James Hannington

britisk præst
Broom icon.svgDenne artikel behøver tilrettelse af sproget.
Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencyklopædiske stil.
Du kan hjælpe Wikipedia ved at forbedre teksten.

James Hannington (3. september 1847 på en herregård i Hurstpierpoint29. oktober 1885 i Uganda) var en engelsk missionsbiskop i Afrika.

James Hannington

Bishop Hannington.jpg

Personlig information
Født 3. september 1847 Rediger på Wikidata
Sussex, Storbritannien Rediger på Wikidata
Død 29. oktober 1885 (38 år) Rediger på Wikidata
Busoga, Uganda Rediger på Wikidata
Dødsårsag Knivstik Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted St Mary Hall Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Missionær, præst Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

15 år gammel kom Haninngton på sin faders (en rig forretningsmand i Brighton) kontor, 21 år gammel blev han optaget ved universitetet i Oxford for at forberede sig til at blive præst; men han viste lige så lidt interesse for studiet som for forretningerne, hvorimod han var en fremragende sportsmand. Hans moders død 1872 vakte ham til større alvor, og 1874 oplevede han et religiøst gennembrud. 1875 blev han præst ved en kirke, som hans fader havde bygget ved sin ejendom i Hurstpierpoint. Her virkede han i 7 år. Hans friske og frejdige væsen, hans omsorg for fattige og syge vandt hurtigt hjerterne for ham.

Da to af »det kirkelige Missionsselskab«’s (C.M.S.) udsendinge 1878 blev myrdet ved Victoria Nyanza Søen i Centralafrika, begyndte H. at overveje, om han ikke burde træde i deres sted, og 1882 tilbød han selskabet sin tjeneste for et tidsrum af 5 år. Han ville arbejde uden løn og selv yde 100 £ om året som tilskud til rejseudgifterne. Efter at have taget afsked med sin hustru og sine tre små børn sejlede han sammen med 5 andre C.M.S.- missionærer til Zanzibar. Derpå ledte han ekspeditionen gennem Centralafrikas fastland til sydsiden af Victoria Nyanza Søen. Men hans stærke helbred blev så svækket af feber og blodgang, at han til sidst blev nødsaget til at vende om til Zanzibar og derfra til England (1883). Her lykkedes det ham atter at genvinde sine kræfter, og efter at være indviet til biskop for det østlige Centralafrika (1884) forlod han England for anden og sidste gang. Over Palæstina sejlede han til Frere Town på Afrikas østkyst (1885). Herfra foretog han en undersøgelsesrejse til Kilimanjaro og fik derved den idé at søge en kortere og mindre sundhedsfarlig vej til Uganda, nemlig direkte gennem Masailandet til nordsiden af Victoria Nyanza (i stedet for den lange omvej til sydsiden af søen).

23. juli 1885 brød han op fra Rabai med et følge af 226 bærere. Da han var nået til Kavi-rondo ved det nordøstlige hjørne af søen, lod han de fleste af sine ledsagere blive dér og tog kun 50 med på den videre rejse til Uganda. Her var imidlertid Kong Mtesa død, og hans søn og efterfølger Mwanga stod under kristendomsfjendtlige høvdingers indflydelse. Det lykkedes dem at fremkalde en forfølgelse, der gjorde flere af de unge Ugandakristne til martyrer. Dertil kom, at den voksende frygt for de hvide mænds erobringer fik ny næring ved efterretningen om tyskernes fremtrængen i Østafrika. Da det derfor rygtedes i Uganda, at den hvide biskop nærmede sig, blev det besluttet, at han skulle dræbes, og da han nåede Usoga, blev han overfaldet og kastet i et usselt fængsel, hvor han måtte tilbringe 8 dage, syg og forpint. Hans dagbog, som senere blev fundet og udgivet, viser den kristelige heroisme, han lagde for dagen. 29. oktober blev han myrdet tillige med de fleste af sine mænd.

Hannington blev kun 38 år gammel. En øvet sportsmand, en dristig rejsende, en ivrig naturforsker, energisk og praktisk i al sin færd, uselvisk og from, og tillige fuld af humor, er han en ædel type på en engelsk missionær. Hans personlighed gjorde et stærkt indtryk på alle dem, der kendte ham, og efterretningen om hans martyrdød fik mange til at melde sig til Missionen. Hans ældste søn blev senere missionær i Uganda og døbte 1906 en søn af den fyrste i Usoga, som havde ladet hans fader myrde.


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.
MitreSmall.svgSpire
Denne bispebiografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi