J-Popcon er en årlig dansk anime convention (festival) i København for manga, anime og japansk popkultur. Det er den største festival i Danmark med fokus på japansk populærkultur. Festivalen arrangeres af den frivillige forening J-Popkai. J-Popcon startede som et lille hyggearrangement, men er siden hen vokset, så der i 2023 var over 8.700 gæster.[1][2] Aktiviteterne er fordelt på DGI Byen og Øksnehallen ved siden af.[3][4]

J-Popcon
Sted DGI Byen & Øksnehallen, København
Aktive år 2000-
Dato 16.-18. februar 2024
Antal publikum 8700 (2024)
Billetpris 549 kr. (2024)
DGI Byen, hvor J-Popcon afholdes.

J-Popcon blev første gang afholdt i år 2000, men den næste blev først afholdt i 2003, og siden da har det med et par undtagelser været en årlig begivenhed. Indtil 2010 blev det afholdt den første weekend i november i Valby Kulturhus, men i 2011 flyttede det til DGI Byen.[5] I 2012 blev der ikke afholdt noget J-Popcon, idet man i samarbejde med DGI Byen valgte at afholde arrangementet i februar/marts fremover med virkning fra 2013.[6] Med virkning fra 2017 flyttedes arrangementet til foråret.[7] I 2020 skulle J-Popcon have været afholdt 22.-24. maj,[8] men det måtte aflyses som følge af coronaviruspandemien.[9] I stedet blev det afholdt 15.-17. oktober 2021.[10] Arrangørerne ønskede dog, at fremtidige J-Popcon skulle holdes i starten af året. Det betød imidlertid, at den næste J-Popcon måtte vente til 17-19. februar 2023, for at de kunne få den nødvendige forberedelsestid.[11][12] Den seneste J-Popcon fandt sted i DGI Byen og Øksnehallen 16.-18. februar 2024.[13]

I 2024 blev J-Popcon arrangeret af 219 frivillige.[2]

Oversigt redigér

Dato Lokation Besøgende Gæster
20.-22. oktober 2000 Valby Medborgerhus 150
22.-24. oktober 2003 Valby Medborgerhus 500
5.-7 november 2004 Valby Medborgerhus
4.-6. november 2005 Valby Medborgerhus Junko Mizuno
3.-5. november 2006 Valby Medborgerhus Kazuki Takahashi
2.-4. november 2007 Valby Medborgerhus Yoshiyuki Sadamoto, Hiroyuki Yamaga, Michihiko Suwa, Nimura (WCS-dommer)
7.-9. november 2008 Valby Medborgerhus Kenjiro Morimoto
6.-8. november 2009 Valby Medborgerhus 1500
12.-14. november 2010 DGI Byen 2200 Cécile Auclair, Eva Alaime, Haruko Momoi, Iris Rönkkö, Katharina O., Laura Salviani, Vic Mignogna
11.-13. november 2011 DGI Byen 2390 Yamazaki Urita
15.-17. marts 2013 DGI Byen 2303 Yaya Han, John Catho Kristiansen, Jenni Källberg, Ronald Boom, Kimberley van der Hurk
27.-29. marts 2014 DGI Byen 2500 YOHIO, Yuzuru Nakagawa, Reika, Rei Doll, Ryoko Demon
20.-22. februar 2015 DGI Byen 3000 Charles Martinet, Lisle Wilkerson, Yuegene Fay, J.Hart, Ameno Kitarou
18.-20. marts 2016 DGI Byen 3700 Color-Code, Ann Hjort, Thomas Kirk, Peter Zhelder, FantasyNinja, Calssara, Shappi, Elffi, Gwan, Lupin
21.-23. april 2017 DGI Byen 3500 FEMM, PLASTICZOOMS, LucisoleS, Team Paraluna, Major Sam, Rianca, Silje Danielsen, YumiKoyuki
27.-29. april 2018 DGI Byen 2700 Enalya Cosplay, SolidSnake Cosplay, Saphira Cosplay, Samie, Scarlett, Night Cosplay
17.-19. maj 2019 DGI Byen 2900 Atsuko Ishizuka, Chech Cosplay, Merry All-Nighter, Syrupcookie, Marudashi
22.-24. maj 2020 DGI Byen AFLYST -
15.-17. oktober 2021 DGI Byen 3400 Merryweather, Shiroku, Mayo Cosplay, Dudus Arrrt, REEF Cosplay, Amaris Cosplay, The Ivanhoe Show
17.-19. februar 2023 DGI Byen 4800 Merryweather, Lumi, Mette Holm, Robert McCollum, Mie Rose, Chikara, Elvea, Maija, Irix Cosplay, Shinji, Zuum Cosplay
16.-18. februar 2024 DGI Byen 8700 Stig Rossen, Natasha Brock, Ann Hjort, Jan Tellefsen, James Cheek, ThaRixer, Spag, Kizuki, Marugitto, Faroni, Nordballe, Hiccup the Derp, Ironic Superhero

Cosplayshow redigér

 
Cosplay er en sammensætning af 'costume' og 'play'.[14]

En meget populær begivenhed ved J-Popcon er cosplay-showene. I korthed går denne ud på, at folk klæder sig ud som en figur fra en manga eller anime og så laver en lille optræden på en scene, hvorefter der uddeles præmier for ting så som flotteste kostume, mest kreative indslag m.v.

