Jean-Honoré Fragonard

Jean-Honoré Fragonard (født 5. april 1732 i Grasse, Var, død 22. august 1806 i Paris) var en fransk maler og raderer.

Jean-Honoré Fragonard
Selvportræt fra Musée Fragonard
Personlig information
Født Jean-Honoré Nicolas Fragonard
5. april 1732
Grasse, Var
Død 22. august 1806
Paris
Gravsted Église Saint-Roch Rediger på Wikidata
Nationalitet fransk
Ægtefælle Marie-Anne Fragonard Rediger på Wikidata
Barn Alexandre-Évariste Fragonard Rediger på Wikidata
Familie Honoré Fragonard (fætter) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Felt Maleri, Tegning, Radering
Uddannelses­sted Chardin, Boucher,
French Academy in Rome,
Charles-André van Loo
Elev af François Boucher, Jean-Baptiste-Siméon Chardin Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Kunstmaler, gravør, bygningstegner, tegner, illustrator Rediger på Wikidata
Fagområde Malerkunst Rediger på Wikidata
Periode Rokoko
Arbejdssted Prag, Tivoli, Dresden, Grasse, Wien, Frankfurt am Main, Rom, Napoli, Strasburg, Paris Rediger på Wikidata
Elever Jean-Baptiste Le Brun Rediger på Wikidata
Kendte værker En ung pige læser, Gyngen, Låsen Rediger på Wikidata
Genre Portræt, landskabsmaleri Rediger på Wikidata
Bevægelse Rokoko Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Prix de Rome
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Fragonard påvirkedes hjemme især af sin lærer, François Boucher, i Rom af en Federico Baroccis eller Francesco Solimenas sødlige maleri, og han fulgte da også i sin egen virksomhed datidens graciøse modekunst, blev en Boucher for Ludvig XVI, 1765 medlem af akademiet, malede, tegnede eller stak med overlegen færdighed og elegance en masse galante elskovsscener, hvis letflagrende hede erotik han skildrer med frivolt lune, med pikant ynde og legende let pensel, en Jean de La Fontaine blandt malere; han malede dog også interiørbilleder, hvor mere hyggelig varmende følelser, à la Jean-Baptiste-Siméon Chardin, får ordet, fortræffelige portrætter, hvis malemåde kan virke helt moderne impressionistisk, og smukke landskaber.

Den Franske Revolution og dens ny åndsretning blev hans ulykke, hans formue gik tabt, han selv glemtes, hans forsøg på de gamle dage i den da moderne klassicistiske retning mislykkedes, og han døde i armod. Louvre i Paris ejer mange af hans billeder: Musiktimen, Badende kvinder, en del arbejder i den omtalte genre, det borgerlige interiør, desuden Koresos ofrer sig for at frelse Kallirrhoë, mange i privatsamlinger. Talrige af hans billeder er gengivet i kobberstik. Desuden udførte han selv raderinger: af egen komposition blandt mange andre L’armoire (Den opdagede elsker), andre efter blandt andet Tintoretto, Tiepolo.

Litteratur redigér

  • Portalis, H. Fragonard, Paris, 1888
  • Josz, Fragonard, 1901
  • G. Mauclair, Fragonard, Paris, 1903

Kilde redigér


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.