Åbn hovedmenuen

Jens Bjerre (eventyrer)

dansk forfatter, filminstruktør og eventyrer

Jens Bjerre (født 16. marts 1921 i Maribo) er en dansk eventyrer, forfatter og filmmand. Han er opvokset i Skive og er uddannet journalist ved dagblade i provinsen. Politisk redaktør ved Aftenbladet 1943-1947. Under besættelsen var han aktiv i modstandsgruppen BOPA. Freelance rejsejournalist og foredragsholder fra 1947. Bjerre tog i 1947 til Sydafrika, hvor han stiftede bekendtskab med san-buskmændenes kultur. Året efter vendte han tilbage og optog filmen Kalahari, der giver et indblik i dette folks ritualer. I 1960'erne tilbragte Bjerre en længere periode sammen med aboriginerne i Northern Territory. Jens Bjerre har udgivet fem bøger om sine rejser og møder med naturfolk, hans seneste bog er erindringsværket "Forsvundne Verdner" 2005. Bjerre var formand for den danske udgave af Eventyrernes Klub i 1977 og er det eneste nulevende æresmedlem af klubben. Jens Bjerre var gift med Ketty Marie Bjerre f. Larsen fra 1950 til hendes død i 1983 og derefter med Lone Bjerre f. Høy siden 1987.

Jens Bjerre
Født 16. marts 1921 (98 år)
MariboRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Opdagelsesrejsende, selvbiograf, journalist, filminstruktørRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Cherry Kearton Medal and Award (2014)Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Jens Bjerre. (Se også artikler, som begynder med Jens Bjerre)

RejsejournalistikRediger

Siden 1947 freelance rejsejournalist. Bjerre har skrevet artikler og reportager til talrige danske og udenlandske blade og tidsskrifter bl.a. Life Magazine, Paris Match og The Illustrated London News, samt leveret radioreportager fra Afrika til BBC London.

Videnskabelige ekspeditioner og foredragRediger

I samarbejde med Royal Geographical Society i London og Nationalmuseet i København har Bjerre gennemført ekspeditioner til Kalahariørkenen) og det indre af Australien. Han har desuden deltaget i flere af den australske regerings kortlægningsekspeditioner til ukendte egne af Ny Guinea, og var med til at organisere og deltage i Københavns Universitets Noona Dan-ekspedition til Stillehavet i 1961-62. Han har desuden foretaget indsamlinger til Nationalmuseet fra Ny Guinea. Bjerre har holdt foredrag på universiteter og museer i Danmark og på Harvard, Yale og Stanford i USA, samt i National Geographic Society i Washington og Royal Geographical Society i London. Desuden talte han på den internationale antropologkongres i Moskva 1964.

BibliografiRediger

  • Blandt menneskeædere på Ny Guinea, 1954.
  • Kalahari – Atomtidens stenalder, 1958.
  • Gensyn med Stenalderen, 1963.
  • Endnu lever eventyret, 1971.
  • Forsvundne verdner – 50 år blandt naturfolk , 2005.

Danske dokumentarfilmRediger

LitteraturRediger

Eksterne henvisningerRediger

 Artiklen om Jens Bjerre (eventyrer) kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.