dog alle er nært beslægtede.

Slægt Neophocaena – 1 art
Dansk navn Videnskabeligt navn Status Bestand Udbredelse Størrelse Billede
Finneløst marsvin Neophocaena phocaenoides
Cuvier, 1829
Sårbar (VU) Ukendt    
30–45 kg
 
Slægt Phocoena – 4 arter
Dansk navn Videnskabeligt navn Status Bestand Udbredelse Størrelse Billede
Almindeligt marsvin Phocoena phocoena
Linnaeus, 1758
Ikke truet (LC) Ukendt    
75 kg
 
Golfmarsvin Phocoena sinus
Norris & McFarland, 1958
Kritisk truet (CR) ~500    
50 kg
 
Brillemarsvin Phocoena dioptrica
Lahille, 1912
Ukendt (DD) Ukendt    
60–84 kg
Pigfinnnemarsvin Phocoena spinipinnis
Burmeister, 1865
Ukendt (DD) Ukendt    
50–75 kilograms
Slægt Phocoenoides – 1 art
Dansk navn Videnskabeligt navn Status Bestand Udbredelse Størrelse Billede
Dalls marsvin Phocoenoides dalli
True, 1885
Ikke truet (LC) 1,200,000    
130–200 kg
 

Familie Platanistidae: Ganges og Indus-floddelfinerRediger

Familien indeholder en art, der opdeles i to underarter. Gangesfloddelfin og Indusfloddelfin

Slægt Platanista – 1 art
Dansk navn Videnskabeligt navn Status Bestand Udbredelse Størrelse Billede
Gangesfloddelfin Platanista gangetica
Roxburgh, 1801
Truet (EN) ~ 1,100    
200 kg

Familie Iniidae: AmazonfloddelfinerRediger

Slægt Inia – 1 art
Dansk navn Videnskabeligt navn Status Bestand Udbredelse Størrelse Billede
Amazonfloddelfin el. Boto Inia geoffrensis
Blainville, 1817
Ukendt (DD) Ukendt    
150 kg
 

Familie Lipotidae: Kinesiske floddelfinerRediger

Slægt Lipotes – 1 art
Dansk navn Videnskabeligt navn Status Bestand Udbredelse Størrelse Billede
Kinesisk floddelfin el. Baiji Lipotes vexillifer
Miller, 1918
Kritisk truet (CR) Funktionelt uddød[8]    
130 kg
 


Familie PontoporiidaeRediger

Ineholder kun en art, La Plata-delfinen eller Fransiscanaen.

Slægt Pontoporia – 1 art
Dansk navn Videnskabeligt navn Status Bestand Udbredelse Størrelse Billede
La Plata-delfin eller Fransiscana Pontoporia blainvillei
Gervais & d'Orbigny, 1844
Sårbar 4,000–4,500    
50 kg

Familie Delphinidae: DelfinerRediger

  Uddybende artikel: Delphinidae

Havdelfiner er medlemmer af familien Delphinidae i ordenen af Cetacea. Disse havpattedyr er i relaterede til hvaler og marsvin. Som navnet antyder, har dyrene tendens til at befinde sig i åbne farvande, modsat floddelfinerne, selvom få arter så som Irrawaddy-delfinen lever ved kyst eller i floder. Seks af de større arter i havdelfinfamilien, Spækhuggeren og dens relaterede, kaldes almindeligvis hvaler i stedet for delfiner.

Havdelfinerne er karakteristiske ved at have en særpræget mund (ulig marsvinene), to eller flere sammensmeltede halshvirvler og 20 eller flere par af tænder i den øvre kæbe. Ingen af dem er mere end fire meter lange.[2]

Slægt Cephalorhynchus Gray, 1846 - 4 arter
Dansk navn Videnskabeligt navn Status Population Udbredelse Størrelse Billede
Commersons delfin Cephalorhynchus commersonii
Lacépède, 1804
Ukendt (DD) 3.400    
35-60 kilogram
 
Sort delfin eller chilensk delfin Cephalorhynchus eutropia
Gray, 1846
Ukendt (DD) Ukendt    
60 kilogram
Sydafrikansk delfin Cephalorhynchus heavisidii
Gray, 1828
Ukendt (DD) Ukendt    
40-75 kilogram
Hectors delfin Cephalorhynchus hectori
Van Beneden, 1881
Truet (EN) 2.000-2.500    
35-60 kilogram
 
Slægt Steno - 1 art
Dansk navn Videnskabeligt navn Status Population Udbredelse Størrelse Billede
Rutandet delfin Steno bredanensis
Lesson, 1828
Ukendt (DD) 150.000    
100-135 kilogram
 
