Hydrogenion

Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

Ved en hydrogenion (${\ce {H+}}$) forstås almindeligvis et hydrogenatom, der har mistet sin elektron. En sådan hydrogenion går nemt i forbindelse med andre partikler (elektroner, atomer og molekyler) og ses derfor kun i fri tilstand, når den er i gasform eller befinder sig i et næsten tomt rum (næsten vakuum). Ifølge IUPAC anbefales hydrogenion dog som den generelle betegnelse for alle ioner af hydrogen og dets isotoper, både positivt og negativt ladede.

Kationer og anioner

Når hydrogen mister sin elektron, kan følgende kationer dannes:

• Hydron: navn for den positive ion af en hvilken som helst hydrogenisotop (H⁺)
• Proton: ¹H⁺ (kationen af protium, isotopen uden neutroner)
• Deuteron: ²H⁺ eller D⁺ (kationen af deuterium)
• Triton: ³H⁺ eller T⁺ (kationen af tritium)

Når hydrogen optager en ekstra elektron, dannes en anion kaldet hydridion, der er det generelle navn negativt ladede hydrogenioner af en hvilken som helst isotop (H⁻).

Anvendelser

Hydrogenioner driver enzymet ATP-syntase i fotosyntesen. Dette sker når hydrogenioner skubbes på tværs af membranen og derved danner en høj koncentration inde i tylakoidmembranen og en lav koncentration i cytoplasmaet. På grund af osmose vil hydrogenionen dog tvinge sig selv ud af membranen ved hjælp af ATP-syntasen.^{[kilde mangler]}

Hydrogenioner er også vigtige i forbindelse med pH, fordi de er ansvarlige for om en kemisk forbindelse er sur eller basisk. Vand opspaltes og danner H⁺ og hydroxid. Denne proces kaldes for vands autoprotolyse.

Kilder/henvisninger

Spire Denne artikel om kemi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.