Inge Correll

dansk erhvervskvinde

Inge Correll (født 22. august 1938) er en dansk erhvervskvinde og takt-og-tone-ekspert, der fra 1987 til 2012 drev Havreholm Slot, som hun ejede fra 1999 til 2012.

Karriere redigér

Inge Correll er oprindelig bankuddannet, idet hun gennemførte en treårig læretid som bankassistent i Ringsted, men tog i 1950'erne på studieophold i Frankrig, Schweiz og Italien, hvor hun kastede sig over kunsthistorie og litteratur. Hun skiftede atter spor, og i 1960 gennemførte hun sin hoteluddannelse på Hotel 3 Falke i København. I 1964 blev hun chefstewardesse i SAS, hvor hun fik ansvaret for oplæringen af omkring 600 stewardesser, hovedsagelig danske og japanske. Siden blev hun salgs- og marketingdirektør på Hotel d'Angleterre og Hotel Eremitage, og i 1987 blev hun hentet til Havreholm Slot som administrerende direktør, hvor hun allerede i 1989 blev medejer og i 1999 eneejer. I 2000'erne var hun medlem af Den Liberale Erhvervsklub, og VK-regeringen holdt ofte sine seminarer på slottet. I 2010 gik Havreholm Slot konkurs, men blev rekonstrueret med fornyet kapital, og året efter, 2011, valgte Correll at indstille sin aktive erhvervskarriere for i stedet at hellige sig foredrags- og skribentvirksomhed.

I 2002 modtog hun prisen 'The Leading Women Entrepreneurs of the World' og blev kåret som 'Årets Danske Erhvervskvinde'.

Forfatterskab redigér

Inge Correll har skrevet to bøger om takt og tone. Hun har desuden været en flittig debattør i medierne.

Kilder redigér

 Spire
Denne biografi om en erhvervsleder er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.