Jacob Wamberg (født 29. maj 1961 i København) er dr.phil. og har siden 2004 været professor i kunsthistorie ved Aarhus Universitet. Hans forskningsfelt er især berøringsfeltet mellem malerkunst, biologi, teknologi og evolutionsteori.

Jacob Wamberg
Født 29. maj 1961 (62 år) Rediger på Wikidata
Nationalitet Danmark Dansk
Far Niels Birger Wamberg Rediger på Wikidata
Mor Bodil Wamberg Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Kunsthistoriker Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Aarhus Universitet Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Han er søn af lektor Niels Birger Wamberg og hustru, lektor Bodil Wamberg født Simonsen. Wamberg blev 1990 magister i kunsthistorie fra Københavns Universitet, hvor han i 1991 blev tildelt et ph.d.-stipendium. I 1996 blev han ansat som adjunkt ved Institut for Kunsthistorie (siden: Afdeling for Kunsthistorie) ved Aarhus Universitet, hvor han i 1999 blev udnævnt til lektor. Jacob Wamberg har været på længere forskningsophold i Firenze og i Baltimore. Han var fra 1986 til 1988 kunstanmelder ved Weekendavisen og fra 2001 til 2003 medlem af bestyrelsen for Dansk Kunstkritiker Forening, ligesom han i perioden 1997-2002 også sad i redaktionen af kunsttidsskriftet Periskop.

Udvalgte publikationer redigér

  • Ikonet som dæmon, 2004.
  • Landskabet som verdensbillede (disputats), 2005. Engelsk udgave (Landscape as World Picture), 2009.
  • (med L.K. Hansen) Interface eller interlace?, 2005.
  • Kunsthistorie og/eller Visuel Kultur?, 2007.
  • Nye spørgsmål om teknikken. Antologi. Aarhus Universitetsforlag, 2014. Bidraget med kapitlet: Hed begge måske ikke tecne i antikken? Om den (u)mulige genformæling af kunst og teknologi