Slægt Sousa - 3 arter
Dansk navn Videnskabeligt navn Status Population Udbredelse Størrelse Billede
Atlantisk pukkeldelfin Sousa teuszi
Kükenthal, 1892
Ukendt (DD) Ukendt    
100-150 kilogram
Indisk pukkeldelfin Sousa plumbea
Cuvier, 1829
Ukendt (DD) Ukendt    
150-200 kilogram
Indopacifisk pukkeldelfin Sousa chinensis
Osbeck, 1765
Ukendt (DD) Ukendt    
250-280 kilogram
Slægt Sotalia - 1 art
Dansk navn Videnskabeligt navn Status Population Udbredelse Størrelse Billede
Tucuxi-delfin Sotalia fluviatilis
Gervais & Deville, 1853
Ukendt (DD) Ukendt    
35-45 kilogram
Slægt Tursiops - 2 arter
Dansk navn Videnskabeligt navn Status Population Udbredelse Størrelse Billede
Øresvin Tursiops truncatus
Montagu, 1821
Ukendt (DD) Ukendt    
150-650 kilogram
 
Indopacifisk øresvin Tursiops aduncus
Ehrenberg, 1833
Ukendt (DD) Ukendt    
150-650 kilogram
 
Genus Stenella Gray, 1866 - 5 arter
Dansk navn Videnskabeligt navn Status Population Udbredelse Størrelse Billede
Pantropisk plettet delfin Stenella attenuata
Gray, 1846
Ikke truet 3.000.000    
100 kilogram
 
Atlantisk plettet delfin Stenella frontalis
Cuvier, 1829
Ukendt (DD) 100.000    
100 kilogram
Langnæbbet delfin Stenella longirostris
Gray, 1828
Ukendt (DD) Ukendt    
90 kilogram
 
Clymenedelfin Stenella clymene
Gray, 1846
Ukendt (DD) Ukendt    
75-80 kilogram
Stribet delfin Stenella coeruleoalba
Meyen, 1833
Ikke truet 2.000.000    
100 kilogram
 
Slægt Delphinus - 3 arter
Dansk navn Videnskabeligt navn Status Population Udbredelse Størrelse Billede
Almindelig delfin Delphinus delphis
Linnaeus, 1758
Ikke truet Ukendt[9]    
75-130 kilogram
 
Langnæbbet almindelig delfin Delphinus capensis
Gray, 1828
Ukendt (DD) Ukendt[9]    
70-110 kilogram
Slægt Lagenodelphis - 1 art
Dansk navn Videnskabeligt navn Status Population Udbredelse Størrelse Billede
Lagenodelphis hosei Lagenodelphis hosei
Fraser, 1956
Ukendt (DD) Ukendt    
209 kilogram
 
Slægt Lagenorhynchus Gray, 1846 - 6 arter
Dansk navn Videnskabeligt navn Status Population Udbredelse Størrelse Billede
Hvidnæse Lagenorhynchus albirostris
Gray, 1846
Ikke truet 100.000[10]    
180 kilogram
 
Hvidskæving Lagenorhynchus acutus
Gray, 1828
Ikke truet 200.000 - 300.000    
235 kilogram
 
Stillehavshvidskæving Lagenorhynchus obliquidens
Gill, 1865
Ikke truet 1.000.000    
85-150 kilogram
 
Mørk hvidskæving Lagenorhynchus obscurus
Gray, 1828
Ukendt (DD) Ukendt    
100 kilogram
 
Sydlig hvidskæving Lagenorhynchus australis
Peale, 1848
Ukendt (DD) Ukendt[11]    
115 kilogram
Korshvidskæving Lagenorhynchus cruciger
Quoy & Gaimard, 1824
Ikke truet 140.000    
90-120 kilogram
Slægt Rethvalsdelfiner - 2 arter
Dansk navn Videnskabeligt navn Status Population Udbredelse Størrelse Billede
Nordlig rethvalsdelfin Lissodelphis borealis
Peale, 1848
Ikke truet 400.000[12]    
115 kilogram
 
Sydlig rethvalsdelfin Lissodelphis peronii
Lacépède, 1804
Ukendt (DD) Ukendt[13]    
60-100 kilogram
Slægt Grampus - 1 art
Dansk navn Videnskabeligt navn Status Population Udbredelse Størrelse Billede
Rissosdelfin Grampus griseus
G. Cuvier, 1812
Ukendt (DD) Ukendt[14] 100px  
300 kilogram
 
Slægt Peponocephala - 1 art
Dansk navn Videnskabeligt navn Status Population Udbredelse Størrelse Billede
Mangetandet dværgspækhugger Peponocephala electra
Gray, 1846
Ikke truet Ukendt[15]    
225 kilogram
 
Slægt Feresa - 1 art
Dansk navn Videnskabeligt navn Status Population Udbredelse Størrelse Billede
Dværgspækhugger Feresa attenuata
Gray, 1875
Ukendt (DD) Ukendt[16]    
160-350 kilogram
Slægt Pseudorca - 1 art
Dansk navn Videnskabeligt navn Status Population Udbredelse Størrelse Billede
Halvspækhugger Pseudorca crassidens
Owen, 1846
Ikke truet Ukendt[17]    
1,5-2 ton
 
Slægt Orcinus - 1 art
Dansk navn Videnskabeligt navn Status Population Udbredelse Størrelse Billede
Spækhugger Orcinus orca
Linnaeus, 1758
Ukendt (DD) 100.000[18]    
4,5 ton
 
