Isonoe er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 23. november 2000 af et hold astronomer fra Hawaiis Universitet, under ledelse af Scott S. Sheppard. Lige efter opdagelsen fik den den midlertidige betegnelse S/2000 J 6, og efter det nummereringssystem som blev indført med opdagelsen af de galileiske måner hedder den. Jupiter XXVI. Sidenhen har den Internationale Astronomiske Union formelt opkaldt den efter Isonoe, som i visse kilder til den græske mytologi var en af Zeus' elskerinder.

Isonoe
Animation af de tre billeder, hvorved Isonoe blev opdaget
Animation af de tre billeder, hvorved Isonoe blev opdaget
Opdaget
23. november 2000, af Scott S. Sheppard,
David C. Jewitt, Yanga R. Fernández og
Eugene A. Magnier
Kredsløb om Jupiter
Afstand til Jupiter (massecenter)
  • Min. 17 433 400 km
  • Maks. 28 876 601 km
Halve storakse 23 155 000 km
Halve lilleakse 22 436 963 km
Excentricitet 0,2471
Siderisk omløbstid 1a 361d 0t 0m 0,0s
Synodisk periode
Omløbshastighed
  • Gnsn. – km/t
  • Min. – km/t
  • Maks. – km/t
Banehældning 165,268° i fh. t. ekliptika
Periapsis­argument; ω – °
Opstigende knudes længde; Ω – °
Omgivelser
Fysiske egenskaber
Diameter 4,0 km
Fladtrykthed
Overfladeareal – km²
Rumfang – km³
Masse 7,500·1013 kg
Massefylde – kg/m³
Tyngdeacc. v. ovfl. – m/s²
Undvigelses­hastighed v. ækv. – km/t
Rotationstid
Aksehældning
Nordpolens rektascension
Nordpolens deklination – °
Albedo 0 %
Temperatur v. ovfl. Gnsn. – °C
Min. – °C
Maks. – °C

Isonoe hører til Carme-gruppen; en gruppe af i alt 17 Jupiter-måner med omtrent samme omløbsbane som Carme. Isonoe er ca. 3,8 kilometer i diameter, og ud fra skøn over dens masse anslås dens massefylde til ca. 2600 kilogram pr. kubikmeter: Det tyder på at den hovedsageligt består af klippemateriale, og i mindre omfang af is. Den har en mørk overflade med en albedo på blot 4%.