Faxe Ladeplads

by ved kysten sydøst for Faxe
(Omdirigeret fra Hylleholt)

Faxe Ladeplads er en by på Sydsjælland med 2.483 indbyggere (2024)[1]. Den ligger i Hylleholt Sogn under Faxe Kommune og befinder sig 5 kilometer sydøst for Faxe. Faxe Ladeplads ligger i Region Sjælland.

Faxe Ladeplads
Havnen i Faxe Ladeplads
Havnen i Faxe Ladeplads
Overblik
LandDanmark Danmark
RegionRegion Sjælland
KommuneFaxe Kommune
Postnr.4654 Faxe Ladeplads
Demografi
Faxe Ladeplads by2.483[1] (2024)
Kommunen37.753[1] (2024)
 - Areal404,54 km²
Andet
TidszoneUTC +1
Hjemmesidewww.faxekommune.dk
Oversigtskort
Faxe Ladeplads ligger i Sjælland
Faxe Ladeplads
Faxe Ladeplads
Faxe Ladeplads' beliggenhed 55°13′1″N 12°9′42″Ø / 55.21694°N 12.16167°Ø / 55.21694; 12.16167

Faxe Ladeplads er i dag først og fremmest en stations- og havneby med både industrihavn, fiskeri- og lystbådehavn. Den er omgivet af en natur præget af skov og strand, og specielt Dyrehaven og Feddet vest for byen er meget attraktive naturområder. Dyrehaven er præget af gamle ege og to gravhøje, "Troldhøje". Skoven strækker sig helt ud til kysten, hvor en stejl klint danner grænsen til Faxe Bugt med vid udsigt til Feddet, Jungshoved og Møn.

Byens historie

redigér

Byen hed oprindeligt Hylleholt og benævnes sådan allerede i 1500-tallet; men det nuværende navn fik byen, da Vemmetofte Kloster og grevskabet Bregentved i 1862-64 anlagde en havn på stedet, som skulle fungere som ladeplads for kalk produceret i Faxe Kalkbrud. En østligere havn, Rosendals Havn, anlagt i 1870, er tilsandet.

Landsbyen blev udskiftet i 1809. I byen ligger sognekirken Hylleholt Kirke, der blev indviet i 1878.

Østbanen, der går fra Køge til Hårlev med forgreninger til Rødvig og Faxe Ladeplads, blev indviet 1879.

Faxe Ladeplads var hovedbyen i den tidligere Hylleholt Kommune, som blev udskilt fra Fakse Kommune i 1902, men genforenet hermed i 1968.

Demografi

redigér

Pr. 1. januar, medmindre andet er angivet

År Antal[1]
9. november, 1970 1.801
1976 1.919
1981 2.111
1986 2.205
1990 2.539
1996 2.671
2000 2.738
2004 2.792
2008 2.906
2010 2.902
  1. ^ a b c d Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn

Litteratur

redigér

Eksterne henvisninger

redigér

Galleri

redigér
 Spire
Denne artikel om geografi i Faxe Kommune er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.