Cosplay-showene er weekendens højdepunkter, der overværes af en stor del af deltagerne i connet. Hver år ser man flere eksempler på, hvordan danskerne prøver at følge med cosplayforventningerne fra dommerne, som ofte er fra andre lande og selv har vundet flere præmier. Populariteten har specielt vist sig ved den stigende varighed, konkurrencen har haft, hvilket også betød, at der i 2006 blev nedsat en speciel gruppe til at tage sig af konkurrencen.

Fra 2007 til 2011 arrangeredes kvalifikationen til det internationale cosplaymesterskab i Japan, World Cosplay Summit, som en del af den hidtidige cosplay-konkurrencen. Ved J-Popcon i 2013 valgte man imidlertid at dele i to shows, dels et mere uforpligtigende show og dels Danish Cosplay Championship (DCC) med kvalifikation til World Cosplay Summit i Japan, European Cosplay Gathering i Frankrig, EuroCosplay i England og Nordic Cosplay Championship i Sverige.[15] I 2023 trak J-Popcon sig fra deltagelsen i World Cosplay Summit grundet deres fortsatte involvering i et partnerevent i Saudi-Arabien grundet landets forhold til menneskerettigheder og LGBTQ+.[16] I 2024 blev der valgt repræsentanter til Extreme Cosplay Gathering (tidl. European Cosplay Gathering) i Frankrig, Nordic Cosplay Championship i Sverige, International Cosplay League i Spanien, Cosplay World Masters i Portugal og Tournament of Champions i Østrig.[17]

J-Popcons cosplayshows består nu af tre forskellige konkurrencer: Danish Cosplay Championship afholdt om lørdagen[15], J-Popcons Cosplayshow, også kaldet Søndagsshowet og craftsmanshipkonkurrencen, der begge afholdes om søndagen i forlængelse af hinanden[18]. Hvor de to førstnævnte er showbaserede, er craftsmanshipkonkurrencen udelukkende baseret på selve kostumet og dets detaljer.[18]

Dealer Room og Artist Alley redigér

 
Dealer Room og Artist Alley tiltrækker mange gæster til alle slags conventions.

Dealer Room[19] (forhandlerrummet) er det andet store tilløbsstykke. Dealer Room består af et antal stande, hvor almindelige butikker får en plads, hvilket f.eks. vil sige butikker såsom Fantask og Faraos Cigarer samt en række andre, der sædvanligvis skifter fra år til år.[20] Vareudbuddet er normalt anime på DVD, mangaer, figurer og forskelligt merchandise, men varierer fra år til år baseret på de både danske og internationale forhandlere. Der er oftest også en butik, der sælger japansk slik og lignende.

Artist Alley er J-Popcons fandrevne salgsområde, hvor kunstnere sælger deres eget producerede merchandise, både originalt og fanart-baseret.[21] Her finder man alt fra tegninger og craft til syede kreationer og anden form for fanart. Området har vokset år efter år, både i stigende popularitet blandt gæsterne og kunstnerne samt størrelse, og i 2024 blev boderne udsolgt i løbet af lige over tre minutter.[22]

I 2024 rykkede både Dealer Room og Artist Alley over i Øksnehallen i den største lokaleomrokering af J-Popcon i mange år.[23]

Biografer redigér

 
Anime er en central del af festivaler som J-Popcon.

På J-Popcon var der tidligere to-tre biografer, hvor der det meste af tiden vistes anime, oftest i døgndrift. Selvom der specielt de tidligere år også blev vist ældre film og serier, blev der senere primært vist helt nye film og serier. Der har ikke været biograf hos J-Popcon i flere år nu grundet faldende interesse i takt med, at det blev nemmere at finde anime online f.eks. på streamingtjenester som Netflix.

Oprindelig var det ofte fansubs, der blev vist i biograferne, men der blev også i enkelte tilfælde vist kommercielle udgivelser. Som eksempel blev der i 2003 vist første afsnit af Last Exile som led i danske TV-Animations annoncering af købet af de danske tv-rettigheder. I 2006 blev der vist relativt mange danske DVD-udgivelser. I 2015 kunne man byde på en biograf i samarbejde med streamingservicen Crunchyroll.


Andre aktiviteter redigér

 
Lolita er en japansk tøjstil.

