Irkutsk oblast (russisk: Иркутская область, tr. Irkutskaja oblast) er en af 46 oblaster i Den Russiske Føderation. Oblasten har et areal på 774.846 km² og 2.330.557 (2024) indbyggere. Oblastens administrative center er placeret i byen Irkutsk, der har 623.736 (2017) indbyggere. Andre større byer er Bratsk med 224.071 (2021) indbyggere, og Angarsk, der har 221.296 (2021) indbyggere.

Irkutsk oblast
russisk: Иркутская область
Irkutskaja oblast
Oblast
Nationalsang: Ingen
Land Rusland Rusland
Føderalt distrikt Sibiriske
Økonomisk region Sibiriske
Officielle sprog Russisk
Administrativ center Irkutsk
Areal 774.846 km² (nr. 5)
Indbyggertal 2.330.557 (2024) (nr. 21)
Grundlagt 26. september 1937
Lovgivende forsamling Oblast duma
 - Guvernør Sergej Levtjenko
(Kommunistiske Parti)
Tidszone UTC+8
(MSK+5)
Irkutsk oblasts placering i Rusland
Irkutsk oblasts placering i Rusland
Irkutsk oblasts placering i Rusland
Hjemmeside: Irkutsk oblasts officielle hjemmeside

Geografi

redigér

Irkutsk oblast ligger det sydøstlige i Sibirien og grænser op til Republikken Burjatia og Republikken Tyva mod syd og sydvest, til Krasnojarsk kraj mod vest, til Republikken Sakha mod nordøst, og til Zabajkalskij kraj mod øst.

I den sydøstlige del af oblasten ligger Bajkalsøen. Området er bjergrigt, med bjergtoppe op til 3000 moh. De største vandløb er floderne Angara og Lena. Op mod 75% af oblasten er skovklædt. Klimaet er koldt om vinteren og varmt om sommeren, med middeltemperatur – 26 °C i januar, og 18 °C i juli. I undergrunden i Irkutsk oblast findes der kul, guld, og jernmalm.

Demografi

redigér

Ifølge folketællingen i 2002 var der 2,581 millioner indbyggere i Irkutsk oblast, hvilket gør det til den 21. mest folkerige russiske region. 79.31% var registrerede som boende i byer, 20.69% på landet. Befolkningssammensætningen var fordelt på 1.209 mill. mænd og 1.372 mill. kvinder. Med en befolkningstætheden på 3,5 personer per kvadratkilometer, er Irkutsk oblast relativ tyndt befolket. Det nationale russiske gennemsnit er 8,7 personer pr. km² (Danmark har en gennemsnitlig befolkningstæthed 128,47/km²).

Befolkningen er hovedsageligt etniske russere (89.9%) med en række mindre etniciteter. Burjaterne – et sibirsk mongolsk etnisk minoritetsfolkeslag – har deres egen administrative inddeling indenfor rammerne af Irkutsk oblast. Denne kaldes Ust-Ordynsk-Burjatia okrug. Indtil 1. januar 2008 var denne en autonom okrug direkte under den føderale enhed, indtil den blev lagt under Irkutsk oblast.

En anden mindre etnisk gruppe koncentreret i tre landsbyer (Pikhtinsk, Sredne-Pikhtinsk, og Dagnik) er de såkaldte ”Bughollændere”: efterkommere af tyske lutheranske bønder der i 19. århundrede havde bosat sig i det det daværende russiske Volhynien (nuværende vestlige Ukraine). Heraf havde en mindre gruppe på omkring 200 personer i perioden 1911-1915 immigreret videre østpå til Sibirien i søgen efter billig jord. På trods af at de ikke længere talte tysk blev de stadig under Sovjetunionen klassificeret som tyskere, og under 2. verdenskrig blev de fleste sendt i arbejdslejre frem for til militærtjeneste.[1]

Irkutsk oblast gennemlevede en længerevarende befolkningstilbagegang efterfølgende Sovjetunionens sammenbrud. I 2008 blev der for første gang siden 1993 registreret en befolkningstilvækst. Men den fremtidige befolkningsudvikling forbliver dyster. I 2007 var den gennemsnitlige fødselsrate på 1,602 barn / kvinde. Dette tal dækker dog over en ekstrem lav fødselsrate i byerne (1,477 barn/kvinde) og en noget højere fødselsrate på landet 2,165 barn/kvinde).

National sammensætning

redigér
Etniske grupper
per. 2002[2]
Russere 2.320.493 Burjater 80.565
Ukrainere 53.631 Tatarer 31.068
Hviderussere 14.185 Tsjuvasjene 7.295
Armeniere 6.849 Tyskere 6.298
Aserbajdsjanere 6.125 Mordviner 3.879
Tadsjikere 2.576 Jøder 2.475
Basjkirer 2.451 Polakker 2.298
Moldaver 2.064 Uzbeker 1.904
Udmurter 1.895 Litauere 1.669
Romaer 1.639 Georgier 1.633
Koreanere 1.570 Marier 1.439
Evenker 1.431 Kinesere 1.409
Kirgisere 1.322 Kazakere 1.138
Jakuter 922 Tofalare 723
Tjetjenerne 712 Lesgiere 630
Ossetere 610 Komi-permiakere 579
Tuviner 513 Andre / ikke angivet 11.035

Administrativ inddeling

redigér

Irkutsk, der samtidig er administrativt centrum for Irkutsk oblast, er langt den største by i regionen. Derudover er der 24 byer med over 10.000 indbyggere:

Byer i Irkusk oblast med over 10.000 indbyggere
I tusinde, per 1. januar 2009
Irkutsk  579,3 Zjeleznogorsk-Ilimskij  26,4
Bratsk  251,0 Vikhorevka  24,5
Angarsk  241,5 Sljudjanka  19,0
Ust-Ilimsk  97,1 Tjunskij  15,9
Usolje-Sibirskoje  85,7 Bodajbo  14,8
Tsjeremkhovo  53,9 Bajkalsk  14,7
Sjelekhov  49,6 Svirsk  14,3
Tulun  47,3 Ust-Ordynskij 14,3 (2003)
Ust-Kut  44,8 Kirensk  12,4
Sajansk  43,8 Novaja Igirma  10,6
Nizjneudinsk  37,1 Kuitun  10,4
Tajsjet  36,5 Salari  10,3
Sima  34,1

Referencer

redigér
  1. ^ Olga Solovyova (Ольга Соловьева) "Bug 'Hollanders'" (БУЖСКИЕ ГОЛЕНДРЫ) Arkiveret 27. september 2007 hos Wayback Machine (russisk)
  2. ^ Ruslands befolkningstælling 2002 Arkiveret 26. januar 2012 hos Wayback Machine (russisk)

Eksterne henvisninger

redigér


57°22′N 106°00′Ø / 57.37°N 106°Ø / 57.37; 106