Slægt Grindehvaler - 2 arter
Dansk navn Videnskabeligt navn Status Population Udbredelse Størrelse Billede
Kortluffet grindehval Globicephala macrorhynchus
Gray, 1846
Ukendt (DD) Ukendt[19]    
1-3 ton
Langluffet grindehval Globicephala melas
Traill, 1809
Ikke truet Ukendt[20]    
3-3,5 ton
 
Slægt Orcaella Gray, 1866 - 2 arter
Dansk navn Videnskabeligt navn Status Population Udbredelse Størrelse Billede
Irrawaddy-delfin Orcaella brevirostris
Gray, 1866
Sårbar Ukendt    
130 kilogram
Orcaella heinsohni Orcaella heinsohni
Beasley, Robertson & Arnold, 2005
Ukendt Næsten truet    
130 kilogram

Noter og referencerRediger

  1. ^ Agnarsson, I. and L. J. May-Collado. 2008. The phylogeny of Cetartiodactyla: The importance of dense taxon sampling, missing data, and the remarkable promise of cytochrome b to provide reliable species-level phylogenies. Molecular Phylogenetics and Evolution 48:964-985.
  2. ^ a b c d e Martin, Dr. Anthony R. (1991). Whales and Dolphins. London: Salamander Books. 
  3. ^ Reilly, S.B., Bannister, J.L., Best, P.B., Brown, M., Brownell Jr., R.L., Butterworth, D.S., Clapham, P.J., Cooke, J., Donovan, G.P., Urbán, J. & Zerbini, A.N. (2008). Megaptera novaeangliae. In: IUCN 2008. IUCN Red List of Threatened Species. Downloaded on 19 December 2010
  4. ^ Fordyce, R. E., & Marx, F. G. (2013). The pygmy right whale Caperea marginata: the last of the cetotheres. Proceedings of the Royal Society of London B: Biological Sciences, 280(1753). doi: 10.1098/rspb.2012.2645
  5. ^ Den totale bestand er ukendt. Grove overslag mellem 200.000 og 2 millioner individer stammer fra ekstrapoleringer af tællinger i mindre havområder til hele jorden.
  6. ^ Baseret på flytællinger.
  7. ^ Anslået 40,000 i Beauforthavet, 25,000 i Hudson Bay, 18,000 i Beringshavet og 28,000 i arktisk Canada.
  8. ^ En ekspedition i 1997 talte 13 individer. En anden, omfattende optælling i 2006 fandt ikke spor af et eneste dyr.
  9. ^ a b Den totale population kendes ikke, men er i hundrede tusinder.
  10. ^ Estimater af varierende størrelse i det nordlige Atlanterhavet giver et overordnet tal i de høje tiere eller lave hundreder af tusinder.
  11. ^ Total population ukendt men menes at være lokalt almindelig - det er den mest almindelige delfin omkring Falklandsøerne
  12. ^ Varierende populationsskøn for områderne rundt om Californien og det nordlige Stillehavet giver et samlet skøn på op til 400.000
  13. ^ Undersøgelser tyder på, at denne er den mest almindelige delfin uden for de chilenske farvande.
  14. ^ Populationen omkring USA's kontinentalsokkel er blevet registreret til at overstige 60.000. I Stillehavet er der ved en optælling målt 175.000 individer i de østlige tropiske farvande og 85.000 i vest. Der findes ingen globale skøn over populationsstørrelsen.
  15. ^ Skøn for den østlige tropiske del af Stillehavet er på 45.000 og en anden nylig undersøgelse estimerer populationen til 1.200 for den østlige del af Sulusøen, ingen globale skøn over populationsstørrelsen eksisterer.
  16. ^ Det eneste skøn er på 38.900 individer i det østlige tropiske Stillehavet
  17. ^ Den totale population er ukent. I det østlige Stillehavet skønnes der at være mere end 40.000 individer og dette er formentligt hjemsted for størstedelen.
  18. ^ Lokale skøn inkluderer 70-80.000 i Antarktis, 8.000 i det tropiske Stillehavet (selvom tropiske farvande ikke er spækhuggerens foretrukne miljø, alene størrelsen af dette område — 19 millioner kvadratkilometer — betyder at der er tusinder af spækhuggere), op til 2.000 ud for Japan, 1.500 i det køligere nordøstlige Stillehavet og 1.500 ud for Norge.
  19. ^ Total population ikke kendt. Der er 150.000 individer i det østlige tropiske Stillehavet. Det skønnes at der er mere end 30.000 dyr i det vestlige Stillehavet ud for Japans kyst.
  20. ^ Total population ikke kendt. Der findes estimater der overstiger 200.000 individer i Sydhavet. Den nordatlantiske population kendes ikke.
Generelle referencer
  • Rice, Dale W. (1998). "Marine mammals of the world: systematics and distribution". Society of Marine Mammalogy Special Publication Number 4: 231pp. 
  • Mead, James G. and Robert L. Brownell, Jr (16. november 2005). Wilson, D. E., and Reeder, D. M. (eds), (red.). Mammal Species of the World (3rd edition udgave). Johns Hopkins University Press. s. 723–743. ISBN 0-8018-8221-4. 
  • "Red List of Threatened Species". IUCN. Hentet 2006-11-09. 

Eksterne henvisningerRediger