Ud over cosplayshowet er der også forskellige andre shows og events. I år 2010 besøgte Haruko Momoi J-Popcon og optrådte med en stor koncert på hovedscenen. Ud over har den svenske ungdomsgruppe Project Chu optrådt i 2010 og igen i 2011 med sang og dans. Senest har japanske musikere som YOHIO, FEMM og PLASTICZOOMS besøgt J-Popcon, men også danske kunstnere har optrådt på deres hovedscene, såsom Stig Rossen. Der bliver også stillet modeshows på benene med japanske tøjstile så som Lolita og vintage cosplay.

Hvert år deltager flere kendte gæster, både internationale og danske, som i løbet af weekenden afholder events, foredrag, signeringer m.m. Det er både stemmeskuespillere som Charles Martinet (bl.a. Mario), Ann Hjort (bl.a. Jessie fra Pokémon) og Robert McCollum (bl.a. Reiner fra Attack on Titan), mangakaer (manga-artister) som Kazuki Takahashi (Yu-Gi-Oh!) og Yoshiyuki Sadamoto (Neon Genesis Evangelion) samt animatorer og instruktører som Atsuko Ishizuka (No Game, No Life) og Michihiko Suwa (Mesterdetektiven Conan).

En anden aktivitet er deres maid café, hvor medarbejderne er klædt ud som tjenestepiger (engelsk: maids) og butlere og byder kunderne velkommen. Der er mulighed for at købe kager, te og kaffe, samt at få taget billeder sammen med medarbejderne. Derudover deltager flere madboder med fokus på asiatisk mad hvert år[24], og det er ligeledes muligt at opleve klassisk karaoke[25] i både åbne og private lokaler samt læse manga i deres Manga Lounge[26]. Desuden har de en 18+ Lounge, hvor man ved fremvisning af gyldigt billed-ID kan få adgang til at slappe af med alkohol i begrænsede mængder.[27]

 
Videospil er også en stor del af den japanske populærkultur.

I 2020 introducerede J-Popcon Tabletop City, et brætspilsområde, der sætter fokus på helt analoge spil.[28] Derudover har de også et Game Room, hvor det handler om de digitale spil fra Nintendo og Bandai Namco til arkademaskiner.[29]

Hvert år deltager flere lokale foreninger, festivaler og andre events desuden i J-Popcons Community Corner[30] fra sportsklubber og lignende festivaler til ungdomsklubber og forretninger.

Eksterne henvisninger redigér

J-Popcons hjemmeside

J-Popcons Facebook-profil

J-Popcons Instagram-profil

Referencer redigér

  1. ^ Manga, Babymetal og øre-rens: 5 sjove og vilde kultur-trends fra Japan af Anne-Helene Merkelsen. dr.dk, 15. marts 2016.
  2. ^ a b Tak for i år!, J-Popcon, 23. februar 2024.
  3. ^ J-Popcon 2024: DGI Byen, J-Popcon, 18. september 2023.
  4. ^ J-Popcon 2024: Øksnehallen, J-Popcon, 16. september 2023.
  5. ^ j-popcon.dk
  6. ^ Hvorfor vi ændrede datoen for J-Popcon, J-Popcon, 5. august 2012.
  7. ^ Dato for J-Popcon 2017 ændret til d. 21.-23. april!, J-Popcon, 3. september 2016.
  8. ^ Tak for i år og dato for 2020, J-popcon, 20. maj 2019.
  9. ^ J-Popcon 2020 rykket til 2021, J-Popcon, 24. april 2020.
  10. ^ J-Popcon 2021 will be moved to October 2021 Arkiveret 11. december 2020 hos Wayback Machine af Francisca Hagen. AXO Magazine, 11. december 2020.
  11. ^ Tak for i år!
  12. ^ J-Popcon løfter sløret for datoen til 2023, J-Popcon, 6. maj 2022.
  13. ^ J-Popcon 2024: Datoen er her!, J-Popcon, 3. juli 2023.
  14. ^ Hvad er cosplay?, besøgt 12. april 2024
  15. ^ a b Danish Cosplay Championship, J-Popcon. Besøgt 24. april 2020.
  16. ^ World Cosplay Summit, 11. juli 2023.
  17. ^ Internationale kvalifikationer, besøgt 12. april 2024.
  18. ^ a b J-Popcons Cosplayshow, besøgt 12. april 2024.
  19. ^ Dealer Room, besøgt 12. april 2024.
  20. ^ Forhandlere, besøgt 12. april 2024.
  21. ^ Artist Alley, besøgt 12. april 2024.
  22. ^ Artist Alley 2024: Fyldt op, 14. oktober 2023.
  23. ^ J-Popcon 2024: nyt layout, 14. september 2023
  24. ^ Madboder, besøgt 12. april 2024
  25. ^ Karaoke, besøgt 12. april 2024
  26. ^ Manga Lounge, besøgt 12. april 2024
  27. ^ Lounge (18+), besøgt 12. april 2024
  28. ^ Tabletop City, besøgt 12. april 2024
  29. ^ Game Room, besøgt 12. april 2024
  30. ^ Community Corner, besøgt 12. april 2024