Jakob Martin Strid

dansk tegner, forfatter og illustrator

Jakob Martin Strid (født 7. december 1972) er en dansk tegner, forfatter og illustrator.

Jakob Martin Strid
Født 7. december 1972 (51 år) Rediger på Wikidata
Søskende Ruben Strid
Børn Morris Strid
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Tegneserietegner, forfatter, illustrator Rediger på Wikidata
Fagområde Tegneserie, humor, litteratur, bogillustration Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Kulturministeriets Illustratorpris (2009, 2023),
Dan Turèll Medaljen (2001),
Kronprinsparrets Priser (2012),
Gyldendals Børnebogspris (2012),
Orla-prisen (2008) med flere Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Jakob Martin Strids hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Strid er særligt kendt for sin tegneserie Strid, som Politiken bragte fra 2000 med mellemrum indtil 2005.[1][2] Serien indbragte ham i 2001 Dan Turèll Prisen. Han debuterede i bogform i 1997 med tegneserien Vi hader alting!![3] Serien havde tidligere været trykt i Socialisten Weekend.

I 1999 udkom Strids første illustrerede billedbog, Rejsen til Jorden, med rimede vers. Han er siden udkommet med en lang række børnebøger heriblandt Mustafas Kiosk og børnebogsserien Mimbo Jimbo. Hans seneste udgivelse er Den fantastiske bus (2023), et kæmpeværk der ifølge forfatteren har været femten år undervejs. Bogen blev rost af anmelderne,[4][5][6] og den blev hurtigt udsolgt fra forlaget og toppede bestseller-listerne hos landets boghandlere, og var bl.a. den næstmest solgte bog i 2023 hos Saxo.com. Begge dele er meget usædvanligt for en børnebog.[7]

Strids bøger er solgt i over 33 lande, og hans værker er blandt andet lavet til film (Historien om den kæmpestore pære (2017)[8], Da Mumbo Jumbo blev kæmpestor (på vej)) og teater (Lille Frø, Historien om den kæmpestore pære[9]). I løbet af 2023 og 2024 udstilles et udvalg af de originale håndtegnede illustrationer fra Den fantastiske bus på kunstmuseerne Copenhagen Contemporary samt Brandts Klædefabrik.

Jakob Martin Strid skriver og illustrerer selv sine fortællinger. Blandingen af det poetiske, humoristiske og anti-autoritære er Strids særlige kendetegn. En rød tråd gennem hans forfatterskab er desuden fascinationen af fantastiske maskiner – blandt andet gåhuse, fyrtårne, kæmpepærer, spejlægsmaskiner, vindmaskiner, luftskibe og busser. Derudover spiller østlig mytologi ofte en birolle i hans fortællinger. Åbenlyse inspirationskilder er filmskaberen Miyazaki, forfatter og tegner Ib Spang Olsen samt digteren Halfdan Rasmussen.

Kontroverser redigér

Strids værker har flere gange vakt debat. I tegneserien af samme navn blev en forsvarstale af tegneseriefiguren Strid om Rote Armee Fraktion startskuddet til en debat, hvor aviserne Politiken og Berlingske stod som modpoler.[3][10][11] I 2020 kritiserede en anmeldelse i Jyllands-Posten Strids bog I form med Tapiren for at udskamme overvægtige personer. Forlaget Gyldendal var uenig i kritikken og svarede, at bogen "grundlæggende handler om at komme ud af form og finde tilbage til sig selv igen".[12]

Hæder redigér

Bibliografi redigér

 
Dreng med Den fantastiske bus fra 2023.
  • Mustafas Kiosk (1999)
  • Rejsen Til Jorden (1999)
  • Dimitri 9mm (2001)
  • Den Skaldede Mand (2002)
  • STRID (2004)
  • Lille Frø (2005)
  • Min Mormors Gebis (2006)
  • Strid - Decimal 0.4 (2007)
  • Da lille Madsens hus blæste væk (2008)
  • Den utrolige historie om den kæmpestore pære (2012)
  • Den fantastiske bus (2023)

Mimbo Jimbo redigér

  • Mimbo Jimbo (2010)
  • Mimbo Jimbo laver kunst (2011)
  • Mimbo Jimbo og de store elefanter (2012)
  • Mimbo Jimbo besøger en ven (2013)
  • Mimbo Jimbo og den lange vinter (2014)
  • Mimbo Jimbo bygger et fyrtårn (2015)
  • Da Mumbo Jumbo blev kæmpestor (2018)
  • Lær engelsk med Mimbo Jimbo (2018)
  • Flyvebogen - Rejsen til monstrenes ø (2019)
  • I form med Tapiren! (2020)

Avisstriber redigér

  • Tales from the Future (1995)
  • Vi Hader Alting!! (1997)
  • Jorden går under i år 2000 (1999)
  • Strids Værste!!! (2002)
  • Den store Strid (2001, striber bragt i Politiken)
  • Den store Strid 2 (2002, striber bragt i Politiken)

Referencer redigér

Eksterne henvisninger redigér