Åbn hovedmenuen

Institut for Menneskerettigheder

Institut for Menneskerettigheder er en uafhængig, statsfinansieret organisation, som har til opgave at overvåge og beskytte menneskerettighederne og fremme ligebehandling i Danmark og i udlandet[1]. Instituttet er en ”National Menneskerettighedsinstitution”, som fungerer i overensstemmelse med FN’s såkaldte ”Parisprincipper”. Instituttet er desuden Nationalt Ligebehandlingsorgan for Danmark, og deltager i EU’s netværk af ligebehandlingsorganer, Equinet[2].

Institut for Menneskerettigheder
Jonas Christoffersen, Institut for Menneskerettigheder, Folkemødet 2016 (cropped to logo).jpg
Eksterne henvisninger
Virksomhedens hjemmesideRediger på Wikidata
CVR-nummer 34481490Rediger på Wikidata
OpenCorporates dk/34481490Rediger på Wikidata

Institut for Menneskerettigheders arbejdeRediger

Institut for Menneskerettigheder arbejder dels i Danmark og dels i udlandet. Hjemme overvåger instituttet Danmarks overholdelse af menneskerettighederne. Instituttet udgiver blandt andet en årlig statusrapport om menneskerettighedernes status i Danmark[3], og rådgiver Regeringen og Folketinget . Instituttet er også en forskningsinstitution, og har blandt andet forsket i statsborgerskab, internetrettigheder, terrorlovgivning og religion i et menneskerettighedsperspektiv. Instituttet står også bag en række projekter, der skal fremme ligebehandling i Danmark. I udlandet arbejder Institut for Menneskerettigheder sammen med lokale samarbejdspartnere i en række lande om at styrke menneskerettighederne. Instituttet arbejder også med internationale virksomheders indflydelse på menneskerettighederne, og rådgiver virksomheder som arbejder i udviklingslande.

ProjekterRediger

”It takes all kinds” består af undervisningsmateriale til folkeskoler og undgdomsuddannelser. ”It takes all kinds” kan oversættes med ”Plads til os alle” og har til formål at mindske diskrimination, homofobi og transfobi. Projektet er et internationalt samarbejde mellem ti europæiske lande. [4].

Rådet for MenneskerettighederRediger

I tilknytning til instituttet er oprettet Rådet for Menneskerettigheder, der består af ca. 50 repræsentanter for en række civilsamfundsorganisationer og myndigheder. Rådets opgave er at vurdere instituttets arbejde og foreslå nye aktiviteter.

MenneskerettighedsprisRediger

Rådet for Menneskerettigheder har siden 2014 uddelt en menneskerettighedspris til en person, gruppe eller en organisation, som har gjort en særlig indsats for menneskerettighederne i Danmark[5]. Prisen uddeles hvert år på FN's menneskeretsdag 10. december.[6]

2014Rediger

I 2014 blev prisen tildelt Michala Clante Bendixen fra organisationen Refugees Welcome.

2015Rediger

I 2015 var prismodtageren whistlebloweren Anders Kærgaard.[7]

2016Rediger

I 2016 blev prisen uddelt til mere end 20 trans-aktivister for at skabe synlighed og debat i Danmark - ikke kun om transkønnedes rettigheder, men også om kønsstereotyper og kønsroller[5]. Aktivisterne har i samarbejde med Amnesty International og kampagnen #sygt system, Copenhagen Pride, Transpolitisk Forum, Transkønnedes Interesseorganisation, LGBT Ungdom og LGBT Danmark været med til at få transkønnethed fjernet fra Sundhedsstyrelsens diagnosefortegnelse over psykiske sygdomme, så transpersoner i Danmark ikke længere skal have en psykiatrisk diagnose for at få adgang til hormoner og operationer[8][5].

2017Rediger

Prismodtageren 2017 var Godhavnsdrengen Poul-Erik Rasmussen.[9]

2018Rediger

Prismodtageren 2018 var advokat Thorkild Høyer.[10]

2019Rediger

Prismodtageren 2019 var forfatteren Sara Omar.[11]

Institut for Menneskerettigheders historieRediger

Institut for Menneskerettigheder blev dannet i 1987 som Center for Menneskerettigheder. I forbindelse med Finanslovsforhandlingerne i 2002 fremsatte Dansk Folkeparti krav om at instituttet skulle nedlægges. I stedet besluttede Folketinget at lægge det sammen med en række forskningsinstitutioner i organisationen Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder (DCISM). Efter folketingsvalget 2011 vedtog Folketinget at nedlægge DCISM og oprette Institut for Menneskerettigheder og Dansk Institut for Internationale Studier som selvstændige enheder[1].

DirektørerRediger

 
Jonas Christoffersen, direktør for Institut for Menneskerettigheder. Her ved organisationens telt under Folkemødet 2016.
  • Lars Adam Rehof 1987 – 1991
  • Morten Kjærum 1991 – 2008
  • Hans-Otto Sano 2008 – 2009
  • Jonas Christoffersen (2009 – )

HenvisningerRediger

Eksterne henvisningerRediger

 Denne artikel kan blive bedre, hvis der indsættes geografiske koordinater
Denne artikel omhandler et emne, som har en geografisk lokation. Du kan hjælpe ved at indsætte koordinater i wikidata.