Indslag i Casper & Mandrilaftalen

Dette er en liste over indslag i Casper & Mandrilaftalen – et tv-sketchprogram, der blev sendt i 67 afsnitDR2 i 1999.

Programmets logo, designet af Kristof Kuncewicz.

Åbningsindslag

redigér
 
Skærmbillede af åbningsindslaget i første sæson; en syret advarselsmeddelelse oplæst af Lasse Rimmer.

Advarsel!

redigér

I 1. sæson indledes hvert afsnit med en absurd advarselsmeddelelse. Alle advarsler oplæses af Lasse Rimmer med undtagelse af advarslerne i afsnit 20 og afsnit 44, der henholdsvist oplæses af figuren Mand fra Venezuela og Frank Hvam.

Dette program er en tikkende bombe under naturen. Når programmet ikke virker mere, bliver det fyldt med cadmium!
 
Lasse Rimmer, advarsel i afsnit 48[1]

Mandrilaftale

redigér

Efter de første 15 afsnits advarselsmeddelelser følger et indslag, hvori værtsfiguren Casper indgår en absurd aftale med en mandril.

 
Erik Henningsens oliemaleri Sat ud (1892) blev brugt i Vidste du...-indslaget i afsnit 64.

Vidste du...

redigér

I 2. sæson indledes hvert afsnit med en absurd og fiktiv oplysning oplæst af Rimmer. Der er tilknyttet et maleri eller fotografi til hver oplysning. Eksempelvis anvendes Erik Henningsens socialrealistiske oliemaleri Sat ud (1892) i afsnit 64.

Værtsfiguren Casper

redigér

Indslag med værtsfiguren Casper i centrum.

Brevnyt

redigér

Værtsfiguren Casper modtager breve fra seere.

Den utålmodige seer

redigér

Værtsfiguren Casper imiterer "den utålmodige seer".

Diagrammer og tegninger

redigér

Værtsfiguren Casper fremviser diagrammer og tegninger. Eksempler tæller tegninger over skøre opfindelser og Caspers egen version af madpyramiden.

Mimen til sang

redigér

Værtsfiguren Casper mimer til en sang. I programmets tidlige afsnit tog indslaget ofte afsæt i en historie fra de kulørte blade.

Ses vi?

redigér

Værtsfiguren Caspers afslutningsreplik. Den oprindelige replik lyder: "Ses vi? Det tror jeg nok, vi gør!" Replikken muterer i løbet af programserien og bliver tiltagende sort. Dog bygger de forskellige replikker på den oprindelige og rimer desuden nogenlunde på hinanden. En senere variant fra afsnit 45 lyder: "Kedelig? De går i flok, de køer!"

Thumbs up!

redigér

Værtsfiguren Casper giver sarkastisk ros til især medier og mediepersoner. Han vender undervejs tommelfingeren opad for entusiastisk at udbryde "Thumbs up!"

Verrüchte Tag

redigér

Værtsfiguren Casper beretter om sin forfærdelige dag, der altid er som taget ud af et drømmeunivers. Han indleder sine historier med variationer af sætningen "Jeg har bare haft den mest verrüchte Tag i tag."

Nyhedsindslag

redigér

Værtsfiguren Casper oplæser nyheder. De udspringer ofte af aktuelle emner fra virkelighedens verden, men besidder alligevel absurde, fiktive aspekter.

De Aktuelle Nyheder

redigér

Programmets mest hyppige nyhedsindslag, der følger umiddelbart efter den indledende programoversigt. Værtsfiguren Casper

Brandvarme Nyheder

redigér

En håndfuld korte og "brandvarme" nyheder, der oplæses på falderebet i nogle få afsnit.

Interviews

redigér

Værtsfiguren Casper har en eller flere excentriske gæster i studiet.

En parodi på Oplysninger til Borgerne om Samfundet.

Programoversigten

redigér

Værtsfiguren Casper oplæser en oversigt over, hvad der skal ske i udsendelsen. Dette sker som oftest et par minutter inde i udsendelsen. Stort set samtlige punkter er nonsens og har ikke noget at gøre med udsendelsens egentlige indhold.

Reklamer

redigér

Korte reklamer for absurde produkter, der ikke findes i virkeligheden.

Bøssefar

redigér

Serien omhandler en far og hans tre til fire teenage-sønner. I hvert afsnit stiller faren hverdagslige spørgsmål, til hvilket sønnerne pubertært udbryder, at faren er "bøsset" og "ulækker", hvorefter dåselatter følger. Serien forekommer som en slags farce over sitcom-formatet. Serien består af to afsnit, der vises i afsnit 60 og 61.

Fucking Hjemstavn

redigér

Serien er en parodi på Morten Korch-filmene[kilde mangler] og har stærke erotiske undertoner.

Guideskolen

redigér

Værtsfiguren Casper præsenterer første afsnit som "et klip fra TV 2s nye ungdomsserie. Det er sådan en ungdomsdoku-soap, som hedder Guideskolen, og vi skal følge tre guideskole-elever. Det er Torsten, Nonnie og Jimbo. Og vi kommer ind der, hvor de tre øver sig på deres eksamen i at holde et velkomstmøde." Serien består af fire afsnit, der vises i afsnit 63, 64, 65 og 66.

Huset på Christianshavn

redigér

Serien er en parodi på DRs Huset på Christianshavn.[kilde mangler] Serien består af otte afsnit.

Sagaen om Bjarne Goldbæk

redigér

Fortællingen om figuren Bjarne Goldbæk. Serien er udflydende, da den ikke består af egentlige afsnit, men nærmere kan ses som en samling af de sketches, hvori figuren Bjarne Goldbæk medvirker.

Sambo fra Saxogade

redigér

Serien er en parodi på DRs Sonja fra Saxogade.

Skøjtearven

redigér

En serie bestående af 19 afsnit, der hver har en varighed på omtrent tre sekunder. Efter hvert af seriens afsnit siger værten Casper en variation af citatet "Action-packed, Pee-Wee!"[kilde mangler] fra filmen Pee-wee's Big Adventure (1985).[2]

Stjernekrigen

redigér

Serien er en parodi på Star Wars-filmene.[kilde mangler] Serien består af fire afsnit, der vises i afsnit 21, 22, 23 og 24.

Storbybasserne

redigér

Serien er en parodi på Basserne-tegneserien.[kilde mangler]

Ungdomsserien Frisbee

redigér

Serien er en parodi på ungdomsserier. Den omhandler to venner i puberteten.

Talentshowet

redigér

Et tilbagevendende indslag, der blev vist i fredagsudsendelserne (hvert tredje afsnit). Tre talentfulde deltagere konkurrerer om at vinde "en hat af mug".

Et indslag, hvor værtsfiguren Casper spørger "helt almindelige danskere" i gadebilledet om et givent emne.

Referencer

redigér
  1. ^ "Afsnit 48". Casper & Mandrilaftalen. 18. juni 1999. DR. DR2.
  2. ^ Pee-wee's Big Adventure (engelsk). 1985. Begivenheden finder sted 01:23:25.

Eksterne henvisninger

redigér