I²C

I²C (Inter-Integrated Circuit; generelt refereret til som "two-wire interface") er en multi-master seriel single-ended computerbus dataprotokol opfundet af Philips, der anvendes til at tilslutte primært internt lavhastigheds periferiudstyr til bundkort, indlejrede systemer, mobiltelefoner eller anden elektronisk udstyr.

Eksempel på en Inter-Integrated Circuit (I²C) diagram med én master (en mikrocontroller) og 3 slave datanet-værter (en analog-til-digital-konverter (ADC), en digital-til-analog-konverter (DAC) og en mikrocontroller)

Siden midt 1990'erne har mange konkurrenter (f.eks., Siemens AG (senere Infineon Technologies AG, nu Intel mobile communications), NEC, Texas Instruments, STMicroelectronics (tidligere SGS-Thomson), Motorola (senere Freescale), Intersil, osv.) sendt I²C produkter ud på markedet, som er fuldt ud kompatible med NXP (tidligere Philips halvleder afdeling) I²C-system.

Siden 10. oktober 2006 har man ikke skullet betale licens for at implementere I²C protokollen. Man skal dog stadig betale licens for I²C slave adresser allokeret af NXP.

SMBus blev defineret af Intel i 1995 og indeholder en delmængde af I²C, som definerer protokollen mere strikst. En af formålene med SMBus er at promovere robusthed og interoperabilitet. Moderne I²C systemer har indarbejdet politikker og regler fra SMBus, og understøtter nogle gange både I²C og SMBus med minimal nødvendig rekonfiguration.

Revisioner

Nyeste øverst:

• I 2012, Version 4.0 tilføjede 5-MHz Ultra Fast-mode (UFm) for nye USDA og USCL linjer som anvender push-pull logik uden pull-up modstande, og tilføjede assigned manufacturer ID table.

• I 2007, Version 3.0 tilføjede 1-MHz Fast-mode plus (Fm+), og en udstyrs ID mekanisme.

• I 2000, Version 2.1 introducerede en mindre opstramning version 2.0.

• I 1998, Version 2.0 tilføjede 3.4-MHz High-speed mode (Hs) med stømbesparende krav for elektrisk spænding og strøm.

• I 1992, Version 1.0 (den første standardiserede version) tilføjede 400-kHz Fast-mode (Fm) og en 10-bit addresseringstilstand for at øge kapaciteten til 1008 datanet-værter.

• I 1982 blev det oprindelige 100-kHz I²C system skabt som et simpelt internt bussystem for at styre forskellige Philips elektronik mikrochips.

Se også

• Relaterede busser
  • SMBus
  • PMBus
  • ACCESS.bus
• Relaterede stik:
  • Serial Presence Detect (SPD) – almindelig i DRAM hukommelsesmoduler.
  • Display Data Channel (DDC) – anvendt i video stik, såsom VGA, DVI, HDMI, DisplayPort.
  • UEXT-stik.

Yderligere læsning

• Mastering the I²C Bus; Vincent Himpe; 248 pages; 2011; ISBN 978-0-905705-98-9.
• The I2C Bus : From Theory to Practice; Dominique Paret; 314 pages; 1997; ISBN 978-0-471-96268-7.

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til: I²C

Officiel specifikation

• Official I2C Specification Arkiveret 11. maj 2013 hos Wayback Machine, NXP
• List of assigned I2C addresses Arkiveret 14. juli 2011 hos Wayback Machine, NXP

Andre kilder

• Detailed Introduction, Primer
• Tackling I2C Development Complexities Using Innovative Tools Arkiveret 4. marts 2012 hos Wayback Machine