Jean Servais Stas (født 21. august 1813 i Louvain, død 13. december 1891 i Bryssel) var en belgisk kemiker.

Jean Servais Stas

Personlig information
Født 21. august 1813 Rediger på Wikidata
Leuven, Belgien Rediger på Wikidata
Død 13. december 1891 (78 år) Rediger på Wikidata
Bruxelles, Belgien Rediger på Wikidata
Nationalitet Belgien Belgisk
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Rigsuniversitetet i Leuven Rediger på Wikidata
Medlem af Royal Society,
Académie des sciences,
Kungliga Vetenskapsakademien,
Kongelige Belgiske Medicinakademi,
National Academy of Sciences (fra 1891) med flere Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Universitetsunderviser, læge, toksikolog, kemiker Rediger på Wikidata
Påvirket af Jean-Baptiste Dumas Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Foreign Member of the Royal Society (1879),
Davy-medalje (1885) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Allerede som 22-årig opdagede Stas i Forening med de Koninck Floridzinet i Æbletræets Rodbak, og hans Undersøgelse af dette Stof vakte i den Grad Samtidens Beundring, at Dumas tog ham til Medhjælper ved mange af sine Arbejder. Berømtest af disse blev Bestemmelsen af Kulstoffets Atomvægt, der fandtes at være et helt Tal, nemlig 12, hvilket støttede Prouts Hypotese om, at alle Atomvægte var Multipla af Brintens. En væsentlig Del af S.s Livsarbejde blev Bestemmelsen af forskellige vigtige Grundstoffers Atomvægte; han udførte dette Arbejde med en Nøjagtighed, som ingen Sinde før var opnaaet, og han har ved de Forarbejder, som maatte udføres for at tilvejebringe rene Forbindelser til disse Undersøgelser, og ved selve Forsøgene beriget Kemien med en stor Række betydningsfulde Kendsgerninger og værdifulde Fremstillingsmaader. Disse Bestemmelser viste tillige, at Grundstoffernes Atomvægte er ganske uafhængige af Tryk, Temp. og Sammensætning af de kem. Forbindelser, hvori de indgaar. Særlig karakteristisk for S. er hans vidtgaaende Fordringer til Renheden af de Stoffer, han undersøger; det tog saaledes 11 Aar at fremstille tilstrækkeligt rene Stoffer til at vise, at disses Spektrallinier ikke forandres væsentligt med Temp.

Stas var allerede tidlig bleven ansat som professor i Kemi ved Militærskolen i Brussel, en Stilling han 25 Aar senere maatte opgive paa Grund af en Strubelidelse, hvorefter han blev valgt til Præsident for Kommissionen for Mønt, Maal og Vægt i Brüssel; af den belg. Regering blev han delegeret til den internationale Meterkommission, i hvis Arbejder han tog fremragende Del. 1841 blev han Medlem af Akademiet i Brüssel, 1880 korresponderende Medlem af Académie des sciences i Paris; han var Æresmedlem af Royal society i London og havde af dette Selskab faaet Davy-Medaillen; ligeledes var hans Æresmedlem af det tyske kem. Selskab i Berlin og Medlem af forsk. Landes Akademier. Hans Arbejder er for en stor Del offentliggjorte i det belgiske Akademis Skrifter; de blev senere samlet i Œuvres complètes i 3 Bind (1895).

Eksterne henvisninger redigér


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.