Ilja Metjnikov

Ilja Ilitj Metjnikov (russisk: Илья Ильич Мечников, tr. Ilja Ilitj Metjnikov; født 15. maj 1845 i Kharkov, Det Russiske Kejserrige (nu Kharkiv oblast, Ukraine), død 15. juli 1916 i Paris, Frankrig) var en russisk mikrobiolog, kendt for sin pionerforskning indenfor immunsystemet. Han blev vicedirektør for Pasteurinstituttet i Paris. Begrebet gerontologi er hans. [1]

Nobel prize medal.svg Ilja Metjnikov

Ilya Mechnikov nobel.jpg

Personlig information
Født 3. maj 1845 Rediger på Wikidata
Ivanivka Rediger på Wikidata
Død 2. juli 1916 (71 år) Rediger på Wikidata
Paris Rediger på Wikidata
Dødsårsag Hjerteanfald Rediger på Wikidata
Gravsted Paris Rediger på Wikidata
Far Ilja Ivanovitj Metjnikov Rediger på Wikidata
Mor Emilija Metjnikova Rediger på Wikidata
Søskende Ivan Metjnikov,
Lev Metjnikov Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Kharkiv Universitet,
Georg-August-Universität Göttingen,
Kejserlige Universitet i Kharkov Rediger på Wikidata
Medlem af Royal Society,
Sankt Petersborgs Akademi for Videnskab,
American Academy of Arts and Sciences Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Immunolog, opfinder, fysiolog, zoolog, mikrobiolog, læge, kemiker, biolog Rediger på Wikidata
Fagområde Immunologi, gerontologi, Embryologi, mikrobiologi, Patologi Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Kejserlige Sankt Petersborg universitet, Institut Pasteur, Kejserlige Universitet i Novorossiysk, Metsjnikovuniversitetet Rediger på Wikidata
Elever Savchenko Ivan Grigorovich, Jakov Bardakh, Daniil Zabolotnyj, Nikolaj Gamaleja, Vladimir Khavkin med flere Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Foreign Member of the Royal Society,
Premio Planeta (2005),
Karl Ernst von Baer medalje (1891),
Copleymedaljen (1906),
Albert-medalje (1916) med flere Rediger på Wikidata
Nobelpris Nobel prize medal.svg  Fysiologi eller medicin 1908
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Da hans første kone døde af tuberkulose, til trods for hans fortvivlede kamp for at redde hendes liv, tog Metjnikov en overdose opium, men overlevede. Da hans anden kone, Olga, fik tyfus, injicerende han en flåtbåren sygdom i sig selv for at dø sammen med hende - men denne gang overlevede de begge. Det opmuntrede Metjnikov til antagelsen om, at videnskaben kunne hjælpe menneskeheden til at overvinde sine svagheder. Under koleraepidemien i Paris i 1892 drak han Cholera vibrio, den bakterie, der fremkalder sygdommen. Cholera vibrio gjorde nogen syge, mens andre virkede immune. Metjnikov selv blev ikke syg, og håbede at finde frem til en vaccine. Han opdagede, at nogle mikrober forhindrede smittestoffet i at vokse, mens andre mikrober stimulerede vækst. Af det kunne han slutte, at tarmfloraen spiller en vigtig rolle for, hvorvidt man udvikler sygdommen eller ej. Det gjaldt nu at finde frem til noget, der styrkede tarmfloraens modstandsevne. Her havde han fokus på bulgarske baciller, der anvendtes i Østeuropa til fremstilling af yoghurt, overensstemmende med hans studier af 100 år gamle østeuropæere, der havde tykmælk som en stor del af kosten. Han tænkte sig, at yoghurt også kunne indtages i pilleform.

Metjnikov modtog i 1908 sammen med Paul Ehrlich Nobelprisen i fysiologi eller medicin for sit arbejde omkring fagocytose. Han havde opdaget, at fagocytter - som han kaldte dem - står i forreste række, når organismen angriber en akut infektion, også hos mennesker, hvis fagocytter er en type leukocytter eller hvide blodlegemer. [2]

Han døde af et hjerteinfarkt, men nåede lige at minde sin kollega, forskeren Alexandre Salimbeni, om at undersøge hans indvolde omhyggelig ved obduktionen. [3]

ReferencerRediger

  1. ^ Milova, Elena (12. maj 2017), Commemorating the Work of Dr. Elie Metchnikoff – Founder of Gerontology., leafscience.org, hentet 18. december 2018. 
  2. ^ Élie Metchnikoff, britannica.com, hentet 18. december 2018. 
  3. ^ Zeldovich, Lina (23. april 2015), The Man Who Drank Cholera and Launched the Yogurt Craze, nautil.us, hentet 18. december 2018. 

Eksterne henvisningerRediger