Ingen Hamlet på Kronborg i år

Ingen Hamlet på Kronborg i år er en dansk dokumentarfilm fra 1986, instrueret af den danske-svenske instruktør Maj Wechselmann, og handler især om den kommunistiske del af modstandsbevægelsen (BOPA) i Danmark under besættelsen.

Ingen Hamlet på Kronborg i år
Overblik
Dansk titel Ingen Hamlet på Kronborg i år Rediger på Wikidata
Genre Dokumentarfilm Rediger på Wikidata
Instrueret af Maj Wechselmann Rediger på Wikidata
Manuskript af Maj Wechselmann Rediger på Wikidata
Udgivelsesdato 1986 Rediger på Wikidata
Censur Alle Tilladt for alle
Længde 76 min. Rediger på Wikidata
Oprindelsesland Sverige,
Danmark Rediger på Wikidata
Links
i DFI's filmdatabase Rediger på Wikidata
i SFDb Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Filmen vakte opsigt, da den havde premiere i 1986, fordi den beskylder da afdøde skibsreder A. P. Møller for at have næret nazistiske sympatier. Beskyldningerne blev baseret på en tale, som A.P. Møller havde afholdt i Studenterforeningen i 1940, hvorunder han havde citeret Rasmus Rask: "Sit fædreland skylder man alt", og derefter havde fortsat: "I dette har han, som i så meget andet, ret."[1] Yderligere hævdede filmen, at A.P. Møllers medejerskab af Dansk Riffel-syndikat, der bl.a. havde fremstillet våben til den danske hær, under krigen havde leveret våben til værnemagten.

Al offentlig fremvisning af filmen i Danmark blev indstillet, efter at hans søn, skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller, rettede personlig henvendelse til en række institutioner, samt protesterede offentligt, både overfor svensk fjernsyn, som havde vist filmen, og den danske offentlighed. Mærsk Mc-Kinney Møller fik stillet sendetid til rådighed i svensk fjernsyn, hvor han benægtede at hans far skulle have næret nazistiske sympatier. Han hævdede i talen at være i besiddelse af personlige breve, som angiveligt skulle bevise dette.

I filmen interviewes BOPA-manden Martin Evald Jensen (1918-98), gravlagt på Brønshøj Kirkegård, og Harald Gottlieb Nielsen (1912-89), den ældste, men længst levende af de tre Nielsen-brødre – de andre var Kai og Aage. Aage Nielsen døde i afhør hos Gestapo i efteråret 1943, og Harald stod efterfølgende for likvideringen af stikkeren Jens Olsen, der havde angivet broren til tyskerne. Filmens titel viser til, at man sommeren 1940 måtte aflyse Hamlet-forestillingen i Helsingør pga den tyske besættelse.[2]

ReferencerRediger

Eksterne henvisningerRediger