Iver Grunnet

dansk håndboldspiller (født 1952)

Iver Grunnet (født 9. marts 1952[1] i Tiset) er en tidligere dansk håndboldspiller, som blandt andet deltog i sommer-OL 1980.

Han spillede i en årrække håndbold for klubben Holte IF og var blandt andet med til at vinde DM-bronze i sæsonen 1979-1980.[2] Han var efter sin aktive karriere i en periode formand for Slagelse DFH.[3]

Han var mellem 1976 og 1980 en del af Danmarks håndboldlandshold, hvor han spillede 52 kampe og scorede 58 mål. Han var med til OL 1980 på holdet, der endte på niendepladsen. Grunnet spillede i tre kampe og scorede tre mål.[1]

Iver Grunnet arbejdede i omkring 36 år på Slagelse Gymnasium, heraf de sidste 17 som rektor. Han stoppede på denne post i 2017.[4]

Referencer redigér

  1. ^ a b Iver Grunnet, DHF.dk, arkiveret fra originalen 6. juni 2020, hentet 6. juni 2020
  2. ^ Jensen, Klaus Jacob, red. (17. december 2017), Holte Idrætsforening — 70 år (PDF), holteatletik.dk, s. 82-84, hentet 6. juni 2020
  3. ^ "Slagelse FH kæmper med økonomien", Ekstra Bladet, 29. november 2008, hentet 6. juni 2020
  4. ^ Det' bare Iver, vdonline.dk, 24. februar 2017, arkiveret fra originalen 6. juni 2020, hentet 6. juni 2020

Eksterne henvisninger redigér

 Spire
Denne biografi om en dansk håndboldspiller er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.