Ioannis Georgiadis (græsk: Ιωάννης Γεωργιάδης; født 29. marts 1874, død 14. marts 1960) var en græsk fægter, som deltog i tre olympiske lege.

Ioannis Georgiadis

Personlig information
Født 29. marts 1876 Rediger på Wikidata
Tripoli, Grækenland Rediger på Wikidata
Død 17. maj 1960 (84 år) Rediger på Wikidata
Athen, Grækenland Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Nationale og Kapodistrias' universitet i Athen Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Fægter, forensisk patolog Rediger på Wikidata
Fagområde Retsmedicin Rediger på Wikidata
Deltog i Fægtning under sommer-OL 1896 - sabel for mænd,
Olympiske mellemlege 1906,
sommer-OL 1924 Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Nationale og Kapodistrias' universitet i Athen Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Medaljeoversigt
Deltager for Grækenland
Fægtning
Olympiske Lege
Guld 1896 i Athen Sabel
Guld 1906 i Athen Sabel
Sølv 1906 i Athen Holdkonkurrencen i sabel

Georgiadis deltog i de første moderne olympiske lege i Athen i 1896. Han blev olympisk mester i disciplinen sabel. Fem mand deltog i konkurrencen, der egentlig var gået i gang, da den kongelige familie ankom. I den anledning blev det besluttet at begynde forfra på turneringen, hvilket blev et problem for favoritten, østrigeren Adolf Schmal, der på det tidspunkt havde vundet sine to første kampe, blandt andet over Georgiadis. I den konkurrence, der kom til at gælde, vandt Georgiadis alle sine fire kampe og blev dermed olympisk mester, mens landsmanden Tilemakhos Karakalos blev nummer to og danske Holger Nielsen nummer tre.[1]

Georgidias måtte opgive at forsvare sin titel i 1900 i Paris, da han var blevet skadet.[2]

Ved de olympiske mellemlege 1906, ligeledes i Athen, vandt han igen sabelkonkurrencen, der denne gang havde 29 deltagere og krævede både indledende runde, semifinale og finale. Georgiadis vandt i alle tre runder, mens tyskeren Gustav Casmir blev toer og italieneren Federico Cesarano blev nummer tre.[3] I holdturneringen i sabel var han med på det græske hold, der blev nummer to efter først at have vundet over ungarerne og dernæst tabt i finalen til det tyske hold.[4] Han stillede også op i kårde, men gik ikke videre fra indledende runde, og i holdturneringen i kårde, sad grækerne over i første runde, men tabte derpå til det franske hold i semifinalen 9-11 og endte dermed på fjerdepladsen i turneringen, mens franskmændene blev mestre.[5]

Han deltog en sidste gang ved OL i 1924 i Paris, hvor han stillede op i sabel. Han blev dog sidst i sin indledende pulje, hvor han kun vandt én ud af sine syv kampe. I holdkampen i samme våbentype blev det græske hold sidst i sin indledende pulje, idet de tabte til både vinderne fra Italien (2-14) og til Tjekkoslovakiet (6-10). Her vandt han én af kampene mod Italien.[6]

I sit civile liv var han retsmediciner og blev professor i 1912. Han fik grundlagt Athens lighus og arbejdede for det nationale kriminallaboratorium. Desuden var han medlem af Grækenlands olympiske komité i flere omgange mellem 1918 og 1936.[2]

Referencer redigér

  1. ^ Sabre, Individual, Men, olympedia.org, hentet 19. august 2021
  2. ^ a b Ioannis Georgidias, olympedia.org, hentet 19. august 2021
  3. ^ Sabre, Individual, Men, olympedia.org, hentet 19. august 2021
  4. ^ Sabre, Team, Men, olympedia.org, hentet 19. august 2021
  5. ^ Épée, Team, Men, olympedia.org, hentet 19. august 2021
  6. ^ Sabre, Team, Men, olympedia.org, hentet 19. august 2021

Eksterne henvisninger redigér

 Spire
Denne biografi om en fægter er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.