I²C (Inter-Integrated Circuit; generelt refereret til som "two-wire interface") er en multi-master seriel single-ended computerbus dataprotokol opfundet af Philips, der anvendes til at tilslutte primært internt lavhastigheds periferiudstyr til bundkort, indlejrede systemer, mobiltelefoner eller anden elektronisk udstyr.

Eksempel på en Inter-Integrated Circuit (I²C) diagram med én master (en mikrocontroller) og 3 slave datanet-værter (en analog-til-digital-konverter (ADC), en digital-til-analog-konverter (DAC) og en mikrocontroller)

Siden midt 1990'erne har mange konkurrenter (f.eks., Siemens AG (senere Infineon Technologies AG, nu Intel mobile communications), NEC, Texas Instruments, STMicroelectronics (tidligere SGS-Thomson), Motorola (senere Freescale), Intersil, osv.) sendt I²C produkter ud på markedet, som er fuldt ud kompatible med NXP (tidligere Philips halvleder afdeling) I²C-system.

Siden 10. oktober 2006 har man ikke skullet betale licens for at implementere I²C protokollen. Man skal dog stadig betale licens for I²C slave adresser allokeret af NXP. [1]

SMBus blev defineret af Intel i 1995 og indeholder en delmængde af I²C, som definerer protokollen mere strikst. En af formålene med SMBus er at promovere robusthed og interoperabilitet. Moderne I²C systemer har indarbejdet politikker og regler fra SMBus, og understøtter nogle gange både I²C og SMBus med minimal nødvendig rekonfiguration.

Revisioner

redigér

Nyeste øverst:

  • I 2012, Version 4.0[2] tilføjede 5-MHz Ultra Fast-mode (UFm) for nye USDA og USCL linjer som anvender push-pull logik uden pull-up modstande, og tilføjede assigned manufacturer ID table.
  • I 2007, Version 3.0[3] tilføjede 1-MHz Fast-mode plus (Fm+), og en udstyrs ID mekanisme.
  • I 2000, Version 2.1[4] introducerede en mindre opstramning version 2.0.
  • I 1998, Version 2.0 tilføjede 3.4-MHz High-speed mode (Hs) med stømbesparende krav for elektrisk spænding og strøm.
  • I 1992, Version 1.0 (den første standardiserede version) tilføjede 400-kHz Fast-mode (Fm) og en 10-bit addresseringstilstand for at øge kapaciteten til 1008 datanet-værter.
  • I 1982 blev det oprindelige 100-kHz I²C system skabt som et simpelt internt bussystem for at styre forskellige Philips elektronik mikrochips.

Se også

redigér

Kilder/referencer

redigér
  1. ^ "I²C Licensing Information" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 10. januar 2017. Hentet 26. august 2012.
  2. ^ "I2C Specification Version 4.0" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 11. maj 2013. Hentet 26. august 2012.
  3. ^ "I2C Specification Version 3.0" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 29. december 2009. Hentet 26. august 2012.
  4. ^ "I2C Specification Version 2.1" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 12. februar 2007. Hentet 26. august 2012.

Yderligere læsning

redigér

Eksterne henvisninger

redigér
 
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Officiel specifikation

redigér

Andre kilder

redigér